Ny, grundig rapport om psykomotorisk arbejde på ældreområdet

”En ældre mandlig beboer har ingen pårørende, og han holder sig meget for sig selv. Første gang jeg var hos ham, fik jeg ham med ud at gå på gangen. Midtvejs på vores lille tur indlagde vi en pause i fællesrummet. Der var lidt postyr i rummet, og han gav udtryk for at være urolig, både verbalt og nonverbalt. Jeg lagde en hånd på hans ene knæ – han kiggede på mig, med et anerkendende blik og et nik, og faldt til ro. Lidt efter kunne vi gå tilbage til hans lejlighed. I situationen benyttede jeg mig af min viden om berøringens betydning til at fremme ro og afspænding.”

Det er bare en af de cases, som man kan læse i rapporten ”Psykomotoriske terapeuter – Uddannelse, faglighed og arbejde inden for ældreområdet”.

Formidler psykomotoriske kompetencer

Rapporten er blevet til som en del af en samarbejdsaftale mellem Aarhus Kommune og psykomotorikuddannelsen på VIA Sundhed. Samarbejdsaftalen har til formål at forbedre de studerendes praktikophold – men rapporten skal først og fremmest formidle de psykomotoriske kompetencer.

”Vi afholdt en workshop for medarbejdere fra VIA og Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, hvor alle sundhedsfaglige professioner under VIA Sundhed deltog. Omkring psykomotorisk terapi blev det tydeligt, at der manglede viden om, hvad det er, en psykomotorisk terapeut kan, i forhold til hvad en fysioterapeut eller en ergoterapeut kan. Jeg er selv uddannet sygeplejerske, og jeg vidste det heller ikke,” fortæller Gitte Odderup, der er uddannelseskonsulent i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg.

Derfor var det nærliggende, at det skulle afdækkes, hvordan en psykomotorisk terapeut arbejder på ældreområdet. Og det blev Gitte Odderup og Karin Østergaard Lassen, der fik den opgave.

Alle skal have adgang til den viden

Gitte Odderup er som sagt uddannelseskonsulent i Aarhus Kommune, og hun har tidligere arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske. Karin er chefkonsulent i VIA Sundhed, hun er uddannet biolog og har mange års forskningserfaring inden for ældre og ernæring.

”Det er vigtigt at få formidlet denne viden bredt, så alle relevante faggrupper har adgang til den. Det har været vores mål at formidle i en form, som andre har lyst til at læse,” siger Karin.

Karin og Gitte havde altså ikke nogen forhåndsviden om psykomotorisk terapi, og rapporten er da også blevet til i tæt samarbejde med
uddannelsesleder Helle Brok og praktikansvarlig Karin Ladeby Jensen fra Psykomotorikuddannelsen i Randers.

”Helle Brok og Karin Ladeby Jensen har især været inde over de første kapitler, der handler om uddannelsen og professionen. Det er vigtigt, at uddannelsen kan genkende sig selv i rapporten,” siger Karin.

“Jeg går ind med min nærhed”

Til gengæld har det også været en stor fordel, at de ikke er en del af faget, er de to enige om.

”Vi har kunnet stille alle de dumme spørgsmål, som man måske ikke får stillet, hvis man er inden for faget,” siger Karin, og Gitte supplerer:

”Et eksempel kan være forståelsen af en udtalelse fra en psykomotorisk terapeut, der siger: ”Jeg går ind med mit nærvær”. Men det gør jeg
jo også som sygeplejerske, og det vil en masse andre faggrupper også sige, at de gør. Så hvad er det, I mener? Hvad er det, I gør? Det er rigtig svært at forklare, men når det er så vigtigt et begreb, er vi nødt til at forstå det dybere,” siger Gitte og understreger, at hun sagtens kan forstå, at det er svært.

Derfor har det været særdeles relevant at indsamle de mange cases i rapporten, hvor de har talt med psykomotoriske terapeuter, der arbejder inden for ældreområdet.

”Det er igennem de cases, at man som læser kan få en forståelse af de psykomotoriske kompetencer. Det er også derfor, casene fylder så meget i rapporten. De beskriver relationen til borgerne, og hvordan man arbejder som psykomotorisk terapeut,” siger Karin.

Tænk i cases, når du formidler dit fag

Hvis man skal formidle faget i for eksempel en jobansøgning, foreslår Karin da også, at man tænker i en case, der kan beskrive, hvor man som psykomotorisk terapeut kan indgå i det tværfaglige arbejde.

”Det kunne for eksempel være en case med en borger, der har halvsidig lammelse og taleproblemer efter en hjerneblødning. Casen skal
beskrive, hvor man som psykomotorisk terapeut kan byde ind, og hvordan en fysioterapeut og en ergoterapeut ville gøre det. De, som  skal ansætte dig, skal forstå, hvad du som psykomotorisk terapeut kan bidrage med i forhold til andre faggrupper,” siger Karin.

Psykomotoriske terapeuter binder faggrupper sammen

Målgruppen for rapporten er blandt andre sundhedsprofessionelle og beslutningstagere på ældreområdet. Derfor ringede vi også til Charlotte Priebe, der er klinisk vejleder for sygeplejestuderende i praktik i Aarhus Kommune. Hun er som sådan en naturlig del af målgruppen.

Det viste sig imidlertid, at hun allerede kort forinden havde haft den første psykomotoriske terapeutstuderende i en to en halv ugers prøvepraktik.

”Derfor nåede jeg at få indblik i mange af de ting, der står i rapporten, før jeg læste den,” siger hun og fortsætter:

”Men rapporten er god! Den afspejler absolut mine oplevelser med den psykomotorikstuderende, vi havde i praktik,” siger Charlotte Priebe, der i øvrigt kun havde positive oplevelser med prøvepraktikken.

”Jeg oplever, at psykomotoriske terapeuter binder de andre faggrupper sammen. De fylder nogle huller ud, hvor vi andre ikke har viden eller tid og plads. Det er helt fantastisk,” siger hun og giver et eksempel:

”Der var en højtråbende og meget urolig dement borger, som den psykomotorikstuderende kunne få til at falde til ro på en anden måde, end vi andre kunne. Når hun havde siddet ved borgeren og givet hende noget afspænding og talt med hende, var borgeren roligere i længere tid og kunne rumme flere stimuli. Den psykomotorik-studerende kunne arbejde i dybden og få hende afslappet på en anden måde, end vi andre ville kunne gøre,” siger Charlotte Priebe, der i øvrigt har søgt om, at der kan komme psykomotorikstuderende
i praktik på 4. og 6. semester.