Fransk fejring af 50-året for anerkendelse
I 1974 – efter års korrespondance med sundhedsmyndighederne og uddannelsesmyndighederne og megen dokumentation og argumentation – blev den franske uddannelse som psykomotorisk terapeut oprettet som en treårig bacheloruddannelse med officiel anerkendelse og et ”Diplome d’Ètat”. I efteråret fejrede de franske kolleger 50-året for anerkendelsen
Af Ditte-Marie Post
I UNESCO’s hovedkvarter i det centrale Paris fejrede de franske psykomotoriske terapeuter i efteråret 50-året for deres officielle anerkendelse. Foran var en skov af flagstænger med flag fra de fleste af verdens lande. Indenfor var forhal og forelæsningssal et imponerende skue med store kunstværker af Picasso og Giacometti og med et mylder af mennesker i jakkesæt og nydelige kjoler. I dagens anledning var jeg også i det fine tøj, for det tæller her i landet.
Som dansk delegeret i de internationale organisationer har jeg flere gange talt med fagfæller, danske og udenlandske, der har fulgt den faglige udvikling siden 1990’erne. De siger samstemmende, at de internationale forbindelser har haft stor betydning for psykomotorikken som fag: Fagområdet er blevet udvidet til at dække alle aldersgrupper, og faget profilerer sig i flere lande inden for nye aktuelle områder, såsom demens, stress, traumebehandling og autismeområdet. Det er et resultat af gensidig inspiration ved konferencer, kurser, møder og samarbejder.
Kontakten til vores franske kolleger blev etableret i løbet af 1990’erne. Her fandt de danske afspændingspædagoger – og DAP – et fagligt fællesskab, og vi kom med i den internationale organisation OIPR og blev med-grundlæggere af det europæiske forum for psykomotorik, EFP, i 1996. I organisationerne mødes man omkring det fælles fag, psykomotorikken, og støtter op om den fælles udvikling og forskning. De psykomotoriske terapeuter er en lille faggruppe i de fleste lande, og organisationerne er bygget op omkring en bevidsthed om, at man ved gensidighed hjælper hinanden fremad: Støtte og dokumentation fra Frankrig kom for eksempel til at spille en stor rolle ved oprettelsen af den offentligt finansierede uddannelse i Danmark. I skrivende stund er støttebreve fra EFP’s medlemsorganisationer en vigtig del af vores portugisiske kollegers arbejde for autorisation. Flere lande har underskrevet et charter om gensidig anerkendelse af uddannelsen, Danmark og Frankrig gjorde dette i 2005. Et fælles europæisk minimum-curriculum for en bachelorgrad i psykomotorik har dannet grundlag for etablering af uddannelsen i flere lande, og både OIPR og EFP har udarbejdet fælles definitioner af fagets grundbegreber.
Næste vigtige skridt for de franske PMT’er var, da de blev indskrevet i den franske sundhedslov i 1994. De blev en sundhedsfaglig profession. En ”Proféssion Auxilliaire Medical” – medicinsk hjælpeprofession på linje med sygeplejersker, fysioterapeuter mv. med eget fagområde og tilhørende pligter og rettigheder. Dertil hører muligheden for henvisning, offentligt tilskud til behandling og til, at stillinger i det offentlige sundhedssystem kan defineres og reserveres til en psykomotorisk terapeut. Endnu et stort skridt blev taget i 2008, da faget blev inddraget i den franske demensplan. Uddannelsen i Paris kunne pludselig uddanne fire-fem gange så mange årligt, fordi der blev skabt jobs på demenscentre og plejehjem. Det åbnede mulighed for en lignende udvikling og faglig positionering inden for psykiatri og traumebehandling.
Det, som blev opnået i Frankrig i 1974 og 1994, svarer samlet til det, som de danske psykomotoriske terapeuter gennem DAP i mange år har sigtet mod at være: en anerkendt, beskyttet og autoriseret uddannelse og profession, der er en etableret del af sundhedssystemet.
Ved konferencen havde jeg lejlighed til at tale med Gérard Hermant om fagets udvikling i Frankrig og Danmark: Han, der har gjort hele udviklingen med, understregede, at den faglige position i Frankrig er et resultat af et målrettet politisk arbejde, tålmodighed og en klar positionering af psykomotorikken som et sundhedsfag. Frankrig er stort i sammenligning med Danmark, systemerne er forskellige, men de har stor respekt for den danske psykomotoriks historie og faglighed.
Gérard er ikke i tvivl om, at de franske erfaringer kan bruges i en dansk kontekst, især hvad angår beskrivelse, legitimering og dokumentation af faget til brug for en autorisationsansøgning. Systemerne er forskellige, men også meget ens, og de deler gerne deres erfaringer. ”Bare sig til, så kommer vi, lad os hjælpe den danske psykomotorik lidt på vej igen”, siger Gérard med fransk energi og optimisme senere på dagen, da jeg tager afsked.
Psykomotorikuddannelsen i Paris, ISRP, og OIPR inviterer til Sommeruniversitet i juli, fire dage med foredrag og workshops 8.-11. juli, med oversættelse til engelsk. Læs mere her: https://www.oipr.org/en/news-v2/