Forstå uddannelsesreformen på fem minutter

I oktober sidste år fremlagde regeringen et forslag, der kan give dig nemmere adgang til efteruddannelse i fremtiden

Af Karl Johnsen

Regeringens udspil til en uddannelsesreform “Forberedt på fremtiden VI” lægger op til en række nye muligheder for professionsbachelorer, der vil efteruddanne sig.

Gratis adgang til efteruddannelse

Regeringen lægger således op til, at alle professionsuddannede skal have gratis adgang til praksisrettet efteruddannelse, som både kan tages på fuld tid med SU og som deltidsuddannelse uden SU, men med sideløbende beskæftigelse.

Fleksibel uddannelse på deltid

Videreuddannelsesmulighederne skal desuden være mere fleksible, så det er muligt at bygge videre på ens uddannelse gennem hele arbejdslivet. Reformen introducerer for eksempel nye fleksible efteruddannelsesmuligheder som kan tages, både som enkelte moduler eller som et mere samlet forløb – afhængigt af, hvad der giver mening der, hvor man er i livet. Det betyder konkret, at man får mulighed for at tage en uddannelse på deltid med sideløbende beskæftigelse.

Der skal desuden oprettes nye praksisrettede professionsmasteruddannelser inden for velfærdsfagene, som gør det muligt at bygge videre på ens uddannelse gennem hele livet.

Livslang læring

Målet med de fleksible efteruddannelsestilbud er at gøre det lettere for professionsbachelorer at dygtiggøre sig inden for deres fag, også senere i livet, hvor man ofte allerede er i job og gerne vil bevare både indtægt og en forbindelse til arbejdsmarkedet.

De første studerende kan måske starte i 2026

Reformforslaget blev fremlagt af regeringen i efteråret 2024 og skal forhandle reformen på plads med Folketinget. Det er forventningen at de første studerende kan starte på de nye uddannelser i løbet af 2026, 2027 og 2028.