Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Onlinekursus i jobsøgning specifikt for psykomotoriske terapeuter

Online kursus i jobsøgning skræddersyet til Psykomotoriske Terapeuter

 

Hvordan sætter du ord på dine psykomotoriske kompetencer – og hvordan omsætter du dem til konkrete jobmuligheder?
Dette kursus er til dig, der ønsker ny energi og retning i din jobsøgning. Uanset om du er ledig, selvstændig eller i arbejde og overvejer et skifte, får du her redskaber og konkrete metoder til at styrke din jobsøgningsproces.
Kurset giver dig viden og inspiration inden for to centrale områder:

1. Italesættelse af kompetencer
• Hvad er en kompetence – og hvordan identificerer du dine egne?
• Du lærer at formulere dine faglige og personlige styrker gennem værktøjer som værdiboks og pitch.
• Du får idéer til, hvordan du kan synliggøre din værdi i forskellige kontekster – både skriftligt og mundtligt.

2. Jobsøgningsstrategier målrettet forskellige brancher
• Hvordan adskiller jobsøgning sig i offentlige og private sektorer?
• Hvordan arbejder du strategisk med netværk og opsøgende kontakt?
• Du bliver introduceret til humanistisk salg, hvor relationer og faglig værdi er i centrum.

Kurset afholdes online, så du kan deltage uanset, hvor du befinder dig.

Målgruppe: Både ledige, selvstændige og beskæftigede medlemmer af DAP, der ønsker inspiration til nye veje i arbejdslivet

Om underviseren

Lena Bryder er indehaver af Bryder Karriere, hvorigennem hun leverer karriererådgivning primært til erhverv, men også til private. Bryder Karriere samarbejder især med fagforeninger, konsulenthuse og andre indenfor beskæftigelsesbranchen og har erfaring fra både det offentlige og det private arbejdsmarked, samt som både lønmodtager og selvstændig.

 

Tid og sted

11. november 17.00-19.00 – online på teams.

Tilmeldingsfrist 11. november 2025 kl. 15.00

Startet

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN