Hvordan bruger man bedst kroppen til at styrke indlæring og trivsel
Et videnskabeligt studie vil undersøge, om der er forskel på, hvilke typer bevægelsesindsatser, der er bedst til at fremme læring, trivsel og børns motivation til at gå i skole
”Børn skal bevare deres kropsbevidsthed og bevægelsesglæde ved at kende deres krop og bruge den som kompas” fortæller forsker ved Københavns Professionshøjskole Malene Norup Stolpe. Derfor mener hun også, at det en vigtigt, at der er psykomotoriske terapeuter i skolerne, der kan arbejde med kroppen for at fremme trivslen blandt børn og unge.
PMTer kan bidrage
”Det tror jeg også, at det Active School projektet kan være med til at understøtte”. fortsætter hun. I det seneste halvandet år har hun arbejdet på et stort forskningsprojekt, der undersøger effekterne af to forskellige bevægelsesindsatser på bl.a. læring, motivation og trivsel hos 3. klasses elever. Selvom projektet ikke er et psykomotorikprojekt, så er der elementer af det, som man kan arbejde med som psykomotorisk terapeut for at fremme trivslen.
Bevægelse i sig selv styrker indlæringen, det har tidligere studier vist, og lærere og pædagoger kan selvfølgelig bidrage til, at der kommer mere bevægelse ind i skolen, men de psykomotoriske terapeuter har særlig god kombination af kompetencer med deres viden om kroppen, psykologi, og om hvordan man kan supervisere og edukere i alle alderstrin, mener Malene Norup Stolpe.
”Børnene skal lære, at kroppen kan en masse, og de skal opleve, at de kan stole på deres egen krop og vide, at den kan en masse ting – og derigennem fremme deres kropsbevidsthed og derigennem self-efficacy – gennem bevægelse”.
Giver bedre kropsbevidsthed bedre trivsel?
Foreløbigt viser de første resultater fra en såkaldt tværsnitsundersøgelse fra studiet, at jo bedre form børnene er i, des bedre er deres motivation og trivsel. Hovedstudiet skal vise om der er forskelle på effekterne af de to bevægelsesindsatser på læringsmål i de forskellige fag i skolen, og på om de to forskellige typer af bevægelse også påvirker trivsel og motivation forskelligt.
Studiet sammenligner derfor effekterne af to forskellige bevægelsesindsatser på læring i matematik og dansk. Hver skoleklasse vil kun arbejde med en af de to bevægelsesindsatser, så forskerne kan sammenligne resultaterne i de forskellige klasser. Der er 30 skoler fra Bornholm til Esbjerg med i forsøget og bevægelsesindsatserne gennemføres i 30 minutter fire gange om ugen igennem et helt skoleår. Det er lærere og pædagoger, der varetager bevægelsesindsatserne og dermed er der tale om implementeringsforskning, hvor der implementeres en ny praksis i den eksisterende ramme.
Fysiologiske forandringer i hjernen
Den ene bevægelsesindsats – Sjov, Puls og Power – handler, som navnet antyder, om at få pulsen op og lave noget der er sjovt i fællesskab, men adskilt fra den faglige læringssituation.
”Det kunne være en leg, der gælder om at holde en ballon i luften. Der er noget samarbejde, der er noget koordination og der er noget med at kigge på hinanden, og så bevæge sig rundt for, at den her ballon nu ikke falder ned, og så selvfølgelig få pulsen op”
Denne bevægelsesindsats bygger på viden om, at når vi får pulsen op, så sker der nogle fysiologiske forandringer, der skaber bedre forbindelser i hjernen, som forbedrer vores muligheder for indlæring.
Den anden indsats – Læring med kroppen – bygger på embodied learning teorier, og indsatsen handler om at forbedre indlæringen ved at bruge kroppen aktivt, i det man skal lære, så man knytter noget fysisk og noget kognitivt sammen. Her skal den fysiske aktivitet i modsætning til ”Sjov, Puls og Power” relatere så tæt som muligt på det faglige indhold, forklarer Malene Norup Stolpe.
”Skal man for eksempel lære om forholdsord i dansk, kan man i stedet for at snakke om det, sætte kroppen i spil og for eksempel kravle op på et bord, stille sig ved siden af eller gå under et bord. I matematik kan man gå ud og måle afstande med sine hænder og fødder for eksempel.”
Hvordan påvirkes trivsel
Undersøgelsen skal sammenligne effekterne på akademisk præstation i matematik og dansk mellem de to bevægelsesindsatser. Man ved fra tidligere studier, at begge dele vil have en positiv virkning på læringen. Men studiet kigger også på børnenes motivation for at gå i skole og deres trivsel.
Selvom det stadig er alt for tidligt til egentlige konklusioner i studiet, tyder nogle af de første analyser på, at der en sammenhæng mellem bedre fysisk form og børnenes motivation og trivsel, når man ser på tværs af alle børnene ved projektets start, fortæller Malene Norup Stolpe.
”Jo bedre form, jo højere motivation og trivsel ser vi også. Men vi kan endnu ikke sige noget om, hvorvidt der er forskel på læring, motivation og trivsel, som følge af de to bevægelsesindsatser. De resultater kender vi først, når projektet afsluttes i 2025”.
Derfor er Malene Norup Stolpe også spændt på at se, og det samme gør sig gældende for de elever der har lavet Sjov, Puls og Power-øvelserne. Hvis de er kommet i bedre form, har det så også en effekt på deres trivsel og motivation?
”Jeg tror at hvis børn oplever, at bevægelse ikke giver mening i forhold til det, som de skal lære, har det ikke de effekter, som man gerne vil have, det skal have”. Det kunne være hvis barnet for eksempel bliver sat til at tælle og løbe, og der ikke er nogen kobling mellem det at løbe og det som barnet tæller.
Forebyggende at styrke kropslighed
Malene Norup Stolpe håber at studiet kan være med til at vise, der en god mulighed for at forebygge mistrivsel ved at lære gennem kroppen, være med kroppen, og at børnene ad den vej kan motiveres til at være i skole sammen med deres venner.
”Der er jo – desværre – en masse børn og unge som mistrives. Og det er jo især fra 14 år og op efter, at man ser, at der, især hos pigerne, sker en stigning i mistrivsel. Men det er i indskolingen, der skal skabes den her kropslighed og bevægelsesglæde, så der bliver ved med at være en lyst til at være i gang med sin krop og kende den og forstå, hvad den siger i alle mulige forskellige kontekster og relationer”.
Resultaterne af studiet er klar 2025-26.