Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Ida Friis

Ida Friis

Ida Friis

Frederiksgade 74 E
8000 Aarhus C
Findvej.dk


// HVAD, HVORFOR OG HVORDAN //

De fleste går i terapi, fordi der er noget de ønsker at forandre, eller fordi de befinder sig i en spiral der er svær at komme ud af. Det er i sig selv en opnåelse, at have kommet til den konklusion. Men om man ønsker at forandre noget, er første steg at få øje på og acceptere det der allerede er – og som oftest har vi mest brug for at «aflære» gamle vaner og mønstre, end vi har brug for at lære noget helt nyt.

Psykomotorisk terapi arbejder netop med at bevidstgøre hvordan du hænger sammen som hel organisme; du bruger din kognition til at reflektere over det der automatisk sker længre nede i nervesystemet, samtidig som du mærker og bliver bevidst om hvordan dine tanker og følelser påvirker din krop og dine autonome reaktioner. Bevidstgøringen er derfor en helt central del af processen – da den skaber grobund både for accept og for nye handlemuligheder, samt en dybere forståelse af dig selv som helhed.

Jeg ønsker at hjælpe dig til at håndtere dine udfordringer på en mer bæredygtig måde, og finde konkrete værktøjer til at skabe større overskud i dit liv, ro i din krop, og plads i dit hoved. Jeg kombinerer det Psykomotoriske med metakognitive teknikker, meditation og en filosofisk tilgang. Metoderne er en kombination af samtale og reflektion, fysiske og mentale øvelser, samt liggende manuel behandling.

 

Igennem et behandlingsforløb vil du typisk kunne opnå

  • Nye bæredygtige måder at håndtere dine udfordringer på
  • Langsigtede og holdbare strategier
  • Øget metabevidsthed og kropsbevidsthed
  • Større accept
  • Større overskud
  • Større ro
  • Mere «headspace» og mindre tankemylder
  • Bedre hverdagsbalance

 

// HVEM //

Jeg arbejder særligt med dig, der oplever symptomer på

  • Angst
  • Stress
  • Tankemylder
  • Bekymringer
  • Tvangstanker og – handlinger
  • Uhensigtmæssige adfærdsmønstre og vaner
  • Kropslig og mental uro

 

// BEHANDLING //

Jeg tilbyder en gratis intro, der varer i ca 45 min. Dermed er der ingen risiko for dig, hvis du er nysgerrig på hvad jeg kan hjælpe dig med.

Til Introsamtalen kan du fortælle hvad du kommer med, og hvad du ønsker at få ud af et eventuelt forløb hos mig. Jeg kan fortælle hvad jeg kan byde ind med, og give nogle eksempler på hvordan vi kunne arbejde videre. Hvis du ønsker at fortsætte, kan du vælge at fortsætte med et introforløb, eller købe enkeltsessioner.

Sessionerne varer i enten 60 eller 90 min, og behandlingen foregår i psykologklinikken Resonans i Aarhus C. Alternativt kan vi aftale at mødes via Zoom hvis du er forhindret i at møde fysisk i klinikken.

Jeg tilbyder også gruppeundervisning og forløb, og kan bookes til workshops, foredrag samt andre særlige events.

 

// OM MIG //

Jeg blev færdiguddannet Psykomotorisk Terapeut i januar 2020, og har haft klienter i psykologklinikken Resonans i Aarhus siden 2017. Jeg er også uddannet yoga og meditationslærer, og har undervist en rekke steder i Norge, Danmark og Sverige siden 2015.

FIND EN PSYKOMOTORISK TERAPEUT

LOGIN