Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Kurser
  • /
  • Hvordan kan metakognitiv terapi bruges i behandling af angst?

Hvordan kan metakognitiv terapi bruges i behandling af angst?

På dette introduktionskursus vil vi øge forståelsen for og arbejdet med generaliseret angst.

Angst er noget de fleste af os kender til, men hvornår bliver det så meget en begrænsning, at det udvikler sig til en sygdom? Hver tiende dansker opfylder kriterier for psykisk sygdom til hver en tid. Det svarer til 580.000 danskere, og angst er en af de voksende diagnoser.

Men der er et behandlingsskifte i gang. Med metakognitiv terapi får klienten en ny vej til at forstå dynamikkerne og meget håndgribelige værktøjer til at navigere i angstfølelserne og tankerne, så de ikke overtager.

At kunne rumme alle tanker, billeder eller andre triggerelementer uden at skulle gøre noget med dem kan være svært. Men vi skal faktisk gøre mindre ved vores angsttanker, og det skal læres og opleves i terapien og som hjemmeopgaver. Når klienten først har forstået dynamikkerne, er dette en meget powerful måde, som giver magten tilbage til klienten, så det ikke længere er angsten, der styrer eller begrænser.

Underviseren er søde, seje og dygtige Lena Essenbæk Karlsson, og kurset afholdes på Østerbro.

Med i prisen hører bogen Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression af Adrian Wells. Du kan også tilmelde dig kurset uden bog og derved spare 300 kr., men vi anbefaler, at du skaffer bogen, det der er en vigtig grundsten for den metakognitive tilgang. Bogen er på engelsk.

Datoer:

6.-7. maj 2021, begge dage fra 9-15.30

Sted:

DAP, Staunings Plads 3, 3. sal, 1607 København V.

Pris:

Pris for medlemmer: 3.000 kr. (inkl. bog)

Pris for ikke-medlemmer: 3.800 kr. (inkl. bog)

Tilmeldingsfrist den 5. maj 2021

 

Startet

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information

Kursuskoordinator i DAP Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk.

Kursusafholdelse og covid-19

DAP følger sundhedsmyndighedernes covid-19-retningslinjer, der skal forebygge spredning af smitte.

På alle vores kurser er der sprit til rådighed, ved kursets start gennemgås retningslinjerne, og deltagerne opfordres til passe godt på sig selv og hinanden.

Har du covid-19-lignende symptomer, også i mild grad, beder vi dig blive hjemme fra kurset.

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN