Ressourceorienteret tilgang
Tilbage i rundkredsen starter træningen med, at brugerne ruller fødderne over massagebolde.
“Er der nogen, der har lavet noget spændende i weekenden,” spørger Louise ud i rundkredsen. En har set en tv-serie om rockerklubben Bullshit fra Amager, og inden længe er der delt røverhistorier og anekdoter fra barndommens gade på Amager, hvor de fleste af deltagerne er vokset op og stadig bor.
“Så skifter vi fod,” instruerer Louise, inden fodrullene bliver erstattet af en mindfulnessøvelse, hvor deltagerne mærker sig selv igennem deres krop og åndedræt.
Selvom holdnavnet er Bevægelse & afspænding, så er der i dag mest fokus på bevægelsen. Det er ugens første aktivitet, og de fleste af brugerne skal først hjem ud på eftermiddagen. Inden da er der både frokost og en eftermiddagsaktivitet på programmet, så det er ikke så smart, hvis Louise får dem alt for langt ned i arousal, forklarer hun.
Øvelserne i dagens program starter helt nede i tæerne og bevæger sig igennem kroppen op til hovedet. Undervejs i øvelserne gør Louise løbende deltagerne opmærksomme på, hvad de kan mærke i deres krop.
“Jeg arbejder med en ressourceorienteret tilgang. Der er ofte meget fokus på, hvor de har ondt, og hvad de ikke kan med deres krop, så jeg forsøger at få dem til at mærke, hvad de godt kan, og hvordan de bliver stærkere af træningen,” forklarer Louise og fortsætter:
“Så de oplever, at de godt kan bevæge rygsøjlen uden smerter, og at der er progression i træningen.”
Øger kropsbevidsthed
Og så er vi tilbage ved udstrækningsøvelsen, hvor deltagerne sidder med benene over kors. Eller med anklen hvilende på låret for dem, der har lidt sværere ved at få benene helt over kors.
Louises spørgsmål til deltagerne om, at de måske kan mærke forskel på smidigheden i deres ben, afføder lidt snak i rundkredsen om, at det går nemmere med det ene ben end det andet. Louise beder deltagerne om at tage fat om deres ene knæ og løfte benet op mod deres bryst. Et par af deltagerne vånder sig over øvelsen.
“Måske kan I mærke, at det strammer lidt i iskias,” siger Louise.
Det afføder lidt latter i rundkredsen, at flere tydeligvis kan mærke, at det netop strammer lidt mere, end godt er.
“Sørg for kun at gå så langt, at I kun lige mærker et stræk. Ikke så langt, at det gør ondt,” minder Louise dem om. Formålet er at gøre deltagerne mere bevidste om deres krop og de signaler, den sender dem, forklarer Louise efter træningen.
“Når vi laver øvelser, beder jeg dem altid om at mærke efter, så de får øget deres kropsbevidsthed. Så de opdager, hvor langt de kan bevæge sig i øvelsen, uden at det gør ondt. Vi taler også meget om, hvordan deres krop udvikler sig. Både på kort sigt, når de i løbet af træningen får smurt leddene, og også på langt sigt, så de oplever, at deres krop bliver stærkere og smidigere,” forklarer Louise.
Øger funktionsniveau
Selvom det meget umiddelbare resultat af træningen er, at deltagerne løbende oplever små forbedringer i deres fysiske formåen, så tjener den også et bredere formål. Træningen skal hjælpe deltagerne med at opretholde et højere fysisk funktionsniveau, så de lettere kan klare hverdagen i hjemmet.
“Hvis de ikke bevæger sig og holder sig i gang, så kan de mærke det i kroppen. De får mere ondt og bliver mere fastlåste. De får i det hele taget et lavere funktionsniveau,” siger Louise. Men Louise oplever heldigvis også, at der er mange små succesoplevelser hen ad vejen.
“Jeg oplever jo hele tiden, at de kan strække sig lidt længere i øvelserne og får lidt lettere ved at udføre dem. Og de melder selv tilbage, at det også har en betydning for dem i deres hverdag,” siger Louise.
“Når de holder ved træningen og vores aktiviteter, så oplever de, at de kan have et højere aktivitetsniveau i hverdagen. At de kan besøge familiemedlemmer, der bor på anden sal, eller at de får nemmere ved trapperne i deres eget hjem, så det er mindre udfordrende at komme uden for hjemmet. Og det er jo alt sammen med til at løfte og opretholde livskvaliteten,” forklarer Louise.
