Kroppen som ressource til trivsel – En kvalitativ undersøgelse af psykomotorisk terapi i håndteringen af mistrivsel blandt unge
Præsentation af projektet
Kroppen som ressource til trivsel
I mit bachelorprojekt undersøgte jeg, hvordan psykomotorisk terapi med fokus på kropsbevidsthed og arousalregulering kan understøtte trivslen hos unge mellem 18 og 34 år i mistrivsel. Udgangspunktet var en interesse for, hvilken rolle kroppen spille i forståelsen og håndteringen af mistrivsel og trivsel, som ofte primært mødes gennem samtalebaserede og kognitive tilgange.
Jeg undersøgte emnet gennem en kvalitativ og hermeneutisk tilgang med to semistrukturerede interviews med psykomotoriske terapeuter samt deltagerobservationer fra et psykomotorisk gruppeforløb for unge med angst. Gennem analysen undersøgte jeg blandt andet sammenhængen mellem mistrivsel, kropsbevidsthed og nervesystemets arousalniveau.
Projektet peger på, at unge i mistrivsel kan have en begrænset kontakt til kroppens signaler og behov. Nogle oplever, at kroppen næsten forsvinder i baggrunden, mens andre oplever, at kroppen larmer så meget, at den bliver svær at være i. Fælles for målgruppen er, at de har en tendens til at 'være meget i hovederne'. Dette kan bl.a. forståes i lyset af samundstendenser. De unge kan være præget af et stort indre og ydre pres, hvor tanker, krav, præstation, perfektion og forventninger fylder meget.
Mine fund peger på, at arbejdet med kropsbevidsthed kan være med til at opbygge forbindelsen mellem krop og psyke. Gennem kropslige erfaringer, psykoedukation og fokus på egne ressourcer kan den unge gradvist blive bedre til at registrere og forstå kroppens signaler. På den måde kan den unge nemmere mærke overbelastning, behov og grænser. Samtidig kan arbejdet med arousalregulering give konkrete handlemuligheder, hvor den unge oplever, at små kropslige justeringer kan påvirke egen tilstand og gøre udfordrende situationer lettere at være i.
Samlet peger projektet på, at kroppen ikke kun er et sted, hvor mistrivsel viser sig. Den kan også være en ressource og en vej til større selvforståelse, regulering og handlemuligheder i hverdagen - kroppen har vi altid med os, hvorimod samtale kræver en anden person. Psykomotorisk terapi kan dermed bidrage med et kropsligt perspektiv i arbejdet med mistrivsel og være et supplement til andre faglige indsatser.
"Som psykomotorisk terapeut ser jeg kroppen som en ressource og et anker, vi altid har med os. Gennem kroppen kan vi lære at mærke signaler for behov, lyst og grænser, forstå vores reaktioner, regulere os selv og skabe nye handlemuligheder i hverdagen".
Maja Rask Guldager, psykomotorisk terapeut
Projektet i praksis
Mit bachelorprojekt har givet mig en særlig faglig interesse for arbejdet med unge i mistrivsel og for, hvordan kroppen kan inddrages som en aktiv del af en helhedsorienteret indsats. I praksis kan jeg bidrage med et blik for sammenhængen mellem den unges kropslige, psykiske og sociale liv og være opmærksom på, hvordan mistrivsel kan komme til udtryk gennem både tanker, følelser, adfærd og kroppen.
Jeg kan blandt andet bidrage med psykomotoriske metoder, der styrker kropsbevidsthed og arousalregulering, eksempelvis gennem åndedræt, grounding, bevægelse, sansestimulering, afspænding og manuel behandling. Et centralt fokus for mig er, at den unge ikke blot skal lære en bestemt teknik, men gennem egne erfaringer opdage, hvad der virker for netop dem. Målet er at give den unge flere muligheder for at genkende egne signaler, forstå sine reaktioner og handle på dem i hverdagen.
Projektet har samtidig vist mig, at kropsligt arbejde ikke kan stå alene. Psykoedukation og et fælles sprog for kroppens reaktioner kan være en vigtig indgang til, at den unge føler sig tryg ved at arbejde kropsligt, og som også skaber en forståelsesramme og bevidsthed. Derfor ser jeg psykomotorisk terapi som et fag, der kan bygge bro mellem det, vi mærker i kroppen, det vi tænker og føler, og den måde vi handler på.
Projektet har også givet mig et ønske om at tænke den psykomotoriske faglighed mere ind i forebyggende trivselsinitiativer. Vi lever i en tid, hvor børn og unge møder mange krav om præstation, perfektionisme og forventninger, som i høj grad taler til hovedet og tankerne. Jeg ser derfor et potentiale i at bringe kropsligheden tidligere ind i børn og unges liv – fra dagtilbud og skole til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Ved at give børn og unge mulighed for tidligt at mærke kroppen, forstå dens signaler og skabe et sprog for egne behov og grænser, kan kroppen blive et kompas gennem opvæksten og et fundament for at håndtere belastninger, før mistrivslen vokser sig stor.
Denne viden er relevant i arbejdet med unge i eksempelvis psykiatrien, socialpsykiatrien, botilbud, uddannelsessystemet og forskellige trivsels- og mistrivselsindsatser. Her kan jeg bidrage med et kropsligt og helhedsorienteret perspektiv, som supplerer andre fagligheder og kan indgå i tværfaglige samarbejder. Jeg ser psykomotorisk terapi som et fag, der kan bidrage til både forebyggelse, tidlig indsats og behandling, hvor fokus ikke kun er på det, der er svært, men også på den enkeltes ressourcer og muligheder for at mærke sig selv, regulere sig og skabe mere trivsel og balance i hverdagen.
