Psykisk sårbare er gode nok, præcis som de er. Det rum skal vi skabe

Jesper Dessau, konsulent hos Psykinfo i Region Midtjylland.

Desuden instruktør af dokumentarfilmene ’#IkkeGodtNok’ og ’Ulykkelig blandt verdens lykkeligste’

Mit arbejde med psykisk sårbare mennesker har vist mig, at vejen til succes går gennem accept og rummelighed. Det gælder om at skabe et trygt rum, hvor du må være præcis, som du er.

Det er psykomotoriske terapeuter særligt gode til. Det er en indbygget del af vores faglighed at rumme mennesker med det, de nu engang kommer med.

Jeg har tidligere lavet teater sammen med psykisk sårbare, og der kunne sagtens være en, vi ikke så i to uger, fordi han simpelthen ikke magtede at komme. Når han så kom snigende ind ad døren med dårlig samvittighed, blev han mødt med et ’Fuck, hvor er det fedt at se dig! Hvor er det dejligt, du er kommet’.

Det lyder banalt, men det giver helt grundlæggende et godt udgangspunkt for at komme videre, frem for hvis man møder ham med spørgsmålet om, hvor pokker han har været.

Gode relationer er altafgørende i arbejdet med psykisk sårbare, og netop indenfor relationsarbejde har psykomotoriske terapeuter en kæmpe styrke.

Jesper Dessau, konsulent i Psykinfo i Region Midtjylland

Du ved, hvad der er bedst for dig

I det hele taget er gode relationer altafgørende i arbejdet med psykisk sårbare, og netop inden for relationsarbejde har psykomotoriske terapeuter en kæmpe styrke. Relationsarbejde gennemsyrer hele vores faglighed.

Alle, der arbejder med mennesker, ved, hvor vigtig en god relation er, og jeg er sikker på, at alle gør deres bedste for at skabe den. Men der skal også sættes krydser i et skema og fremvises resultater, og undervejs kan det hurtigt blive en ekspert, der fortæller borgeren, hvad der er bedst. Den faglige viden kan komme til at fylde så meget, at man glemmer at kigge på, hvor mennesket er henne. Så risikerer man, at samtalen kører skævt, og der opstår konflikter.

Som psykomotorisk terapeut vil man altid sige:  Jeg tror på, at du ved, hvad der bedst er for dig. Lad os sammen prøve at finde ud af, hvad det er, og hvordan vi kommer derhen. Vi har hele tiden blikket rettet mod hele mennesket. Den kontakt og den relation er helt afgørende, hvis hjælpen til en psykisk sårbar skal gøre en forskel.

Som psykomotorisk terapeut vil man altid sige:  Jeg tror på, at du ved, hvad der bedst er for dig. Lad os sammen prøve at finde ud af, hvad det er, og hvordan vi kommer derhen.

Man må gerne blive ked af det og vred

I mit nuværende job i Psykinfo tager jeg rundt og holder oplæg for fagfolk, der møder psykisk sårbare mennesker i deres professionelle arbejde. Med til de oplæg har vi en af vores 70 frivillige ambassadører, der alle selv har en psykisk sygdom, og som fortæller fagfolkene om deres personlige oplevelser.

Ferry, der er 46 år, psykisk syg og har tre børn, var for eksempel med ude på et familiecenter for at holde oplæg om, hvordan han har oplevet familiens møde med systemet.

Det er værdifuldt for fagfolkene at høre hans fortælling, men det er også meget personligt for Ferry, og det er helt afgørende, at det bliver en god oplevelse for ham. Han skal føle sig som en del af projektet på lige fod med mig, og han og de andre frivillige ambassadører må aldrig føle sig forkerte. Der skal være plads til de problematikker, de nu engang kommer med, og de må gerne pludselig blive kede af det, vrede eller synes, livet er hårdt.

Som psykomotorisk terapeut ligger det i min faglighed at være opmærksom på, hvordan mennesker agerer i forskellige situationer. Er Ferry for eksempel ved at gå i stå i en sætning? Har han en dårlig dag, så han har ekstra brug for min støtte?

Det er en vigtig del af den psykomotoriske faglighed at være opmærksom på, hvordan andre agerer både verbalt og nonverbalt. Det bruger jeg meget i mit arbejde.


Her arbejder psykomotoriske terapeuter

Privat praktiserende: Tilbyder behandling og/eller træningsforløb. Find en liste over behandlere i hele landet her

Skoler: Fokus på den kropslige tilgang og trivsel hos barnet, både på det individuelle plan men også på klasse- og familieplan.

Børnehaver: Trivsel for det enkelte barn bl.a. gennem gruppedynamiske processer.

Plejecentre: Gennem sansemotorik og brug af musik m.m. skabes ro og kropsligt nærvær for f.eks. borgere med sygdommen demens.

Jobcentre o.l.: Borgere hjælpes videre til beskæftigelse og uddannelse, bl.a. ved at lære at finde ro og overblik, få større indsigt i egne reaktionsmønstre og større kropsbevidsthed.

Og flere steder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Undervisning, behandling og rehabilitering. Arbejdsmiljø, ergonomi og personalepleje. Revalidering og rådgivning m.m.

LOGIN