DAP inviterer til årsmøde
lørdag den 20. november 2021 fra kl. 10-16 i København
Under overskriften ”hvad er det, vi laver?” vil vi i år sætte fokus på beskæftigelsen blandt psykomotoriske terapeuter: Hvor er vi ansat, hvad laver vi, hvordan bidrager vi, og hvordan kan vi blive endnu flere?
Sidst på dagen vil vi desuden i en workshop præsentere jer for nogle af de indledende tanker om vores fælles udbredelseskampagne, så I kan give jeres holdning til kende og komme med input.
Vi håber, du vil være med til en dag fyldt med faglige drøftelser, inspiration og mulighed for netværksdannelse. Og så selvfølgelig hyggeligt (og tiltrængt!) samvær efter en tid med afstand og afsavn.
Program for dagen:
9.30-10.00: Ankomst og let morgenmad
10.00-10.20: Præsentation af dagens program, v. Ditte-Marie Post, formand for DAP
10.20-11.20: Psykomotoriske terapeuter vil blive endnu mere efterspurgt i fremtidens ældrepleje, v. Henriette Højsteen, forstander på Plejehjemmet Slottet med regnbueprofil i København. Oplæg med efterfølgende spørgsmål og debat
11.20-11.40: Debat om oplægget i grupper
11.40-12.00: Opsamling på gruppedebat, v. Ditte-Marie Post
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.00: Hvorfor er den psykomotoriske terapeut så vigtig en kollega i psykiatrien?, v. Pernille Behnke, ledende ergoterapeut, tværfagligt rehabiliteringsteam, psykiatrisk center Sct. Hans i Roskilde. Oplæg med efterfølgende spørgsmål og debat
14.00-14.20: Debat om oplægget i grupper
14.20-14.40: Kaffepause med kage
14.40-15.00: Opsamling på gruppedebat, v. Ditte-Marie Post
15.00-16.00: Workshop om vores fælles udbredelseskampagne, v. Lars Granerud, politisk medarbejder i DAP
Alt det praktiske:
- Årsmødet afholdes på Richmond Hotel, Vester Farimagsgade 33, 1606 København.
- Hotellet ligger i gåafstand fra Københavns Hovedbanegård, Vesterport st. og metrostationen ”Forum”.
- Der er mulighed for betalingsparkering i området eller i parkeringshus i nærheden (Apcoa Parking, Nyropsgade 6).
- Det er gratis at deltage i årsmødet. Desuden dækker DAP din billigste offentlige transport eller betaler kørepenge efter statens laveste takst. Vi opfordrer til samkørsel.
- Du tilmelder dig ved at skrive en mail til dap@dap.dk senest den 1. november.