Dette arrangement er kun for Hovedbestyrelsesmedlemmer og DAPs tillidsrepræsentanter
Danske Psykomotoriske Terapeuter på Folkemødet 2025
Vi skal til Folkemødet på Bornholm i 2025 – og vi glæder os! 🎉
Det bliver nogle spændende og intense dage med fagligt og politisk engagement, fællesskab og masser af psykomotorisk synlighed.
Folkemødet 2025
Folkemødet 2025 finder sted fra den 12. til 14. juni i Allinge på Bornholm. Det er en årlig demokratifestival, hvor borgere, politikere, organisationer og erhvervsliv mødes for at styrke dialogen og forståelsen mellem forskellige samfundsgrupper. Folkemødet tilbyder en platform for åbne debatter, oplæg, kulturelle arrangementer og workshops, der alle bidrager til at udvikle det danske demokrati.
For Danske Psykomotoriske Terapeuter er deltagelse i Folkemødet en enestående mulighed for at synliggøre vores fagområde, netværke med beslutningstagere og samarbejdspartnere samt deltage i debatter om sundhed, trivsel og livskvalitet. Ved at være til stede kan vi bidrage med vores perspektiver på, hvordan psykomotorisk terapi kan fremme mental og fysisk sundhed i samfundet.
Når du tilmelder dig, skal du tage stilling til følgende:
👕 T-shirt
Alle deltagere får en t-shirt. Vælg model, størrelse og farve her:
👉 Se udvalg og vælg din t-shirt
🏠 Overnatning
Vi har lejet et sommerhus frem til lørdag, men der er begrænset plads.
✔️ Ønsker du at sove i sommerhuset?
✔️ Har du et ønske til, hvem du gerne vil dele værelse med?
✔️ Medbringer du telt og sover udenfor?
⛴️ Transport og færge
Vi har færgebilletter klar.
✔️ Kan du lægge bil til og evt. samle andre op undervejs?
✔️ Søger du samkørsel (f.eks. fra Aarhus, Odense eller København)?
Du kan udfylde dine svar når du tilmelder dig
Hvornår
Onsdag d. 11. juni – Lørdag d. 14. juni
For yderligere information
Kursuskoordinator i DAP
Rikke Aastrup Jensen, raj@dap.dk

