Workshop: Psykomotorisk arbejde med voldsudsatte
Dette kursus henvender sig til psykomotoriske terapeuter, der er nysgerrige på eller ønsker at arbejde indenfor det voldsfaglige felt. Dagen giver en grundlæggende introduktion til området med fokus på kroppen, nervesystemet og den psykomotoriske tilgang.
Formålet er at give dig viden og konkrete redskaber på et basisniveau, så det bliver lettere at se dig selv i arbejdet med voldsudsatte – og få en tydeligere fornemmelse af, hvad vi som faggruppe kan bidrage med.
Indhold:
På kurset har vi særligt fokus på, hvordan kroppen reagerer på vold. Vi tager afsæt i nervesystemet, hjernen og sansebearbejdning og arbejder med at forstå kroppens stressresponser – kamp, flugt, frys, fawn og kollaps – og hvordan de kan komme til udtryk kropsligt. Vi ser på, hvad vi konkret kan få øje på hos voldsudsatte, og hvordan erfaringer med vold sætter sig i kroppen og kan påvirke både sansning, spændingstilstande og kontakt.
Du bliver introduceret til en responsbaseret praksis (RBP), en metode som vinder frem indenfor det voldsfaglige felt. Her ses den voldsudsattes handlinger og strategier som meningsfulde og værdige responser på det, de har været udsat for. Perspektivet hjælper med at flytte opmærksomheden fra fejl og mangler (”hvorfor gik hun ikke bare”) til det, der faktisk har været en måde at passe på sig selv på. Det kan danne et mere respektfuldt og samarbejdende udgangspunkt i det terapeutiske eller pædagogiske arbejde.
Der vil også være fokus på, hvordan du som fagperson kan passe på dig selv i arbejdet med voldsudsatte. Vi arbejder med opmærksomhed på egne grænser, regulering og bæredygtighed i arbejdet, og du får konkrete, enkle redskaber, som kan støtte dig før, under og efter mødet med den voldsudsatte.
En central del af dagen er praksis. Du bliver introduceret til kropslige øvelser, der kan støtte den voldsudsatte i at skabe mere stabilitet og kontakt. Det kan være øvelser, der styrker fornemmelsen af kroppen, understøtter regulering af nervesystemet og bidrager til oplevelsen af et tryggere indre rum.
Vi runder dagen af med fælles refleksion og gruppearbejde, hvor vi undersøger, hvad vi som psykomotoriske terapeuter kan bidrage med i det voldsfaglige felt – og hvordan det kan se ud i praksis.
Tilmelding
Dato
14. nov. 2026
Underviser
Stine Søfting
Pris
900 kr. for medlemmer
750 kr. for studerende
1.350 kr. for ikke-medlemmer
Du sendes videre til medlemssystemet

Stine Søfting
Psykomotorisk terapeut
Stine Søfting er uddannet psykomotorisk terapeut og har bl.a. efteruddannelse indenfor PMST, Responsbaseret tilgang og RTT (Relationel traumeterapi). Hun har mange års erfaring med voldsudsatte, både som ansat på krisecenter og som selvstændig psykomotorisk terapeut. Stine tilbyder behandling i egen klinik, samt undervisning med et kropsligt fokus, indenfor stress, traume og volds problematikker.
Hvornår:
14. november 2026 fra 10-16.00
Sted:
DAP-huset, Ordrup Jagtvej 44, 2920 Charlottenlund
Pris:
900 kr. for medlemmer
1.350 kr. for ikke-medlemmer
750 kr. for studerende
Tilmeldingsfrist den 30. oktober 2026
Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.
For yderligere information:
Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

