Efter mange års tro og ihærdig tjeneste har Ditte-Marie Post valgt at stoppe som DAP's delegerede i European Forum of Psychomotricity (EFP).
Posten skal nu genbesættes, så hvis du har interesse for fagligt, internationalt arbejde, så kan du – hvis du er medlem af DAP – komme i betragtning til posten.
Medlemmer kan søge om at blive delegeret ved at sende en kort, motiveret ansøgning til dap@dap.dk – ansøgningen videreformidles til hovedbestyrelsen, der udpeger repræsentanten.
DAP's repræsentant i EFP skal leve op til følgende kriterier:
- Kunne identificere sig med og arbejde i overensstemmelse med DAP’s vedtægter, værdier og holdninger.
- Referere løbende til HB og aflægge status og deltage i dialog om det internationale arbejde.
- Have en tæt tilknytning til DAP’s politiske arbejde – der gives fortrinsret til HB-medlemmer og tillidsrepræsentanter, men det er ikke en forudsætning for at blive udpeget.
- Have interesse og gerne viden om det internationale felt og om psykomotorik i et europæisk/internationalt perspektiv.
- Beherske engelsk i skrift og tale.
Udpegningen gælder i udgangspunktet i to år. DAP afholder udgifter i forbindelse med rejse- og mødeaktivitet. Der ydes ikke fast honorar eller frikøb.
Ved uddybende spørgsmål kan der rettes henvendelse til nuværende delegeret Ditte-Marie Post (ditte_marie_post@hotmail.com), eller fhv. delegeret og fhv. præsident for EFP Lone Frimodt (lone.frimodt@post.tele.dk). Der kan naturligvis også altid rettes henvendelse til dap@dap.dk.