Nervesystemet har ikke fået memoet om det moderne arbejdsliv

​Ifølge neuroforsker Karen Johanne Pallesen begynder stress, længe før vi selv opdager det – i et nervesystem, der forsøger at beskytte os. Derfor mener hun ikke, at den hurtigste vej ud af stress går gennem hovedet – men gennem kroppen.

Af Trine Lavgesen, partnerskabet ‘Sammen om Mental Sundhed’, mentalsundhed.dk

Den bedste definition på stress, som neurobiolog og stressforsker Karen Johanne Pallesen kender, er ‘følelsesmæssig og kropslig ubalance’.

Men når stressen skal bekæmpes, har vi det med at glemme den del, der handler om kroppen, mener hun.

”Vi har meget fokus på tankerne. Vi taler om negative tanker, dysfunktionelle tanker og katastrofetanker. Vi taler om, at når vi ruminerer og bekymrer os, så skaber vi stress. Og at vi ved at holde op med at bekymre os kan fjerne stressfaktoren,” siger hun og tilføjer:

”Det er jo også rigtigt – men vi kan bare gøre det 100 gange mere effektivt. Vi kan få styr på vores krop. Når vi oplever velbehag i vores krop, så kommer der også mere ro i vores tankeverden. Så kroppen er simpelthen nummer et.”

Når der er uro i nervesystemet, sætter kroppen gang i en urgammel overlevelsesmekanisme. Problemet er bare, at den ikke kan kende forskel på en fyldt indbakke og en reel trussel, fortæller Karen Johanne Pallesen. Allerede inden vi registrerer stressen, reagerer kroppen. Så hvordan kan vi dæmpe stressen, hvis vi kun arbejder med tankerne? Neurobiologen foreslår, at vi begynder med kroppen.

Nervesystemets hemmeligheder
Karen Johanne Pallesen har en ph.d. i medicin, en kandidat i neurobiologi og så har hun læst psykologi i to år.

I alle årene har hun interesseret sig for stress og fordybet sig i den viden, der findes på tværs af de tre felter.

Men for nogle år siden stødte hun på amerikansk forskning, der pegede et nyt sted hen: mod kroppen og nervesystemet som nøglen til at forstå stress.

”Jeg tænkte, wow, der er god viden at hente her. Neurobiologien kan give os forklaringer på, hvad nervesystemet har gang i – og den grundlæggende årsag til vores stresssymptomer er egentlig den her ubalance i det autonome nervesystem.”

For dem, der ikke er lige så fortrolige med neurovidenskaben som Karen Johanne Pallesen, skal vi måske lige have på plads, hvad det autonome nervesystem egentlig er:

”Det autonome nervesystem styrer ubevidst alle kroppens indre organer og skaber tilstande af både stress og tryghed, afhængigt af balancen i systemet,” forklarer hun.

Nervesystemet består af to grene: den sympatiske, som sætter os i beredskab, og den parasympatiske, som får os til at falde til ro igen.

Når vi står over for noget uforudsigeligt eller overvældende, tager den sympatiske gren af nervesystemet styringen, forklarer Karen Johanne Pallesen. Det udløser den velkendte kamp-eller-flugt-reaktion, hvor kroppen mobiliserer energi til at handle. Andre gange kan vi reagere med det, man kalder frys-reaktionen, hvor vi bliver passive og bare giver op.

Når faren er drevet over, skal den parasympatiske gren tage over og bringe kroppen tilbage i balance.

”Stress er altså den følelsesmæssige og kropslige ubalance, som uafbrudt opstår og forandrer sig, i takt med at verden omkring os gør det,” forklarer Karen Johanne Pallesen.

Kroppen er klar til at handle, ”fordi det er det, vi som organismer evolutionsbiologisk har skullet gøre for at overleve,” siger hun.

”Problemet i det moderne samfund er selvfølgelig bare, at vores liv er præget af en høj grad af uforudsigelighed, og at nervesystemet ikke har lært, at store bunker af arbejde på skrivebordet ikke er livstruende.”

Når stressen bliver skadelig
Lige når stressen rammer, er det i nogle tilfælde en hjælp, fortæller Karen Johanne Pallesen. Man kan føle sig mere fokuseret, få energi og sommerfugle i maven.

”Vi bliver parate, og det er jo egentlig det, der er formålet med stressreaktionen.”

Men hvis tilstanden fortsætter, ændrer den karakter.

”Når stressen begynder at vare ved, så kommer symptomerne, hvor vi bliver pirrelige, får tankemylder og søvnbesvær, ondt i maven og bliver anspændte og trætte.”

Det går ud over vores mentale klarhed, vores hukommelse, vores opmærksomhed, vores evne til at fokusere, ja, selv vores sociale kompetencer, fortæller Karen Johanne Pallesen.

På sigt kan det for alvor gå ud over helbredet:

”Når det så bliver alt for voldsomt og alt for langvarigt, så kan det føre til angst, depression, hjertelidelser, funktionelle lidelser, udmattelsessyndromer, smerter alle mulige steder, stofskiftesygdomme og så videre.”

Kroppen som genvej
Der er altså rigtig god grund til at tage stress alvorligt, forklarer Karen Johanne Pallesen, og hun har også et bud på, hvordan man kan gøre det.

”Det er ikke noget, vi udelukkende kan snakke os frem til,” som hun siger. For stressen begynder i kroppen – og dér mener hun også, at en vigtig del af løsningen findes.

”Vi skal simpelthen have kalibreret balancen i nervesystemet, og det kan vi gøre med kropsbaserede metoder. Der kan vi skyde genvej og regulere nervesystemets balance meget direkte. Det gør bare det hele meget lettere.”

Hun forklarer, at når kroppen konstant får besked om at geare op, reagerer den ved at spænde musklerne. Med tiden bliver denne opspændthed kronisk, og konsekvensen er for eksempel spændingshovedpine og ondt i lænden og kæberne.

”Derfor skal vi have hjælp til at løse den opspændthed, vi har i vores muskulatur.”

Åndedrættet er et oplagt sted at arbejde med afspændingen, siger hun. Lungerne er nemlig et unikt eksempel på et organ, som reguleres af det autonome nervesystem, og som vi samtidig let selv kan påvirke.

”Så siger vi til vores mellemgulvsmuskel, at nu skal vi trække vejret på en bestemt måde, typisk langsomt, roligt og dybt. På den måde fortæller vi det autonome nervesystem, at her er der fred og ingen fare på færde,” siger Karen Johanne Pallesen.

Syng, dans, meditér
Ud over åndedrættet er der et hav af måder, vi kan ”få aktiveret det parasympatiske autonome nervesystem på,” siger neurobiologen. Eller på mere mundret dansk: Der er mange måder at få ro på.

Man kan dyrke yoga. Danse. Synge i kor. Få en kropsterapeutisk behandling eller løbe en tur.

”Der er alle mulige metoder, som vi intuitivt har fundet frem til gør noget godt for vores velbefindende,” siger hun.

Man kan meditere.

”Der kommer mere og mere forskning, hvor man har undersøgt, hvilken effekt det har, når vi for eksempel laver en compassion-meditation, hvor vi bare gentager positive og rummelige tanker om os selv.”

Og man kan også tage på café og dele sine oplevelser med en god veninde, tilføjer hun.

”For vores sociale kommunikation er også koblet op på det parasympatiske nervesystem. Så ved at spejle hinanden og tale til hinanden med behagelig stemme, et venligt ansigtsudtryk og god øjenkontakt skaber vi ro i nervesystemet.”

Psykologisk, men også fysiologisk tryghed
Den viden kan også bruges på en arbejdsplads, understreger Karen Johanne Pallesen.

For vi påvirker hele tiden hinandens nervesystemer – gennem vores måde at være sammen på.

“Vi mobiliserer stress for eksempel ved at tale uvenligt til hinanden eller vise med vores kropssprog, at vi ikke er interesserede. Vores nervesystem er utroligt følsomt over for de her signaler, så vi kan vinde meget ved at få indblik i kroppens systemer.”

Derfor foreslår hun også at betragte stressforebyggelse som en fælles opgave, der går ud på at gøre sig bevidst, hvordan vi påvirker hinanden.

”Man ved, hvor vigtigt psykologisk tryghed er på en arbejdsplads, og neden under den psykologiske tryghed ligger der et velafbalanceret nervesystem – det kan vi jo kalde den fysiologiske tryghed,” siger hun.

På dupperne
For Karen Johanne Pallesen handler det om at gribe stress anderledes an.

”Vi skal forstå, at stress ikke er en svaghed,” siger hun. ”Det er en vigtig ressource, som holder os på dupperne over for ting, der truer os.”

Hun ser et stort potentiale i at kombinere viden om kroppens stresssystemer med kropsbaserede metoder, så vi kan blive mere bevidste om balancen i vores nervesystem:

”Nervesystemet er følsomt, og derfor kan stressen også blive ved med at vende tilbage. Den letteste vej ud af det er at blive bevidst om sin krop.”