Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Emilie Grzona

Psykomotorisk Terapeut

Emilie Grzona

Ryvej 6
8210 Aarhus V
Region Midtjylland
Findvej.dk


Jeg tilbyder individuelle psykomotorisk samtale/behandlinger, gruppeforløb, oplæg, mentaltræningsforløb og ergonomisk vejledning.

 

Individuelle samtale/behandlinger - varighed på 60 min. og koster 520 kr.

Jeg kan ikke trylle dine tanker og følelser væk, heldigvis, men jeg kan lære dig at blive bevidst omkring din krop, når det bliver svært. Din krop har en fantastisk evne til at give lyd fra sig, når der er et behov som gerne skal dækkes. Jeg vil booste din naturlige evne til at mærke efter i din krop, så du selv kan skrue på de knapper der gør, at du fungerer bedst i både din sport og dit liv.

Et forløbs varighed kan være meget forskelligt fra person til person og afhænger af den enkeltes behov og situation, men alt imellem 2 mdr. og op til et år eller mere. I starten vil  intervallet ligge mellem 1-2 uger mellemrum og derefter med mere afstand.

Emnerne kan ligeledes varierer meget og afhænger af dine behov og udfordringer. Måske du har en konkret problemstilling, du ønsker hjælp til at løse, eller måske det hele er blevet forvirrende og kaotisk, så du har brug for at få overblik indadtil; eller måske ønsker du at videreudvikle dig, men ved ikke hvordan.

Jeg tilbyder også 90 min. samtale/behandlinger til 789 kr., som er til dig der ønsker at få mere tid til at blive afklaret omkring, hvad du skal gøre, med den situation du står i.

 

Gruppeforløb og oplæg på 60 min. til 998 kr. (efterspørges et forløb, aftales prisen individuelt alt efter tid og opgavens art).

Jeg underviser i følgende emner:

  • Mentaltræning
  • Kommunikation
  • Tage styringen i sit liv
  • Afgrænse og grænseudvide - fysisk og mentalt
  • Kropslig bevægelse i læringssammenhænge
  • Jeg-styrke og kropskerne
  • Præstation
  • Smerter

 

Ergonomisk vejledning - varighed 50 min og koster 998 kr. (efterspørges et forløb, aftales prisen individuelt alt efter tid og opgavens art). Er til dig, der ønsker at forbedre din kropsholdning, hvad enten det er på grund af smerter og/eller dårlige arbejdsstillinger.

 

Om mig

Jeg er psykomotorisk terapeut fra VIA University College. Under uddannelse har jeg arbejdet med musikere, skuespillere, kontormedarbejdere, unge voksne og ungdoms elitehåndboldspillere. Derudover har jeg været forkvinde for Studenterrådet i VIA, hvor jeg har opnået forståelse for -og udviklet kompetencer indenfor organisation og ledelse.

 

Værdier

  • Ærlig; jeg deler mine observationer og analyser på en empatisk og befordrende måde
  • Vedholdende; jeg har respekt for, at ændringer tager tid og kræver opmærksomhed
  • Fleksibel; jeg tror på vigtigheden af at bevare bevægelighed i processer

 

Mål for mit virke

Jeg vil være en nærværende og opmærksom samarbejdspartner som bidrager aktivt til udvikling af gode liv og gode relationer personligt og arbejdsmæssigt.

Jeg vil aktivt fremme, at mine samarbejdspartnere finder ind til det vigtigste i liv og virke og følger de mål som er meningsfulde og befordrende for dem selv og andre

 

Glæder mig til at møde dig. :-)

 

 

 

 

 

 

 



 

FIND EN PSYKOMOTORISK TERAPEUT

LOGIN