Forandringer sker både i krop og sind. Derfor arbejder Bodynamic med en kombination af samtale og kropslige øvelser og sansninger.
Teorien i Bodynamic er grundlagt bl.a. ud fra udviklingspsykologien og den motoriske udvikling som barnet gennemgår.
Vi mennesker gennemgår forskellige udviklingsstadier i vores opvækst.
Hvert stadie har et vigtigt tema og hertil tilhørende (motorisk) udvikling af bestemte muskler og bevægelser.
Hvordan vi bliver mødt, eller for den sags skyld ikke mødt, i disse faser, vil forme os både kropsligt og personlighedsmæssigt. Det vil komme til udtryk i forskellige forsvarsmekanismer og karakterstrukturer.
“Kroppen er integreret i terapien gennem præcis viden om hver muskels psykologiske funktion, baseret på data opnået fra 30 års systematiske undersøgelser af barnets udvikling og oplevelsen i psykoterapien med voksne klienter.”
Massage
Massage er hovedsageligt til fysiske spændinger, smerter, velvære, afspænding samt øget kropsbevidsthed. Øvelser er også en mulighed her.
Min behandling og terapi bygger naturligvis på min uddannelse som psykomotorisk terapeut, samt min uddannelse ved bodynamic, som krops - og psykoterapeut, men også på egen erfaring gennem utallige sportsgrene, dans og bevægelsesformer, samt kurser i kropsterapi.