Studie undersøger effekten af psykomotorik

Danmark og Uruguay har siden 2018 samarbejdet om projektet EPIAS, et studie af effekten af psykomotorisk terapi på arbejdsrelateret stress og angst

Af Ditte-Marie Post

Psykomotorikuddannelsen i Paris, ISRP, ligger i forstaden Boulogne-Billiancourt. Navnet på bygningen er ”Pole Euro Universitaire de Santé”. Her bliver der afholdt sommeruniversitet for internationale psykomotorikstuderende, og i indgangen hænger flag fra lande, som har delegerede i OIPR. Det danske flag hænger tilfældigvis og betegnende side om side med Uruguays flag

Psykomotorik i Sydamerika

Jeg finder Juan Mila Demarchi i et klasselokale. Juan er kendt som en førende figur, en foregangsmand og forfatter til en række bøger om psykomotorik. Han har undervist de franske psykomotorikstuderende om projektet i dag og modtager mig med åbne arme. Snart går snakken livligt om projektet, om psykomotorik i Sydamerika, hans arbejde og det internationale samarbejde, også med Uruguays nabolande, Argentina og Brasilien.

Psykomotorik i Uruguay og resten af Sydamerika er altovervejende et fagområde, der i teori og praksis handler om børn og børn med udviklingsforstyrrelser. Siden år 2000 er man begyndt at arbejde med ældre og med voksne, men det er fortsat et meget lille område: Juan fortæller om sin første voksne patient, om en interesse, der blev vakt, og om sit arbejde med at udvikle området. Han så, at de faglige udviklingsmuligheder i arbejdet med voksne var store.

Effektstudie af psykomotorisk terapi

Juan er meget begejstret for EPIAS og for samarbejdet. Resultaterne er endnu ikke publiceret, men det, han synes er kommet ud af samarbejdet, er så meget mere end de konkrete resultater.

Forskningsprojektet, der blev anledning til det konkrete samarbejde, er et effektstudie af psykomotorisk terapi på stress og angst. I sin tid startede det som et samarbejde mellem Psykomotorikuddannelsen i Hillerød og Psykomotoriske Terapeuter København.

Stress og angst er også et samfundsproblem i Uruguay, og ved det første møde mellem Danmark og Uruguay ved en kongres i Montevideo i 2018 så begge parter, at der var et projekt, hvor der var mulighed for at kunne mødes fagligt og forskningsmæssigt.

Den danske del

Ugen efter møder jeg Anders Bech Christiansen, lektor på Psykomotorikuddannelsen i Hillerød, som er tilknyttet den danske del af projektet. Han forklarer:

”Et effektstudie som EPIAS er egentlig ’kedelig’ forskning, fordi det er kvantitativt: Man måler en effekt før og efter – fik patienten det bedre? Men det er også vigtig forskning, når man skal ’sælge’ faget til beslutningstagere, som bestemmer, hvor der skal ansættes og bruges penge. Man kan nemlig få klare kvantitative resultater. Med forskning over landegrænser får vi flere ’muskler’ i vores lille fag, flere data”.

EPIAS-samarbejdet har derfor potentiale til at blive udviklende for begge lande, både fagligt og fagpolitisk. Med tiden er projektet blevet udvidet: Der er etableret et samarbejde med Portugal, og Frankrig har også vist interesse. Men, som Anders forklarer:

”Det ’kedelige’ ved effektstudiet er, at man ikke kan få med, hvorfor og hvordan interventionen virker?”.

Kvalitativ overbygning

Han er derfor glad for, at man i Uruguay har fundet tid og midler til en kvalitativ overbygning, der skal svare på, hvordan det virker, ved at interviewe deltagerne om deres oplevelser. Juan kan tilføje, at der i Uruguay har der været observatører til stede under gruppeforløbene i form af medicinstuderende fra det arbejdsmedicinske fakultet. Resultatet har været så positivt, at psykomotorisk gruppeterapi er blevet den officielt anbefalede ikke-medicinske behandling af arbejdsrelateret stress og angst.

Det faglige møde

Men hvordan kan man samarbejde over landegrænser, når man har forskellig baggrund i teori og i praksis? Det kan være en udfordring. Anders beskriver det sådan:

”Den overordnede faglige tilgang er meget ens, men der er også noget, vi som danskere ikke kender til. Den sydamerikanske verden er meget stor, og der er noget med sprog og med kultur, som man skal forholde sig til”.

Til gengæld er de faglige kontaktpunkter overvældende mange, og lighederne er flere end forskellene. Juan beskriver en fælles faglig dag, da de danske samarbejdspartnere var på arbejdsbesøg i Montevideo i 2023: Der var en genkendelse og en anerkendelse, fortæller Juan:

”Det er noget af det, jeg synes er så fantastisk ved vores profession: at vi kan mødes og arbejde og producere ting sammen. Dette er helt fantastisk. Vi forstår hinanden gennem en faglig, professionel tilgang og vores tilgang til arbejdet med mennesker”.

Anders kalder det en faglig spejling. Det er inspirerende, og der er en faglig synergi til stede i udvekslingen af viden, arbejdsmetoder og erfaring.

Fremtiden

På tværs af landegrænser deler vi også en motivation for at forske i effekten af psykomotorisk terapi. Juan siger:

”Vi har en masse fænomenologisk evidens – erfaringer, reaktioner og oplevelser fra dem, der har fået psykomotorisk terapi, men vi mangler forskning med konkrete tal for effekten”.

Stress og angst er for eksempel noget, som psykomotoriske terapeuter møder hos patienter og klienter i Danmark, i Uruguay såvel som i andre lande. Det er oplagt at dele viden og erfaringer og at samarbejde om forskning. Og der er samfundsproblemer, hvor det er nærliggende, at politiske beslutningstagere og det sundhedsfaglige felt ville have glæde af at vide mere om psykomotoriske terapeuters arbejde og fordelene ved at inddrage faggruppen i behandlingen.

Projektet vokser

”Jeg står for indsamling og analyse af resultater, men mine timer er begrænsede, og projektet udvider sig og udvikler sig. Det er Juans fortjeneste: Portugal har en stor kapacitet inden for psykomotorik og forskning, og det er allerede nu et fælles projekt,” siger Anders og fortsætter:

”Jeg har ikke nogen fine fornemmelser, hvad angår projektet, det skal bare have lov til at gro, så meget som det kan”.

Nu skal resultaterne publiceres, når de er klar, og den kvalitative overbygning skal færdiggøres. Udbredelsen af samarbejdet til andre lande kan kun være positivt for samarbejdet mellem psykomotoriske terapeuter i forskellige lande og for fagets position og forskningsmæssige underbygning. Som Juan siger:

”Studiet af psykomotorisk terapi ved arbejdsrelateret stress og angst har åbnet et helt nyt felt for psykomotorikken i Uruguay”.

Det kan det gøre andre steder også. Det vidner interessen omkring projektet om.

EPIAS: “Efficacy of Psychomotor therapy

Interventions on Anxiety and workrelated Stress” blev omtalt i “Psykomotorik” #2, 2022.

OIPR: DAP er medlem af “Organisation Internationale de Psychomotricité et de Rélaxation”, der organiserer psykomotoriske terapeuter i Europa, Sydamerika, Afrika og enkelte asiatiske lande. Organisationens hjemmeside er: www.oipr.org – den er også på engelsk.