Ny plan for psykiatrien

Mandag den 19. maj præsenterede et enigt Folketing den foreløbigt sidste del af psykiatriplanen, som er et stort løft for psykiatrien. Det er også en aftale, der er spændende for psykomotoriske terapeuter.

Karl Johnsen, politisk rådgiver, DAP

Den nye aftale om en samlet 10-årsplan for psykiatrien bygger oven på en række tiltag, som regeringen allerede har taget i to politiske aftaler i 2022 og 2023.

Aftalen giver et løft på 4,6 mia. kroner årligt i de næste 10 år. De 2 mia. er dog allerede lovet væk i tidligere aftaler. Det er nu stadig et væsentligt økonomisk løft af psykiatrien. Men der var også bred politisk enighed om, at det var et nødvendigt løft.

I 2022 kom udspillet om et lettilgængeligt tilbud for børn og unge i mistrivsel, som kommunerne skal stå for, og som skal være fuldt implementeret i 2026. Her var dog kun afsat 247 mio. kr. årligt til deling mellem landets 98 kommuner. Det tilbud bliver styrket med yderligere en pose penge. De ekstra penge er tænkt til for eksempel at udvide tilbuddet med "socialfaglige og pædagogiske indsatser med udgangspunkt i erfaringerne fra projektet ’Sammen på Sporet’ med fokus på at udvikle og afprøve forebyggende tilbud til psykisk sårbare unge”, som der står i aftalen.

Udvidelserne skal tænkes sammen med fællesskabsorienterede og forebyggende indsatser i grundskolen. Hvor psykologerne tidligere har siddet tungt på det lettilgængelige tilbud, virker det som en opblødning, hvor flere fagligheder kan komme i spil, og der også afsættes penge til tidlige pædagogiske indsatser.

ADHD og autisme

De tidlige udkast til aftalen inkluderede oprettelsen af ADHD- og autismeklinikker, men det er ikke kommet med i den endelige aftale. Derimod er Sundhedsstyrelsen blevet forpligtet til i samarbejde med et bredt tværfagligt udsnit af relevante aktører at lave et oplæg til, hvordan man får mere ensartet kvalitet i både udredning, behandling og opfølgning på ADHD og autisme på tværs af landet. Målet er blandt andet at aflaste sygehuspsykiatrien.

Nye rettigheder for børn og unge

Behandlingsgarantien for børn og unge omformuleres, så udredning og behandling tænkes mere samlet. Børn og unge får derfor ret til at få påbegyndt udredning inden for 30 dage og behandling inden 60 dage. Hvis tidsfristen ikke kan overholdes, får de unge ret til at vælge et privat alternativ. Om det betyder, at psykomotoriske terapeuter med egen klinik kan indgå aftaler med den regionale behandlingspsykiatri på børne- og ungeområdet, er noget, vi i DAP undersøger lige nu.

Unge med angst og depression – som er dem, der fylder mest på ventelisterne – får ret til behandling allerede inden for 30 dage. Hvor det før har været psykologer med ydernummer, der har varetaget opgaven, bliver det nu regionerne, der skal tilrettelægge behandlingen, der også kan være digitale tilbud eller gruppebehandling.

Behandlingsgaranti åbner for private klinikker

Hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for 30 dage, vil unge mellem 18 og 24 år med angst eller depression få ret til at modtage behandling hos et privat alternativ. Det er op til regionerne at indgå aftaler med for eksempel praktiserende psykologer eller andre faggrupper. Vi ser det som en oplagt mulighed for psykomotoriske terapeuter med privat klinik at byde ind på nogle af opgaverne her.

Tidligere og tættere på

Det er også et mål med planen, at kvaliteten af behandlingen skal løftes, og at den tid, man skal vente på behandlingen, skal ned. Det forsøger aftalepartierne at løfte ved, at flere skal ansættes på sygehuse og i den nære psykiatri, og ved at oprette flere sengepladser.

Flere skal desuden behandles tidligt og tættere på, hvor de bor. Behandlingen skal også i højere grad kobles til hverdagsmiljøet og foregå uden for sygehusene.

Regionerne kan i højere grad inddrage erfaringer med supplerende behandlingsformer som for eksempel musikterapi, sanserum, naturtiltag eller kunst- og kulturinterventioner og der er stort fokus på at bringe flere faggrupper i spil, formentlig også i erkendelse af, at der er mangel på psykiatere. Også her kan der være muligheder for psykomotoriske terapeuter – både i og uden for sygehusene.

Attraktiv arbejdsplads

Der er også fokus på at gøre psykiatrien til en tryg og attraktiv arbejdsplads. Det forsøger planen at løfte ved at indføre nye muligheder for brug af (mildere) tvang, ved at øge antallet af medarbejdere og ved at forbedre kompetencerne hos dem, der arbejder i psykiatrien. Om kompetenceløftet kun gælder ufaglærte, afhænger af udmøntningen af aftalen, men det er også noget, vi holder øje med.

Hvad betyder det for psykomotoriske terapeuter?

Der er muligheder for psykomotoriske terapeuter i aftalen. Ud over flere kolleger i psykiatrien er der muligheder for private psykomotoriske klinikker for at etablere samarbejder med kommuner om det lettilgængelige tilbud. Psykomotoriske terapeuter, der arbejder med børn eller unge og for eksempel mestringsstrategier og angst, kan have nogle muligheder her. Efter den indledende screening er der nemlig mulighed for at sende børn og unge ud i tilbud uden en henvisning fra lægen.

Der er også muligheder for at etablere et samarbejde med regionerne, så de kan henvise patienter, hvis de ikke kan leve op til behandlingsgarantien. Regionerne kan have en interesse i at inddrage flere faggrupper og tilbyde behandlingstilbud mere fleksibelt end kun hos psykologer med ydernummer.

Læs de nationale kliniske retningslinjer

Samtidig er regionerne forpligtet til, med behandlingsgarantien, at levere en ydelse til patienterne, der matcher det tilbud, som de ellers ville kunne tilbyde ved samme problemstilling. Derfor er det en god idé, hvis du ønsker at samarbejde med regionerne, at forholde dig til de nationale kliniske retningslinjer (som du kan finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside). De er udarbejdet til en række diagnoser – og flere er under udarbejdelse. Det er ikke sikkert, at du er enig i de alle de forslag til behandling, der indgår, men det er den guideline, som kommuner og regionerne har at arbejde med. Du skal derfor kunne tale ind i den.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du tager kontakt til kommuner eller regioner med henblik på et samarbejde. Både hvis det lykkes, og hvis det ikke gør, er det vigtig information for vores videre arbejde.