Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

PFA Seniorforum København 

Vis faget frem og mød nye klienter

DAP har igen i år skaffet en stand på PFA’s Seniorforum – denne gang både i Vejle og i København – og du kan komme gratis med som frivillig behandler.

Vi har booket standen, fordi vi rigtig gerne vil gøre noget for vores selvstændige medlemmer, og vi ved fra sidste år i Aarhus og forrige år i København, at flere af de frivillige fik nye klienter med hjem fra eventen.

Den succes vil vi gerne gentage ved at skabe en god oplevelse for de mange gæster på PFA Seniorforum, der møder psykomotorikken for første gang.

For at det kan lykkes, og for at vi også næste år kan skaffe en stand til Seniorforum, så har vi brug for, at I bakker op om det ved at melde jer som frivillige.

Standen vil bestå af to brikse, hvor du og en anden frivillig psykomotorisk terapeut kan give smagsprøver på manuel behandling til interessede gæster. Vi har brug for fire frivillige i alt, så der kan være to ved briksene og to, der taler med forbipasserende og kan bytte rundt, så du ikke skal stå ved briksen hele dagen.

Vores erfaring er, at vores stand er meget populær, og at alle vores behandlingstider bliver booket hurtigt. Deltagerne til seniorforummet er meget nysgerrige på psykomotorisk terapi, så der er også mulighed for at lave øvelser og få nogle gode snakke med dem, der ikke når at booke en behandling på dagen.

Når du taler med eller behandler gæsterne kan du give dem dit visitkort og pege dem i retning af din selvstændige praksis – og på den måde forhåbentligt få flere kunder i butikken.

Der vil også være medlemmer af DAP’s hovedbestyrelse til stede for at hjælpe til.

Idéen er altså, at du hjælper DAP med at vise psykomotorikken frem og øge kendskabet til faget, og til gengæld skulle adgangen til de potentielle kunder gerne øge din indtjening.

Seniorforum er PFA’s årlige messe, hvor seniorer i alderen 55+ kan hente inspiration til trivsel og velvære i hverdagen. PFA forventer op til 2.000 deltagere i Vejle og 3.500 deltagere i København.

Seniorforum i København finder sted søndag den 19. april fra kl. 10-17 i Lokomotivværkstedet.

Tilmelding

Dato
19. apr. 2026

Pris
Gratis for medlemmer

Hvornår:

19. april 2026 fra 10-17.00

Sted:

Lokomotivværkstedet, Otto Busses Vej 5A, 2450 København SV

Pris:

Gratis for medlemmer

Tilmeldingsfrist den 19. april 2026

 

Startet

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information:

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN