Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Dimittendfejring i Ordrup 

Som sædvanligt vil vi i DAP gerne fejre de nye psykomotoriske terapeuter, der netop er blevet færdiguddannede fra KP Hillerød.

Derfor byder vi på kaffe, kage, fællesskab og inspiration til overgangen fra studieliv til arbejdsliv.

Vi har inviteret Claudia Knudsen, psykomotorisk terapeut, (læs mere om hende her) som selv har prøvet at gå fra studerende til nu at have landet et fuldtidsjob som psykomotorisk terapeut. I samtale med DAPs forkvinde Anne Marie Horn kommer hun omkring tvivl, erfaringer og sejre, og der bliver selvfølgelig også plads til spørgsmål og dialog med jer.

I får også mulighed for at se DAP-huset, hvor vi har både behandlerrum og bevægelsessal, som ledige DAP-medlemmer og studerende gratis kan låne til at holde kompetencerne ved lige.

Hvis I har nogen spørgsmål om, hvad DAP kan hjælpe jer med både nu i starten af jeres arbejdsliv og i de kommende år, så kan i også få svar på alle de spørgsmål. Vores sekretariatschef Line Gessø Hansen kommer nemlig også, og hun kan svare på det hele.

Så tag alle dine dimittend-kammerater i hånden og hop på S-toget til Ordrup Station. Derfra er der en gåtur på to minutter til DAP-huset, hvor vi står klar til at tage imod.

Arrangementet er gratis og åbent for alle dimittender, uanset om du er medlem af DAP eller ej.

Husk tilmelding, så vi kan bestille kage nok til alle.

Vi glæder os til at se jer og sige tillykke!

Tilmelding

Dato
06. feb. 2026

Pris
Gratis

Hvornår:

6. februar 2026 fra 13-15.00

Sted:

DAP-huset, Ordrup Jagtvej 44a, st, 2920 Charlottenlund

Pris:

Gratis

Tilmeldingsfrist den 5. februar 2026

 

Startet

 

Kursusgebyret refunderes ikke, hvis du melder fra. Læs handelsbetingelserne her.

For yderligere information:

Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

Bliv inspireret

Vi arrangerer kurser særligt målrettet psykomotoriske terapeuter

Se alle kurser

Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN