Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Psykomotorisk terapi er fænomenologisk forankret – men hvad er fænomenologi?

Psykomotorisk terapi er fænomenologisk forankret – men hvad er egentlig fænomenologi?

Kort fortalt handler fænomenologi om at beskrive en anden persons oplevelse på en måde, der er både videnskabelig og præcis. Den præcision har gjort, at såkaldte “fænomenologiske interviews” indenfor de sidste år har haft stor succes med bl.a. at hjælpe mennesker med epilepsi til at forudsige deres anfald, at afdække skizofreni og skabe nye (re-)habiliteringsformer for mennesker med Cerebral Parese – alt sammen ved at afdække, hvordan noget opleves.

De sidste ca. 30 år har fænomenologisk forskning kørt parløb med bl.a. neurovidenskab og forskellige grene af cognitive science, og det bliver mere og mere tydeligt, at hvis man vil beskrive mennesket som en helhed og i øvrigt også give plads til den indre oplevelse, må man have fænomenologien med. Derfor er der god grund til, at også psykomotorikken læner sig op ad fænomenologien!

Lige her kan du læse den første af en række inspirationsartikler om emnet af Jacob Aremark.

Om kurset

På dette kursus vil vi dykke ned i fænomenologi både teoretisk og praktisk.

Vi starter dagen med psykomotorisk træning – selvfølgelig fordi det er rart, men også fordi vores oplevelse af træningen skal være det, vi senere vil udforske fænomenologisk.

Herefter bliver du præsenteret for den fænomenologiske filosofi samt de teorier og metoder, som ligger til grund for den fænomenologiske forskning.

Endelig vil vi bruge den sidste del af dagen på at se tilbage på vores oplevelse af træningen for derigennem at arbejde med fænomenologisk spørgeteknik og se på, hvilke tips og tricks vi kan destillere fra den fænomenologiske forskning, når det handler om at spørge ind til eksempelvis en klients konkrete oplevelse.

Vi anbefaler tøj, du kan bevæge dig i samt vandflaske.

Om underviseren

Jacob Aremark er cand.mag. i filosofi og kropsterapeut. Han er både teoretiker og praktiker og har de sidste 15 år arbejdet professionelt med sammenhængen imellem krop og sind, både med klienter i 1:1-forløb og med kunder som fx APPLE, ARLA, Musikkonservatoriet, Den danske scenekunstskole og mange andre.

Jacob er desuden forfatter til bogen Kroppens indre landskaber – en praktisk indføring i kropsbevidsthed (2018), og han har de seneste år beskæftiget sig indgående med den nyeste fænomenologiske kropsbevidsthedsforskning.

Hvornår? 

6. november 2021 kl. 09.00-15.00

Tilmelding

Dato
06. nov. 2021

Underviser
Jacob Aremark

Pris
1.050 kr. for medlemmer
850 kr. for studiemedlemmer
1.350 kr. for ikke medlemmer

Du sendes videre til medlemssystemet

Om underviseren

Jacob Aremark er cand.mag. i filosofi og kropsterapeut. Han er både teoretiker og praktiker og har de sidste 15 år arbejdet professionelt med sammenhængen imellem krop og sind, både med klienter i 1:1-forløb og med kunder som fx APPLE, ARLA, Musikkonservatoriet, Den danske scenekunstskole og mange andre.

Jacob er desuden forfatter til bogen "Kroppens indre landskaber - en praktisk indføring i kropsbevidsthed" (2018), og han har de seneste år beskæftiget sig indgående med den nyeste fænomenologiske
kropsbevidsthedsforskning.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN