Relationel og empatisk tilgang hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet

Med udgangspunkt i den psykomotoriske faglighed hjælper de to psykomotoriske terapeuter Freja og Kevin ledige med komplekse udfordringer videre i arbejdslivet. Den kropslige og relationelle tilgang til indsatsen giver gode resultater.

Af Jon Kirketerp Jørgensen

I Udviklingshuset Brain & Body arbejder psykomotoriske terapeuter med nogle af de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Gennem forløb, altid med udgangspunkt i en empatisk tilgang til de ledige, balancerer de støtte og krav, hjælper de ledige med at genfinde ressourcer, mestre deres udfordringer og afklare deres arbejdsevne – og ofte også deres tro på sig selv.

Vi møder de psykomotoriske terapeuter Freja Witt og Kevin Petersen i Udviklingshuset Brain & Body i Hellerup, hvor de begge er ansat som job- og kropkonsulenter.

Brain & Body er en såkaldt anden aktør på beskæftigelsesområdet. Det vil sige, at kommuners beskæftigelsesafdelinger kan købe udviklingsforløb til ledige, der har behov for en særlig indsats.

Det er typisk ledige med komplekse helbredsmæssige og sociale udfordringer og en længere ledighedshistorik, der finder vej til Brain & Body.

Igennem forløb af 13 ugers varighed – de fleste borgere er dog hos Brain & Body i flere sammenhængende forløb – arbejder Kevin og Freja med at få afklaret og udviklet borgernes arbejdsevne. Forløbene afsluttes med, at der bliver skrevet en såkaldt progressionsrapport til kommunen, som så har et mere oplyst grundlag at træffe afgørelse om borgerens videre færd på.

“Målet med vores arbejde er altid at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet i form af for eksempel småjob eller et fleksjob. Og hvis det ikke er realistisk, få afklaret deres situation, så der kan blive truffet afgørelse om førtidspension,” siger Kevin.

Mellem det første møde med borgeren og den endelige progressionsrapport arbejder de to psykomotoriske terapeuter i begyndelsen af processen med relationsdannelsen med borgeren.

“Det at opbygge en relation til borgeren er helt afgørende for, om vi kan lykkes med arbejdet. Så vi bruger tid på at lære dem at kende og omvendt, så vi sikrer det bedst mulige udgangspunkt for resten af forløbet. Hvis ikke borgeren er tryg ved forløbet, så er det svært at skabe udvikling,” siger Freja og fortsætter:

”Det indebærer også, at vi skal turde arbejde med vores egne grænser i relationen – mere end man normalt ville gøre. Det kan være svært i starten som nyuddannet, da man kan ønske sig en vis distance. Hvis man ikke tager folk ind og mærker dem, ser man heller ikke deres mønstre. Derfor er det, vi lærer på studiet, så vigtigt: at lære at centrere sig løbende og mærke sin egen kerne,” siger hun.

Stiller krav for at trække ressourcer frem

Relationsopbygningen arbejder Kevin og Freja især med i den første del af forløbet, hvorefter de går i gang med at hjælpe den ledige med at finde en praktikplads eller småjobs.

“Vi skal afklare deres arbejdsevne bredt set. Det vil sige, at vi skal hjælpe dem i småjob eller praktik, hvor det er muligt. Så selvom den ledige måske har en baggrund i IT, så er søgningen efter praktikpladser ikke afgrænset til den sektor,” fortæller Kevin.

Arbejdet med at afklare borgerens arbejdsevne sker som udgangspunkt ved at afprøve dem på en arbejdsplads. Til at begynde med måske blot nogle få timer, men efterhånden flere og flere timer.

“Det kan lyde hårdt, men vi skal skubbe lidt til dem for at finde deres grænse. Vi arbejder altid med en empatisk tilgang til de ledige, men vi bliver nødt til at presse dem lidt, mens vi selvfølgelig støtter dem, for at se, hvor meget de kan komme op i tid, fordi vi jo måler arbejdsevnen blandt andet i antal timer,” siger Kevin.

“Jeg oplever også, at borgerne lærer rigtig meget af at blive skubbet lidt på vej, mens vi støtter dem i deres udvikling og giver dem de rette værktøjer til at bevæge sig fremad,” supplerer Freja.

De understreger begge, at grundlaget for deres arbejde først og fremmest er at skabe en tryg og tillidsfuld relation til borgeren og møde dem med empati. Men empati er ikke det samme som hele tiden at tage med fløjlshandsker på borgeren.

“Det er også empati at stille krav til folk. At hjælpe dem med at opdage, at de kan mere, end de tror, og at de kan leve op til de krav, der bliver stillet. Vi støtter dem i at trække ressourcer frem og bruge de ressourcer i en arbejdskontekst,” forklarer Freja.

Den psykomotoriske værktøjskasse

Under hele forløbet bruger Freja og Kevin psykomotorisk metode til at understøtte indsatsen for at få den lediges ressourcer afklaret.

“Hvis man i mange år har levet med for eksempel et højt stressniveau og ikke har lært at håndtere det, så kan det være hårdt at stå på en arbejdsplads. Så en rigtig stor del af vores arbejde er at hjælpe de ledige med at håndtere arbejdspladssituationen,” siger Freja.

De ledige, som Freja og Kevin arbejder med, bokser med alle mulige forskellige problemstillinger ud over ledighed. Det kan være kendte og ukendte diagnoser som for eksempel ADHD, og der kan være smerteproblematikker, traumer, stress eller depression.

“Når vi for eksempel taler om mennesker med neurodivergens, der møder den neurotypiske verden, så har de virkelig brug for nogle mestringsværktøjer. Det kan vi som psykomotoriske terapeuter give dem, så de bliver i stand til for eksempel at håndtere tankemylderet, når det opstår,” siger Kevin.

Kevin og Freja griber i hele den psykomotoriske udvidede værktøjskasse, når de arbejder kropsorienteret med deres borgere. Guidede afspændinger, instruktion i psykomotoriske grundøvelser og selvregulering af arousal, samtaler, meditation, NADA og mestringsinterventioner på briks, som de manuelle behandlingsteknikker hedder i denne kontekst.

Hvilke værktøjer, de hiver op af værktøjskassen, afhænger af borgerens individuelle situation, forklarer de. Det er for eksempel ikke alle borgere, der er klar til at modtage mestringsinterventioner på briksen.

“Vi skal altid mærke efter og sikre, at borgeren er okay med de redskaber, vi trækker på. Vi har fortalt borgeren om den kropsorienterede tilgang, men det er ikke alle, der er komfortable med at ligge på en briks. Men så kan vi i stedet bruge guidede afspændinger eller samtaler, og her i huset har vi plads til, at de kan gå afsides og selv lave psykomotoriske grundøvelser,” forklarer Kevin.

Her kommer deres baggrund som psykomotoriske terapeuter dem til gode, forklarer Freja.

“Som psykomotoriske terapeuter har vi gode forudsætninger for at mærke og forstå borgerne og deres adfærdsmønstre. Og det er især relationsarbejdet, som gør, at vi kan hjælpe dem på udviklingsvejen. Vi ser dem hver uge, så vi lærer dem at kende og kommer helt ind under huden på dem, så de er trygge ved vores tilgang,” siger Freja.

Kraftfuld metode

Det formelle mål er at få borgeren tættere på arbejdsmarkedet og få afklaret arbejdsevnen. Det er den ydelse, som kommunen køber af Udviklingshuset Brain & Body. Og det leverer job- og kropkonsulenter på.

Så der er rigeligt med succeshistorier at pege på.

Men det er især den personlige udvikling, som borgerne gennemgår, som Freja peger på, når hun skal give et eksempel på et godt forløb.

“Det er helt fantastisk at se folk vokse og se dem for første gang i lang tid finde ro i deres krop. Så kan jeg virkelig mærke, hvor kraftfuld en metode psykomotorik er. Vi ser borgere gå fra slet ikke at kunne mærke sig selv til at være nogle helt forandrede mennesker, når vi kommer til slutningen af deres forløb,” forklarer Freja og fortsætter:

“Jeg oplever, at folk finder sig selv igen, når vi aktiverer det parasympatiske nervesystem – som vi hele tiden arbejder med. De finder ro, kan være til stede i nuet, være empatiske og løse komplekse problemstillinger. Og det hjælper dem både personligt, men også i forhold til at kunne passe for eksempel et fleksjob.”

Kevin peger også på den personlige udvikling, som borgeren gennemgår.

“Mange af vores borgere kommer ind ad døren hos os efter at have været i beskæftigelsessystemet i lang tid og er gået i stå. Når vi så får arbejdet med dem og givet dem værktøjer til at mestre deres udfordringer og motiverer dem til at komme videre i arbejdslivet, så er det jo en stor succes,” siger han.

Freja og Kevin

Freja Witt er uddannet professionsbachelor i Psykomotorik i 2022 samt bachelor i internationale forhold fra Universitetet St. Gallen i Schweiz.

Kevin Petersen er uddannet professionsbachelor i Psykomotorik i 2024. Har desuden 12 års erfaring fra Forsvaret.