Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

  • Forside
  • /
  • Nyheder
  • /
  • Høringssvar om behandling af unge med angst og depression

Høringssvar om behandling af unge med angst og depression

DAP har afgivet høringssvar på et lovforslag om behandling af let til moderat depression og angst for personer mellem 18 og 24 år. Lovforslaget skal sikre en hurtigere behandling af målgruppen ved at flytte behandlingen fra psykologpraksis med ydernumre til at være et regionalt forankret tilbud.

Vi skriver i høringssvaret, at det er vigtigt, at der i lovforslaget og den efterfølgende betænkning er tilstrækkelig fleksibilitet til – og mulighed for – at bruge andre kvalificerede faggrupper end psykologer.

​Det gælder for eksempel for de psykomotoriske terapeuter, der i dag arbejder i den regionale psykiatri, samt privatpraktiserende behandlere der allerede i dag har et samarbejde med regionerne, eller behandlere der fremadrettet kunne tænkes at indgå i et samarbejde med regionerne omkring netop denne målgruppe.

Vi påpeger desuden i høringssvaret, at psykomotoriske terapeuter både kan bidrage med psykoedukation, med at styrke mestrings- og funktionsniveau. samt generelt understøtte og styrke øvrig behandling i samarbejde med fx psykologfaglige behandlere. I nogle tilfælde kan psykomotoriske terapeuter også afhjælpe patienternes symptomer tilstrækkeligt til, at der ikke er behov for yderligere behandling.

Vi følger lovforslagets implementering nøje og ikke mindst den kommende betænkning, der skal afklare det faglige indhold af behandlingen.

LOGIN