Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • 2: Psykomotorisk procesarbejde med det ubevidste i centrum (KBH)

Psykomotorisk procesarbejde med det ubevidste i centrum

Ved procesarbejde arbejdes der med klienten i udviklende psykomotoriske forløb med afsæt i fænomenologiske-, narrative-, kropsterapeutiske-, neuropsykologiske- og metakognitive/ACT-tilgange.

Klienter med mange forskellige slags problematikker kan gå i proces og lære at forstå sig selv, kroppen og samspillet mellem kroppen, sig selv og andre på en dybere måde. Samtidigt kan de lære at gøre sig fri af uhensigtsmæssige og fastlåste mønstre.

I alt præsenterer vi her fire kurser. Kurserne kan tages i sammenhæng (her opnår du en samlet rabat og får et efteruddannelsesbevis med titlen: “Psykomotorisk procesterapeut”). Læs mere om det samlede forløb her.

Kurserne kan også tages som enkeltmoduler (med særskilte kursusbeviser). De henvender sig til psykomotoriske terapeuter og studerende, som har påbegyndt 3. år på studiet. Læs mere om de andre moduler her.

Alle 4 kurser vil indeholde samtale, manuelle teknikker og øvelser. Der vil være et gennemgående fokus på ressourcer og mestring, sådan at klienten lærer at mestre at gå ind og ud af processen med brug af f.eks. kropsanker og andre beroligende teknikker, så klienten ikke overvældes i processen.

Undervisningen består af ca. 20% undervisning med PowerPoints og ca. 80% praktiske øvelser, manuel terapi og samtaletræning.

Dette modul 2 – med det ubevidste i centrum: Procesarbejde i den psykomotoriske terapi med afsæt i narrativer

Denne kursusgang arbejder vi med de uhensigtsmæssige og fastlåste mønstre/overbevisninger, som styrer klienten fra ubevidste dele af nervesystemet. Vi arbejder med begreber og metoder som indre barn, storytelling med karakterer og indre drømmerejser.

Der er fokus på samtaledelen og guidede øvelser på dette kursus. Det ubevidstes sprog er billed- og symbolsprog og gennem afspænding og visualiseringsøvelser kan man forstå og påvirke klientens måde at navigere i forhold til sig selv, andre og verden og skabe meningsfulde sammenhænge.

Efter dette kursus kan du tilbyde klienter selvudviklende og forløsende procesarbejde med de psykiske fænomener (dårligt selvværd, angst, utryghed med andre, forstyrrelser i forhold til kropsbilledet mm), som kan holde klientens krop og psyke fastlåst i uhensigtsmæssige mønstre.

Underviseren er Siff Skovenborg.

Tilmelding

Dato
13. nov. 2021

Underviser
Siff Skovenborg

Pris
3.200 kr. for medlemmer
3.900 for ikke-medlemmer

Du sendes videre til medlemssystemet

Om underviseren

Siff L. E. Skovenborg (1965) er uddannet på Skolen for Kropsterapi og Afspænding (1995) og er cand.comm. (2003) og har i ca. 25 år arbejdet med individuel psykomotorisk terapi og undervisning.

I dag har hun virksomheden Kropsliv.dk, hvor hun udbyder individuel psykomotorisk terapi på Sydhavsøerne med speciale i kroniske smerter, angst og senfølger, derudover er der en tilhørende forlagsvirksomhed og der udbydes fagprofessionelle kurser i København og Jylland.

Siff har tidligere været lektor på psykomotorikuddannelsen i Hillerød (2009-2017) og har der været med til at udvikle fagets indhold og tilgange med særlig fokus på nyere evidensbaseret viden sat i spil med de traditionelle øvelser, behandling og faglige grundbegreber.

Datoer:

13.-14. november 2021 fra 10.00-17.00

Sted:

APA, Borgervænget 7A, 1, 2100 Kbh. Ø

Pris:

3.200 kr. for medlemmer

3.900 kr. for ikke-medlemmer

3.200 kr. for studiemedlemmer

Tilmeldingsfrist den 6. november 2021

 

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk.

Kursusafholdelse og covid-19

DAP følger sundhedsmyndighedernes covid-19-retningslinjer, der skal forebygge spredning af smitte.

På alle vores kurser er der sprit til rådighed, ved kursets start gennemgås retningslinjerne, og deltagerne opfordres til passe godt på sig selv og hinanden.

Har du covid-19-lignende symptomer, også i mild grad, beder vi dig blive hjemme fra kurset.

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN