Jeg kan godt lide at bevæge mig i landskabet

​I 14 år har Mette Buus hjulpet børn og deres forældre med at håndtere udfordringer på tværs af sværhedsskalaen. Som psykomotorisk terapeut i Familiehuset i Københavns Kommune trækker hun både på sin uddannelse, men især også på de erfaringer, hun har samlet op i sit arbejdsliv.

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Udefra ser stueetagen i boligkarréen på Nørrebro ikke ud af specielt meget. Kun et lille skilt ved døren afslører, at bag de afskærmede vinduer ligger Familiehuset, hvor den psykomotoriske terapeut Mette Buus og hendes kolleger hjælper børn og deres forældre med at finde sporet i en hverdag, der er ude af kurs.

Vi taler med Mette Buus i et af familiehusets behandlerlokaler, hvor bløde møbler, et legetelt, der ligner en ridderborg, et dukkehus og et utal af tøjdyr afslører, at der ofte kommer mindre børn i huset.

Her har Mette Buus de sidste 14 år arbejdet med børn, der af den ene eller anden grund har behov for en social indsats. Og huset tager imod børn med en bred vifte af baggrunde og forhistorier.

Nogle kommer der, fordi deres forældre selv har bedt kommunen om hjælp til forældreopgaven, mens andre kommer, uden at forældrene samarbejder og som sidste forsøg på at undgå en anbringelse.

Fælles for alle børnene er, at nogen på et tidspunkt har udtrykt bekymring for deres trivsel.

Og her kommer Mette Buus ind i billedet. Når et barn er visiteret til Familiehusets indsats og landet på Mettes bord, er det op til hende, hendes faglige leder og i sparring med kollegerne at vurdere, hvilke aktiviteter, der er behov for til netop det barn.

Og her griber Mette sjældent til færdige pakker med aktiviteter og indsatser.

“Jeg fungerer ikke så godt med manualbaserede metoder. Jeg kan godt lide at bevæge mig i landskabet, afprøve nye værktøjer og lære fra de andre faggrupper, jeg arbejder sammen med,” fortæller hun.

“Vi har ret stor frihed til at vurdere, hvilken indsats barnet og eventuelt forældrene har brug for. Så der er rigtig stor tillid til vores faglighed. Og så sikrer vi kvaliteten ved at sparre med teamledelse, hinanden, have supervision og løbende få feedback fra forældrene i forhold til, hvordan de oplever, at indsatsen virker for deres barn.”

Kæmpe for pladsen

Mette har, siden hun blev uddannet i 1995, arbejdet som underviser i folkeoplysningen, på et specialiseret døgntilbud og i en almindelig daginstitution, hvor det ikke altid var lige let at få lov til at bruge de psykomotoriske metoder.

“Jeg har skullet kæmpe meget for at lave psykomotoriske aktiviteter. Men det er lykkedes alle de steder, jeg har arbejdet. På døgntilbuddet lavede jeg behandling, og i daginstitutionen fik jeg også taget karavaneførerkasketten på og sagt, at nu styrer jeg, hvordan vi laver aktiviteter med børnene i gymnastiksalen. Så lavede jeg sanglege og alle mulige psykomotoriske aktiviteter, samtidig med at jeg var en del af normeringen.”

Selvom det kunne være svært at udfolde den psykomotoriske faglighed, samlede Mette en masse gode erfaringer, som var med til at lande hende et job i Familiehuset.

“Jeg lærte virkelig meget af pædagogerne om at få samling på en børnegruppe rundt om et bord, at støtte børnene i at være mere selvhjulpne og at holde samtaler med forældre om barnets trivsel.”

“Og jeg er ret sikker på, at jeg dengang omkring år 2000 ikke kunne være gået direkte fra at være aftenskoleunderviser til at blive ansat her i Familiehuset.”

Tiden, hvor hun har skullet kæmpe for at få kolleger til at forstå gevinsten ved den psykomotoriske tilgang, er også ved at være overstået.

“Især i de sidste fire-fem år er den kropslige tilgang blevet meget mere udbredt blandt andre faggrupper. Jeg oplever slet ikke, at jeg i samme grad som tidligere skal kæmpe for mit perspektiv på arbejdet.”

“Og så kommer min faglighed også i spil ved at mine kolleger trækker på den, når de for eksempel har forældre, som har brug for hjælp til at finde ro. Jeg har også undervist nogle kolleger i mindfulness, så de selv kan bruge værktøjerne i deres arbejde med børnene.”

Indsatser tilpasset behovet

Tilgangen til arbejdet med børnene afhænger i høj grad af, hvad der er behov for, fortæller Mette Buus.

Børnene, der bliver visiteret til Familiehuset, kan for eksempel være præget af voldsomme oplevelser og deraf være bagud i deres fysiologiske udvikling, have svært ved at holde øjenkontakt, og måske også have udfordringer med tilknytningen til forældrene.

“I de tilfælde vil jeg typisk lave en masse aktiviteter, som er målrettet lige netop de udfordringer. Det kan være en balanceøvelse, hvor barnet skal gå på et tov, der ligger på gulvet, måske med hjælp fra den voksne.”

Eller en øvelse, hvor barnet sidder i en sofa og ud fra tekstur, form og farve skal parre en lille føleplade med en større føleplade i samme farve, som så ligger på gulvet i rummet. Når barnet har fundet ud af, hvilken plade det er, så henter barnet den på gulvet, kommer tilbage til sofaen og fokuserer på sit åndedræt og lander i kroppen igen.

Mette arbejder oftest med børn og forældre, som har traumatiske oplevelser med i bagagen, og som er fanget i enten kamp-, flugt- og/eller frysresponser.

Mange af de øvelser og aktiviteter Mette sætter i gang handler om at komme ud af traumeresponser, installere ressourcer og færdiggøre nogle elementer, der mangler at blive gjort, før barnet kan falde til ro. F.eks at kunne begynde at orientere sig i et rum og lege ”tampen brænder” hjælper barnet med at genskabe rumlig fornemmelse, at kunne følge et spor, kunne lade sig guide og at blive fulgt med opmærksomhed – det er en leg, der let lader sig overføre til hjemmet, og som kan genetablere noget, der har manglet i et hjem, hvor traumer har gjort hverdagen til overlevelse.

Hun arbejder også med øvelser, hvor forløbet i øvelsen er visualiseret ved en flod på gulvet lavet af blåt stof med glimmer. Så kan hun og barnet sammen bevæge sig ned ad floden i takt med at de laver aktiviteterne.

“Det giver forudsigelighed for et barn, hvis indre system kan være ret kaotisk.”

”De fleste øvelser, jeg laver, hjælper barnet med at træne regulering af nervesystem: orientering i rum, mærke åndedræt, følelser og naturligvis også at integrere grundmotoriske færdigheder.”

Hele vejen rundt om barnet

Oftest er forældrene også med i rummet, og de kan så se, hvordan Mette strukturerer øvelserne, så de også selv kan blive bedre til det i hverdagen derhjemme.

Hvis barnet har svært ved ikke at sidde klinet op ad sin forælder, så har Mette grebet til en øvelse, hvor barnet og mor eller far sidder på hver sin side af floden. Mette blæser sæbebobler ind over floden, og så skal barnet og forælderen sprænge de sæbebobler, der kommer ind på deres side.

“Så kan barnet se, at de godt kan eksistere, selvom de ikke hænger sammen med deres mor eller far, men kan lave hver deres opgave.”

I de relativt lette sager ser Mette kun barnets forældre hver 14. dag i tre måneder. Men i de tungere sager varer forløbene noget længere og er væsentligt mere omfattende. Der vil være samtaler med forældre og andre voksne omkring børnene – f.eks. personale i skolen eller i daginstitutionen – og Mette vil tale med og evt. lave aktiviteter med både børn og forældre og kun med børnene. I de tilfælde kan forløbet vare helt op til halvandet år med løbende evaluering af indsatsen. Altså en indsats, der kommer hele vejen rundt om barnets fysiske, psykiske og sociale udvikling.

Mette Buus

Uddannet afspændingspædagog fra Skolen for kropsdynamik i 1995.

Arbejder siden 2012 som psykomotorisk terapeut i Familiehuset Nørrebro i Københavns Kommune. Først som vikar et par år og siden fastansat.

Har tidligere arbejdet som psykomotorisk terapeut på det dengang nystartede familiedøgntilbud Wibrandtsvej i Københavns Kommune, i en daginstitution på Frederiksberg og som underviser på psykomotorikuddannelsen i Hillerød. Hun har desuden været underviser på Apa og daghøjskoler indenfor både fødselsforberedelse og efterfødsel.

Har løbende efteruddannet sig med blandt andet en uddannelse i somatic experiencing, PMST v. Jakob Kongshaug, et pædagogisk fag på universitetet, et mastermodul om voksenpædagogik, Integrativ udvikling (forløb over to år v. vækstcenter) samt flere korte og længerevarende kurser.