Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

studerende

Succes med peer-baseret undervisning i afspænding og mindfulness på Københavns Professionshøjskole

8. juni 2021
Artiklen er skrevet af Morten Visbech Madsen, konsulent i Praksis- og Innovationshuset, Linda Carstensen, Ingrid Arild Jensen og Tanja Thinggaard Andersen, lektorer på psykomotorikuddannelsen og blev bragt i fagbladet Psykomotorik #2 2021

Et undervisningsforsøg, hvor studerende fra psykomotorikuddannelsen har undervist andre studerende, har været overordentlig populært og lærerigt for både studenterundervisere og deltagere. Forsøget har også styrket og udviklet samarbejdet mellem psykomotorikuddannelsen og flere andre sundhedsuddannelser.

Hvordan kan de studerende indgå i flere praksisnære aktiviteter, samtidig med at deres engagement øges? Forsøget på at finde svar på det har affødt et spændende samarbejde mellem Praksis- og Innovationshuset og psykomotorikuddannelsen (PMU) på Københavns Professionshøjskole (KP).

KP har en ambition om, at de studerende får masser af praksiserfaring – meget gerne på tværs af uddannelserne. Derfor var der ikke langt fra ide til handling, da tanken om, at studerende fra PMU kunne undervise andre studerende i afspænding og mindfulness, opstod. Intentionen med at udbyde afspænding og mindfulness var desuden at invitere studerende fra de øvrige professionsbacheloruddannelser til at øge deres kendskab til den psykomotoriske faglighed. Med afsæt i deres pædagogisk-psykologiske indsigt forberedte de psykomotorikstuderende et undervisningsforløb til deltagernes egen refleksion over tanke- og handlemønstre i hverdagen, blandt andet med henblik på at øge deltagernes studietrivsel og håndtere og forebygge stress i studielivet.

Med et simpelt tilmeldingssystem og annoncering via KP’s interne kanaler tog det ganske få dage at fylde to hold med 30 studerende fra sygepleje-, ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen. Tilbuddet var sendt bredt ud til flere uddannelser, men de studerende fra disse tre uddannelser var altså hurtigst på tasterne til at sikre sig de begrænsede pladser.

En stejl læringskurve for underviserne

For de fem studerende fra PMU, der havde meldt sig som undervisere til pilotprojektet, var entusiasmen stor fra begyndelsen, og der blev arbejdet koncentreret med udvikling af programmer og øvelser, der kunne støtte deltagerne i at lytte til kroppens signaler og opnå øget mental balance. Forløbet blev tilrettelagt med kontinuerlig supervision fra underviserne på uddannelsen. Da første undervisningsgang nærmede sig, var der dog en vis nervøsitet at spore hos studenterunderviserne. Kunne de leve op til deltagernes og ikke mindst deres egne forventninger?

”Det var udfordrende at skulle undervise i det, vi næsten selv lige havde lært. Det var mest første gang, for over tid kunne vi se, at vi lykkedes, og så gav det en tryghed. Også bare det at de kom igen anden gang, var en bekræftelse af, at vi havde gjort det godt nok”, udtaler en af studenterunderviserne.

De fem studerende er også enige om, at de blev ret overraskede over, hvor meget tid de brugte på at forberede undervisningen fra gang til gang. De er dog ikke i tvivl om, at det har været det hele værd.

”Deltagerne har være enormt motiverede, lydhøre, reflekterende og imødekommende. Vi har fået rigtig meget tilbage fra dem. Det har været en rigtig god gruppe, vi har haft, og det har betydet meget, og den oplevelse, jeg har haft, har været meget positiv”, siger en af studenterunderviserne.

Holdene var fordelt med minimum to undervisere pr. hold.  Underviserne synes, det var sjovt og lærerigt at få lov til at undervise sammen med nogle andre, og når for eksempel én guidede en øvelse, havde de andre mulighed for at observere og reflektere over undervisningen, frem for hvis de havde stået alene med det hele.

”Det var med til at øge ens tilstedeværelse og hjalp med at koble noget praksis på det, man for eksempel kunne give deltagerne, når vi rundede undervisningen af”, udtaler en af studenterunderviserne.

Det bakkes op af en anden:

”Vi er blevet bedre af at være flere om at undervise, for eksempel det at den ene underviser, og den anden kan være med og udfolde den kropslige del, giver noget ekstra, i forhold til hvordan jeg kan respondere med deltagerne. Samtidig giver to undervisere også muligheden for at få små pauser undervejs”.

De studerende på PMU har tidligere prøvet kræfter med behandling og undervisning af medstuderende og herigennem udviklet færdigheder i at lave programmer tilpasset deltagernes forudsætninger og formål med undervisningen. Normalt møder de dog ikke nogen i den sammenhæng, der ikke i forvejen arbejder med mindfulness og yoga, og det gjorde det til noget specielt for de studerende at arbejde med deltagere, der var novicer på området.

”Det gav en stor ahaoplevelse at se denne proces, hvor deltagerne hurtigt øgede deres nærvær og fokus. Det er en proces, jeg jo selv har været igennem, og det var meget rørende at se det udfolde sig hos deltagerne. Jeg har hvilet meget mere i underviserrollen, fordi der var en følelse af, at jeg kunne lære nogen noget gavnligt”.

Det trygge rum for deltagerne

De fleste deltagere fulgtes med en eller flere, som de kendte i forvejen. Nogle var dog også mødt op på egen hånd uden at kende nogen i forvejen. Studenterunderviserne formåede med deres indstilling og bevidste valg af faglige metoder at facilitere gruppens proces og understøtte et trygt klima, hvor deltagerne hurtigt havde lyst til at dele deres erfaringer med gruppen. I den efterfølgende evaluering svarede samtlige deltagere, at de følte sig helt trygge ved både underviserne og de andre deltagere. Som en af deltagerne forklarer:

”Vildt, at der har kunnet skabes et så trygt rum – det har virkelig betydet meget at kunne komme og føle sig helt tryg. Underviserne har hjulpet med at skabe det rum, trods man måske var nervøs til at starte med”.

Det trygge rum, som blev skabt, var også med til at favne og muliggøre, at de sværere øvelser kunne blive succesfulde. Det støttede deltagerne i at være nærværende og bevidst at kunne rette opmærksomheden mod deres indre sansninger og sanselighed.

”Nogle øvelser var grænseoverskridende i starten, og det var lidt ubehageligt, men de blev til gode øvelser og gav mening efter lidt tid. Øvelserne har gjort mig mere nærværende”, konkluderer en af deltagerne.

En anden supplerer og forklarer, at det i starten var svært at forstå de nye og abstrakte begreber, og at det har gjorde det sværere at udføre øvelserne derhjemme.

”Jeg er helt ny i det her, og det for eksempel at skulle mærke sin krop har jeg ikke prøvet før. Første gang var jeg virkelig uden for min ’komfortzone’ og tænkte, hvad har jeg dog sagt ja til. Hver gang har det dog givet mere og mere mening, og jeg har fundet ro i det”.

De mange forskellige kropsorienterede tilgange og øvelser, som deltagerne blev introduceret for, bestod blandt andet af progressiv afspænding og KIH, håndmassage, psykomotoriske grundøvelser, Laban’s BESS-koncept samt mindful spisning af én rosin.

”Til at starte med virkede det ret fjollet. Men man blev opmærksom på detaljer, og det skærpede ens sanser. Det gav ro på tankerne, da jeg blev så fokuseret på én ting”, udtaler en af deltagerne.

En anden deltager fortsætter:

”Jeg har fået større opmærksomhed på min krop. Det var især bevægelsesøvelser som stræk og afspænding, der var gode for mig. Jeg er blevet bedre til at arbejde med min krop, når der opstår følelser”.

I forløbet er der arbejdet metodisk med at integrere mindfulness i den psykomotoriske praksis

Koncentration i hvile (KIH), progressiv afspænding og kropsscanning

Metoder til at arbejde bevidstgørende med kropslige spændingsforhold og aktiv regulering af spændingsmønstre i hvile og i bevægelse.

Psykomotoriske grundøvelser  

Kropslig metode til at balancere det naturlige bevægemønster samt støtte og udvikle kroppens bevægelighed, balance, udholdenhed, koordinationsevne og styrke.

Dialog og inquiry

Samtale i par og i gruppen støtter deltagerne til integration og bearbejdning af oplevelser og (sanse)indtryk og til at sætte erfaringerne i relation til deres hverdag.

Relationel psykomotorisk praksis

Aktiv facilitering af gruppens proces og dynamik med tid og rum til deling af oplevelser og erfaringer samt bevidning af den enkelte deltagers proces.

Awareness og opmærksomhedstræning

Guidet meditation og opmærksomhed på mentale, kropslige og sanselige processer med intention om at styrke evnen til at være til stede i nuet.

Ude godt, men hjemme bedst?

Selvom en del af deltagerne fremhævede det fantastiske frirum, der blev skabt gennem øvelserne, så lykkes en del også med at tage øvelserne med hjem og afprøve dem.

”Når jeg skulle sove, har jeg lavet øvelser for at stoppe tankemylder. Nogle gange har det virket, og andre gange ikke. Mest gør det mig meget afslappet”, siger en deltager.

En anden fortæller om en øvelse, hvor de på skift skulle spænde op og slappe af.

”Det var interessant, for når jeg lavede øvelsen og troede, jeg var afslappet, opdagede jeg efterfølgende, hvor anspændt jeg havde været. En anden øvelse var stop op, træk vejret og orienter dig. Den var god, fordi jeg har en tendens til at stresse over ting, det egentlig ikke er nødvendigt at stresse over”.

Andre fandt øvelserne brugbare i relation til deres kliniske praksis.

”Nu er jeg i klinik, og så koncentrerer jeg mig om den ene ting, jeg er i gang med, og ignorerer alle dem, der taler rundt omkring mig”.

Enkelte deltagere havde dog svært ved at praktisere øvelserne derhjemme.

”Det er svært at skabe den rigtige setting derhjemme for at lave øvelserne. Hjemme bliver man distraheret af ting, der skal gøres, hvor man her kan slappe mere af og ikke tænke på andet”, forklarer en deltager.

Uanset hvor meget deltagerne var i stand til at få øvet derhjemme, har det eksperimenterende læringsrum dog gjort indtryk, og deltagerne har fået en indsigt, de også kan bruge fremadrettet. En af deltagerne uddyber:

”Jeg vil bruge det personligt i min hverdag og have redskaberne liggende i baghovedet, hvis jeg møder nogen, der kunne have gavn af at bruge det”.

En anden fortsætter:

”Jeg vil gerne arbejde med at bruge det i små pauser i løbet af dagen. Jeg bruger det til at falde i søvn, men det kunne være rart at bruge det til mere i løbet af dagen”.

Faglig vækst og opblomstring

Når man spørger studenterunderviserne, hvad de har fået ud af forløbet, er der en tydelig entusiasme og begejstring at spore.

”Det er fedt at undervise i noget, der er så vigtigt for alle mennesker. Det har været et slags kald for mig at få lov til at deltage i. Det var også vigtigt, at det var et forløb, så det var muligt at følge en udvikling hos deltagerne”, siger en af studenterunderviserne og suppleres med det samme af en anden:

”Og den respons, vi har fået, har bekræftet, at det er helt vildt vigtigt. De sygeplejestuderende, vi underviste, får slet ingen træning i at mærke sig selv. Trods at de skal varetage et job, hvor de skal tage store beslutninger, der potentielt kan have store konsekvenser for patienter”.

Det faglige kald og tydeliggørelsen af potentialet i at få flere til bevidst at anvende afspænding og mindfulness i hverdagen har sat klare spor i de studerendes bevidsthed. En af studenterunderviserne forklarer, at det var spændende at se, hvad deltagerne egentlig kunne bruge øvelserne til.

”Jeg kunne også bruge mine egne erfaringer fra studiet til at forstå de processer, som deltagerne gik igennem”.

En anden uddyber, at det også har givet en tydelighed i, hvad psykomotoriske terapeuter kan med deres profession.

”Det har givet en erkendelse af, at der er et behov for det. Det at være i en proces er det, vi har kunnet formidle”.

Dette bakkes op af de andre, som nikker, og én fortsætter:

”For mig har det her undervisningsforløb givet mig et fagligt ståsted. På uddannelsen er der sået en masse frø, og de er begyndt at blomstre på det her forløb. Jeg er bevidst om, at jeg snart er færdig på uddannelsen, og føler, at jeg godt kan være psykomotorisk terapeut. Før forløbet var det en paniktanke, som jeg næsten ikke turde tro på”.

Styrket samarbejde

Projektet har også medført et styrket samarbejde mellem PMU og Praksis- og Innovationshuset. Flere lignende projekter, der involverer flere andre uddannelser, er i støbeskeen eller allerede ved at blive effektueret.

Disse tiltag glæder både leder af Praksis- og Innovationshuset Kirsten Falk og uddannelsesleder på PMU Anne Margrethe Pallesen:

”Det har været en rigtig god mulighed for vores studerende for at få praksiserfaringer, og vi har været enormt glade for at få et tættere samarbejde i stand med både Praksis- og Innovationshuset og ikke mindst flere uddannelser, vi ikke tidligere har samarbejdet med. Det bliver spændende at følge udviklingen af de kommende projekter”, udtaler Anne Margrethe Pallesen.

Hun bakkes op af Kirsten Falk, som også glæder sig over styrkelsen af endnu flere studenterdrevne og tværprofessionelle aktiviteter på KP:

”Det har været et supergodt og relevant samarbejde med psykomotorikuddannelsen, og vi ser allerede frem til de næste projekter”, siger Kirsten Falk.

Om denne artikel

Materialet til denne artikel er indsamlet i tre separate fokusgruppeinterviews, hvor i alt fire studenterundervisere og 17 deltagere har medvirket. Kilderne er anonymiseret i artiklen, da de ikke har givet tilsagn om at blive citeret med navn. Alle medvirkende er dog redaktionen bekendt.

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN