De fleste kender nok ønsket om fagligt input, ny inspiration. Men skal det være en kandidatuddannelse på fuld tid eller et uformelt netværk? Vi har samlet inspiration til nogle af alle de muligheder, der er for faglig udvikling og efteruddannelse til psykomotoriske terapeuter
Af Mette Vosgerau
Universiteterne – få papir på din uddannelse
Hvis du egentlig hele tiden har ønsket at læse videre og bruge nogle år på det, kan en kandidatuddannelse være en oplagt mulighed – især hvis du har en god idé om, hvilket område du vil beskæftige dig med, og hvordan det kan spille sammen med den psykomotoriske baggrund.
Tid: To år på fuldtidsstudie. Fra 2028 vil det som følge af kandidatreformen blive muligt at tage en række etårige kandidatuddannelser, der er målrettet arbejdsmarkedet.
Økonomi: Du skal ikke betale for dine studier, og du har mulighed for at få SU. Har du indtil nu kun brugt SU på din professionsbachelor, vil du også have SU nok til en kandidatuddannelse – men du kan altid undersøge det på siden Min SU (kræver login med MitID). Her kan du under ’klippekort’ se, hvor mange klip du har tilbage.
SU’en er på 7.086 kroner. Dertil må du tjene 19.799 kr. per måned ved siden af – tjener du mere, skal du betale SU tilbage.
—
Vi har listet nogle bud på kandidatuddannelser op. Listen er meget langt fra fuldstændig.
Kandidat i pædagogisk psykologi
Resume: Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi handler om pædagogisk psykologiske situationer og problemstillinger. På uddannelsen undersøger du, hvordan mennesker i alle aldre lærer og udvikler sig, og du lærer, hvordan man på videnskabeligt grundlag, kritisk og reflekteret kan undersøge pædagogiske problemstillinger
Adgangskrav: Med en professionsbachelor i psykomotorik opfylder du adgangskravet, men du er ikke sikret en plads, da der er et begrænset antal pladser.
Geografi: Udbydes af DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) ved Aarhus Universitet. Kandidaten kan læses i både Aarhus og København med studiestart om sommeren.
—
Sundhedsfaglig kandidatuddannelse
Resume: Uddannelsen er tværfaglig. Der vil blandt andet være undervisning i epidemiologi og biostatistik, forskningsmetoder og videnskabsteori, sundhedsøkonomi og politik samt input til beslutningstagen og evaluering af sundhedstiltag.
Adgangskrav:
Den sundhedsfaglige kandidat bliver udbudt på Københavns Universitet, på Syddansk Universitet og Aarhus Universitet, og alle tre steder er psykomotorik adgangsgivende.
—
Folkesundhedsvidenskab
Resume: Uddannelsen handler om forebyggelse og sundhedsfremme og dermed om, hvad man kan gøre for at forbedre befolkningssundheden på et samfundsplan. Du lærer også om sundhedsvæsen og politik.
Adgangskrav:
På Aalborg Universitet er en professionsbachelor i psykomotorik adgangsgivende, der skal dog suppleres med yderligere 10 ECTS.
På Syddansk Universitet i henholdsvis i Esbjerg og i Odense kan man søge og få sin uddannelse vurderet, og hvis man bliver godkendt, herefter tage et suppleringskursus.
Kandidaten udbydes også i København og i Aarhus, men som udgangspunkt er psykomotorik ikke adgangsgivende. Man har dog altid mulighed for at søge en forhåndsvurdering.
—
Idræt
Resume: På idræt får du en dybdegående indsigt i, hvordan du kan arbejde med idræt og sundhed i en række forskellige sammenhænge – de forskellige universiteter har lidt forskelligt fokus.
Adgangskrav:
På kandidaten idræt og sundhed på Syddansk Universitet i Odense er psykomotorik adgangsgivende. Du skal også vedlægge CV og dokumentation for erhvervserfaring og kurser. I 2024 blev alle kvalificerede ansøgere optaget. OBS! Fra 2028 forventes det, at man kan læse en etårig kandidat i idræt.
På Aalborg Universitet er psykomotorik ligeledes adgangsgivende til en kandidat i idræt, men man skal supplere med 5 ECTS via kurset ‘Anvendt kvalitativ metode og statistik’.
På idrætsvidenskab på Aarhus Universitet er psykomotorik ikke direkte adgangsgivende – det er dog ikke udelukket, men det kræver en vurdering ved ansøgning.
Andre muligheder på universitetet
Vil du gerne tage kurser på kandidatniveau, men er ikke interesseret i en hel kandidat, så skal du undersøge den såkaldte tompladsordning. En del af de kurser, på både kandidatniveau og bachelorniveau, hvor der er ledige pladser, bliver nemlig udbudt til andre interesserede. Du følger herefter undervisningen, og der er en egenbetaling.
Det kan være lidt vanskeligt at få et overblik over, hvilke fag der bliver udbudt hvornår, så det bedste, man kan gøre, er at kontakte det universitet, hvor man gerne vil vide mere om mulighederne.
Og til sidst skal vi selvfølgelig nævne Åbent Universitet på Københavns Universitet, hvor det også altid kan betale sig at tjekke programmet.
___
Diplomuddannelse og master – videreuddannelse når du har erhververfaring
Kandidatvejen er ikke den eneste mulighed for videreuddannelse. Hvis du gerne vil grave dig endnu mere ned i grene af faget, eller hvis du gerne vil have mere teori og viden om de dilemmaer, du står med i hverdagen, så kan en master- eller diplomuddannelse være en mulighed. Begge dele er videreuddannelser målrettet mennesker med erhvervserfaring og tilrettelagt på en måde, så man kan arbejde ved siden af. Begge uddannelser har et omfang på 60 ECTS-point, der svarer til et års fuldtidsstudier.
Diplomuddannelsen er videreuddannelse på professionsbachelorniveau. Du tilmelder dig et modul ad gangen, og du kan sagtens holde pause undervejs, ligesom du kan tage enkeltfag i en diplomuddannelse.
Masteruddannelsen er på kandidatniveau, og man skal altså have en adgangsgivende bacheloruddannelse for at blive optaget. En del fag i en masteruddannelse kan tages som enkeltfag.
Økonomi:
Der er selvbetaling på master- og diplomuddannelserne. Det varierer, hvor meget de koster, men en masteruddannelse vil ligge mellem 80.000 og 110.000 kroner, mens en diplomuddannelse koster mellem 60.000 og 105.000.
Mulighed for støtte:
Omstillingsfonden: Hvis man er i job, er der mulighed for at søge støtte hos Omstillingsfonden, hvis man er optaget på et kursus på diplomniveau. Man kan modtage op til 10.000 kr. per år – læs meget mere her.
Den Kommunale Kompetencefond: Hvis man er ansat som psykomotorisk terapeut i en kommune eller en region, har man fra 1. april 2025 mulighed for at søge støtte hos Den Kommunale Kompetencefond eller Den Regionale Kompetencefond.
Aftalen er en del af sidste overenskomstforhandling, og der kan i første omgang søges om mindre kurser, men på sigt er målet, at man kan få op til 30.000 per år til diplomuddannelser og op til 50.000 per år til masteruddannelser. Det er dog en forudsætning, at arbejdsgiver betaler 20 procent af uddannelsen.
Psykomotoriske terapeuter, der er ansat i staten, er også omfattet af CO10-findspuljen under Den Statslige Kompetencefond. Her kan man søge støtte til efter- og videreuddannelse. Også her gælder, at arbejdsgiveren skal være medfinansierende. Den Statslige Kompetencefond kan også støtte andre typer af kurser.
Arbejder du på det specialiserede område, har du mulighed for at få gratis videreuddannelse via midler fra Social- og Boligstyrelsen.
—
Der er et virkelig stort udbud af både diplom- og masteruddannelser, så brug god tid på at researche, hvis du overvejer at gå i den retning. Nedenfor har vi samlet et lille udvalg:
Master i naturbaseret rehabilitering (Københavns Universitet)
Master i Sundhedsfremme (Roskilde Universitet)
Masteruddannelse i Sundhedsantropologi (Københavns Universitet)
Smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling (Aalborg Universitet – man kan forhåndssøge, om man kan opfylde adgangskravene)
Master i Uddannelse og Læring (Roskilde Universitet)
Diplomuddannelsen i Demens (Via University Aarhus)
Diplomuddannelse i psykiatri (Via University Aarhus)
Sundhedsfaglig diplom – i Borgernær sundhed (UC syd Esbjerg)
Sundhedsformidling og klinisk uddannelse (Københavns Professionshøjskole)
Sorgrådgiveruddannelsen – i samarbejde med Det Nationale sorgcenter. Kan tages på UCN Aalborg, Absalon Næstved og Københavns Professionshøjskole.
Kurser – kortere og mere uformelt
Der er selvfølgelig også et utal af muligheder for kortere kurser på en-to afrundede dage, webinarer eller bare opsamlet viden.
Du kan selvfølgelig følge med i, hvilke kurser vi udbyder hos DAP, på dap.dk/kurser. Du er også altid velkommen til at kontakte DAP’s kursusansvarlige, hvis der er et særligt kursus, du gerne vil have udbudt. Måske er der også andre, der synes, det kunne være spændende.
Gennem DAP har du desuden gratis adgang til en række onlinekurser hos AOF og Edutasia i for eksempel Office-pakken eller Google-programmerne, AI, markedsføring, projektledelse, den svære samtale og meget mere.
Derudover findes der et utal af muligheder, som kræver lidt aktiv søgning på lige det emne, der er interessant for dig, og det kan blive nødvendigt at tænke kreativt.
For eksempel har patientforeningen ME-foreningen her samlet et overblik over den nyeste forskning på myalgisk encphalomyetlitis, ligesom ADHD-foreningen har forskellige tilbud om kurser for fagfolk.
Arbejder man i en kommune eller region, kan der også være tilbud der. For eksempel udbyder Region Hovedstaden et Kursus i sundhedspædagogik og etniske minoriteter, samt mange andre tilbud.
Læs selv – mulighed for at dykke ned
Hvis man er typen, der har lyst til at nørde lidt og i øvrigt har det fint med at læse selv, er der virkelig en guldgrube at hente i forskningsformidlingen.
I rigtig mange forskningsprojekter ligger en formidlingsforpligtelse, og helt generelt vil forskere gerne dele deres viden. Derfor er der masser af muligheder for at finde viden formidlet af forskere på netop det felt, du synes er spændende.
Synes man, at compassion i sundhedsvæsenet er spændende at dykke ned i, så er der en solid vidensbank hos Center for Compassion på Syddansk Universitet.
Og en forskningsrapport fra Københavns Professionshøjskole er blevet formidlet i en podcast. Du finder link til begge dele her.
Og der er faktisk et helt medie dedikeret forskningsformidling – Forskerne Formidler – hvor der indimellem vil være relevante, nemt forståelige artikler. For eksempel vil denne om, hvad neurodivergens er, måske være spændende for nogle.
Brug netværket – lær af dine fagfæller
Måske er en supervisionsgruppe, et psykomotorisk netværk eller et tværfagligt netværk inden for dit faglige felt det helt rigtige for dig?
Der findes flere forskellige grupper på Facebook, der har psykomotorisk terapi som omdrejningspunkt.
Vi anbefaler gruppen Psykomotoriske Terapeuter. Der er omkring 1.100 medlemmer, daglig aktivitet og livlig debat.
Desuden finder du nedenfor her en række mere specifikke grupper på facebook. Psykomotorik i Psykiatrien, Forum for evidensbaseret psykomotorik, Selvstændige psykomotoriske terapeuter og Psykomotoriske personlige trænere. Man skal anmode om medlemskab af facebooksgrupperne.
Derudover har DAP startet tre netværk på LinkedIn. Et for selvstændige, et for studerende og et for forskere. Hvis du ønsker at blive inviteret til LinkedIn-netværkene, kan du sende en mail til dap@dap.dk.
Hvis du selv overvejer at etablere et netværk, kommer her et par gode råd:
- Find en eller to gode kolleger, så I er sammen om det.
- Udstik endelig nogle rammer – beslut dag, tidspunkt og ramme for første møde – så er det nemmere for folk at beslutte, om de kan.
- Søg medlemmer i jeres netværk på relevante grupper på Facebook.
- Beslut et fast mødetidspunkt – for eksempel sidste torsdag i hver måned kl. 19-21. Så er datoen krydset af i god tid.