5. marts 2021
I disse dage er det tre år siden, DAP afholdt urafstemning blandt medlemmerne, om vi skulle ansøge om autorisation. Der var et stort flertal for dette, og det er med dette mandat i ryggen, at vi er gået videre med arbejdet efter generalforsamlingen i 2018.
Her på DAP venter vi nu på at få foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg for at føre sagen for en autorisation, for det er så langt, som vi er i den sag. Der skal stilles et lovforslag om autorisation af psykomotoriske terapeuter, det er endemålet for et langt og grundigt forberedelsesarbejde her i foreningen. Og så skal det vedtages, bliver det ikke det, må vi vente 5 år, før vi må ansøge igen.
Jeg har holdt møder og været i korrespondance med de store partiers sundhedsordførere siden december. De har alle sagt at et foretræde for sundhedsudvalget er den vej, vi bør gå.
Vi har sendt et notat til Sundheds- og Ældreministeriet om vores ønske om autorisation i efteråret 2020, og vi har besvaret yderligere spørgsmål fra dem. Notatet er baseret på autorisationsudvalgets arbejde. Det handler om faget, vores praksis, målgruppe og det vigtigste: at psykomotorisk terapi bør udføres af psykomotoriske terapeuter, der med deres faglighed og kompetencer kan sikre, at terapien udføres sikkert for klienterne.
Psykomotorisk terapi er nyt og ukendt for mange i den politiske verden og rundt omkring i Sundhedsvæsnet, selvom vi har været der længe. DAP’s notat til ministeriet er derfor baseret på et udvalgsarbejde i foreningen, hvor hovedbestyrelsen har samarbejdet med en ekstern konsulent om at dokumentere praksis og give eksempler. Samtidig er det lovgivningsmæssige blevet klarlagt, og andre fags erfaringer med autorisationsansøgninger er blevet undersøgt. Vi har talt med andre fags foreninger, som har sparret og delt med os. Det har taget tid og arbejdstimer.
Ingen kunne have forudset for et år siden, at vi ville stå, hvor vi står i dag. Vi ved ikke, om vores forarbejde vil skaffe os en autorisation. Kommer vi videre i processen, ændrer det ikke ved den nuværende situation, for det kommer ikke til at gå hurtigt nok. Men kommer vi videre, står vi formentlig et bedre sted, skulle vi komme i en lignende situation.
Autorisationsdebatten er ikke ny. Det kan man for eksempel læse af de gamle fagblade, der nu ligger i et digitalt arkiv på hjemmesiden. En autorisation løser ikke alle problemer, og den er ikke en fribillet til alt muligt (det kan man læse mere om her). Men den kunne give os en anden position og et andet udgangspunkt. Her står vi et andet sted end for bare ti år siden.
Indtil da: God weekend, og lad os tales ved.
Ditte-Marie Post, formand for DAP
