Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Når følelser møder bevægelse: Labans Effort som vej

Når følelser møder bevægelse: Labans Effort som vej

På denne workshop for psykomotoriske terapeuter fordyber vi os i Labans Effort-kvaliteter og forbinder dem med det følelsesmæssige lag i bevægelsen – et område, vi sjældent får mulighed for at udforske.

Gennem både egen kropslig erfaring og terapeutisk perspektiv undersøger vi, hvordan nuancer i bevægelse kan åbne for kontakt til følelser – og hvordan bevægelse kan blive et direkte udtryk for det, vi mærker indeni.

 

Vi arbejder med spørgsmål som:

●Hvilke følelser ligger gemt i bevægelsens kvaliteter?

●Hvordan kan vi som psykomotorikere støtte, at følelsen får form gennem bevægelse?

●Hvad betyder det at kunne se og sanse de subtile, essentielle bevægelser, som ofte rummer kernen i klientens udtryk?

 

Gennem teori, bevægelsesundersøgelser og refleksion kobler vi Labans bevægelseslære med bevægelsespsykologiske perspektiver. Undervejs retter vi opmærksomheden mod egen kontakt, evnen til at læse kommunikationen samt lederskabet i relationen til klienten.

 

Deltagerne får viden om:

·Hvordan Labans Effort-kvaliteter kan forstås i et følelses- og bevægelsespsykologisk perspektiv.

·Sammenhængen mellem bevægelsens kvaliteter og emotionelle udtryk hos både sig selv og klienten.

·Praktiske redskaber til at facilitere følelsesudtryk gennem bevægelse

·Inspiration til at integrere bevægelsespsykologiske elementer i deres praksis, på en måde der er både fagligt forankret og sanseligt meningsfuld.

·At arbejde kropsligt og terapeutisk med Effort-kvaliteterne som vej til følelsesmæssig kontakt.

 

Målgruppe:

Psykomotoriske terapeuter, samt studerende som har bestået fjerde semester.
Du behøver ikke at arbejde med noget specielt, men have interesse/nysgerrig for bevægelsens terapeutiske effekt.

Tilmelding

Dato
05. dec. 2026

Underviser
Mette Ørbæk

Pris
850 kr. for medlemmer
550 kr. for studerende
1.250 kr. for ikke-medlemmer

Du sendes videre til medlemssystemet

Mette Ørbæk

Danse- og bevægelsespsykoterapeut (MPF)

Mette Ørbæk er CEO og stifter af Sans for Bevægelse ( https://metteorbaek.dk/) samt medstifter af Institute of Dance Movement Therapy, DK (https://dancemovementtherapy.dk/), hvor hun uddanner andre danse bevægelses terapeuter Hun er uddannet danse- og bevægelsespsykoterapeut (MPF) med over 15 års erfaring i socialpædagogisk arbejde og 13 års terapeutisk erfaring med dans og bevægelse.

Hun har omfattende erfaring med at udvikle og lede bevægelsesbaserede forløb for forskellige målgrupper, herunder socialt udsatte, neurodiverse og traumatiserede mennesker. Hun har også solid projektledererfaring med nationale og internationale, fondsstøttede projekter, primært inden for sundhedsfremme, inklusion og fællesskabsdannelse, hvor fokus er på trivsel, krop og bevægelse.

Hvornår:

5. december 2026 fra 10-13.00

Sted:

FOF Aarhus, Søndergade 74, 8000 Aarhus C – 2. sal, lokale 20

Pris:

850 kr. for medlemmer

1.200 kr. for ikke-medlemmer

550 kr. for studerende

Tilmeldingsfrist den 20. november 2026

 

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information:

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN