Fællesskab forebygger ensomhed

​Med bevægelse og fællesskab forebygger Thit Kjemtrup ensomhed og livsstilssygdomme hos førtidspensionister og fleksjobbere i Aarhus.

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Med bevægelse, dans, kreative og kulturelle aktiviteter inviterer Thit Kjemtrup førtidspensionister og fleksjobbere ind i et fællesskab. Og forebygger ad den vej ensomhed og livsstilssygdomme, som for mange kan følge med, når man har det svært – både mentalt og fysisk.

Thit Kjemtrup er nemlig psykomotorisk terapeut og ansat som projektmedarbejder på Folkestedet med ansvar for Værdibørsen i Aarhus Kommune.

Her står hun for at skabe inkluderende fællesskaber for førtidspensionister og fleksjobbere, der er målgruppen for en forebyggende og sundhedsfremmende indsats.

Fodrullede sig til jobbet

Thit Kjemtrup er den første og indtil videre eneste psykomotoriske terapeut på Folkestedet. Så hendes arbejdsgiver kendte ikke meget til hendes faglighed, før hun kom til samtale.

Thits vej til jobsamtalen gik først gennem en praktik på FrydenlundHUSET i Aarhus, som er et kommunalt sundhedstilbud. Så en jobsamtale på et andet kommunalt tilbud, hvor en tillidsrepræsentant, hun kendte fra FrydenlundHUSET, tippede hende om stillingen på Folkestedet, hvor hun overbeviste sin nuværende arbejdsgiver om at vælge hende frem for de omtrent 200 andre ansøgere. På trods af at Folkestedet formentlig ikke havde forestillet sig, at de skulle ansætte en psykomotorisk terapeut.

“Det har haft virkelig stor betydning for mig, at jeg har haft mulighed for at vise min faglighed frem. De havde nok regnet med, at de skulle ansætte en socialrådgiver eller pædagog, men til jobsamtalen kunne de se, hvordan min kreativitet og kropslige tilgang passer rigtig godt ind,” forklarer Thit Kjemtrup.

En af måderne, hun fik illustreret sin psykomotoriske faglighed, var ved at tage en fodrulle med til anden samtale og lave en groundingøvelse med lederen og de andre til samtalen.

“Så kunne de mærke kropsligt, hvad jeg kan, som adskiller sig fra andre. Det er jo en lille ting, men det er et konkret redskab, og alle kan hurtigt mærke, hvordan den virker.”

Skaber trygt rum

Som nyansat projektmedarbejder fik Thit Kjemtrup mulighed for selv at udvikle indholdet i stillingen og tilbuddene til borgerne. Og mulighed for at trække på sin psykomotoriske faglighed.

Derfor er der nu SUND mandag, hvor Thit står for holdundervisning med aktiviteter som for eksempel træning i naturen. Om tirsdagen er der dans – både indendørs og udendørs – mens torsdag og fredag byder på kreative og kulturelle hold, hvor deltagerne blandt andet maler, laver linoleumstryk, tager på museum, deltager i guidede ture i Aarhus’ mange spændende bygninger samt laver mad sammen.

Det formelle formål er forebyggelse og sundhedsfremme for en målgruppe, der ofte er i risikogruppen for livsstilssygdomme, ensomhed og følgerne deraf.

Men i stedet for en tilgang, hvor der er fokus på sygdomme, diagnoser og begrænsninger, så er indgangen til Thit Kjemtrups aktiviteter mere enkel.

“Jeg arbejder for at skabe meningsfyldte fællesskaber, og borgerne kommer, fordi de gerne vil gøre noget godt for sig selv. Vi har ikke udførlige planer for mål og progression, og det er ikke min opgave at stille bestemte krav til deltagerne. Det har de mødt alle mulige andre steder i systemet,” siger Thit Kjemtrup.

“Så i stedet for at fokusere på deres begrænsninger og alt det, de ikke kan, så har vi fokus på, hvad de godt kan, og på at skabe et trygt rum.”

Didaktik og empati

På mandagsholdet arbejder Thit Kjemtrup med et forskelligt tema fra uge til uge. Dagens aktivitet foregår ofte i naturen og er en kombination af bevægelse og samtale i gruppen. Hun vælger et tema, som er udgangspunkt for dagens program. Det kan for eksempel være ‘balance’.

“Så taler vi i gruppen om, hvad balance er. Hvordan det både kan være den konkrete fysiske balance, men også psykisk balance eller balance i livet som sådan. Det leder os frem til, at vi kan tale om, hvordan man kan have fokus på at få mere balance ind i sit liv,” forklarer Thit Kjemtrup.

Når hun fastlægger programmet for en aktivitet, er det altid med en empatisk tilgang og didaktiske overvejelser bag valgene.

“Det er vigtigt, at jeg overvejer, hvad hver enkelt øvelse bidrager med, og hvordan den påvirker gruppedynamikken. Vi starter for eksempel altid med at stå i en cirkel. Så kan vi se hinanden og helt fysisk mærke, at vi alle er en del af et fællesskab,” siger hun.

“Samtidig er jeg også meget bevidst om, at jeg skal være styrende og støttende i processen. Jeg tager ansvar for, at vi følger et program, og at der er rum til alle. Det er med til at fjerne den utryghed, der kan være forbundet med at møde op et sted med nye mennesker.”

Selvom målgruppen har en række fællestræk, så lægger Thit Kjemtrup vægt på, at sundhed er et individuelt spørgsmål for den enkelte deltager. De har forskellige udgangspunkter, og det tager hun højde for i aktiviteterne.

“Man må være præcis, som man er. Man må for eksempel tage alle de pauser, man har brug for. Det sørger jeg for løbende at fortælle dem, så de føler sig mødt og anerkendt, som de nu er,” siger hun.

“For nogle kan det være et kæmpe fremskridt at komme ud ad døren og møde nogle mennesker i stedet for at sidde alene derhjemme. Så er det mindre vigtigt, hvor mange gentagelser de kunne lave i en bestemt øvelse.”

Den individuelle tilgang betyder også, at der ikke nødvendigvis er fastsat et bestemt målbart resultat for indsatsen.

“Vores opgave er forebyggelse og fremme af fysisk og mental sundhed. Det gør vi ved at skabe rammerne for, at folk kan få det bedre.”

Viser, hun vil relationen

Et af Thit Kjemtrups vigtigste redskaber til at få målgruppen til at dukke op, føle sig trygge og holde fast uge efter uge er relationsopbygningen. Selvom det er et frivilligt tilbud, hvor deltagerne i princippet kan dukke op, som de nu har lyst til, så beder Thit borgerne om at tilmelde sig, og hun holder øje med, om folk dukker op. Hvis de ikke dukker op og ikke har meldt afbud, så ryger der en sms afsted fra Thit.

Ikke for at huske dem på, at de skal dukke op eller melde afbud, men for at fortælle dem, at de var savnet og for at høre, om de har det godt.

“Det giver mig en mulighed for at vise, at jeg gerne vil dem, og at det ikke er ligegyldigt, om de dukker op eller ej. Jeg er overbevist om, at det er med til at give dem tryghed i relationen til mig,” forklarer Thit Kjemtrup.

Hun gør også en dyd ud af at huske navnene på alle deltagerne. Også selvom hun har kontakt til 60-70 borgere om ugen.

“Hvis jeg kan huske deres navne, så kan de bedre mærke, at jeg interesserer mig for dem.”

Og så prioriterer hun kommunikationen med borgerne højt. Hvis de skriver eller ringer til hende, så sørger hun for at svare dem samme dag.

“Det skal ikke føles som om, at de skal trække et nummer og stå i kø for at få fat på mig.”

Mændene gemmer sig lidt

Mens det i høj grad lykkes Thit Kjemtrup at få folk til at dukke op til hendes aktiviteter, så er der en gruppe, som er lidt sværere at få fat på.

Derfor er svaret på, hvad Thit Kjemtrup kunne ønske sig, hvis hun en dag får mulighed for at udvide sine aktiviteter for eksempel ved at få en kollega mere, også lige for.

Så drømmer hun om at blive bedre til at få fat i de mandlige borgere.

Når hun har lavet mad over bål med gruppen, så dukker der en del op. Men ellers ser hun ikke meget til dem.

“Det er virkelig en gruppe, der er svær at få til at dukke op. Der kunne jeg godt savne en kollega, som kunne komme med input til arbejdet, så det i højere grad også taler til mænd.”

Mennesker der, blomstrer op

Men udover det så har Thit Kjemtrup efter godt to år på Folkestedet en ret stor samling succeshistorier. Mest oplagt i antallet af borgerne, der kommer tilbage uge efter uge.

“Da jeg startede, stod vi måske fem mennesker, og nu kan de dukke 30 mennesker op til SUND mandag. Det er vildt fedt at se og jo et bevis på, at vi lykkes med at skabe det trygge rum og fællesskabet,” fortæller Thit Kjemtrup.

“Og så kommer der masser af positiv feedback fra borgerne, der er både glade og taknemmelige for at være med, og mange af dem føler, at vi har skabt noget, der er som et andet hjem for dem.”

Thit Kjemtrup fremhæver især det fantastiske ved at følge deltagernes udvikling, fra de møder op første gang og frem til en regulær opblomstring.

“Det er så fedt at se mennesker blomstre op. Når jeg ser dem første gang, kan de være beklemte og måske lidt nervøse ved situationen og gemme sig lidt. Og så lige pludselig ser jeg dem på mit udendørs dansehold, hvor de bare stråler!”

“Hvor jeg kan se på dem, at de er forandret. De tør gøre ting, være med, byde ind og bidrage på en måde, som de slet ikke kunne eller turde i starten. Det gør det helt vildt meningsfuldt for mig at se dem udvikle sig på den måde.”

En af de helt store succesoplevelser er, når Thit ser fællesskabet leve videre uden for aktiviteterne.

“Når deltagerne begynder at tale sammen over en kop kaffe efter mit hold, bliver jeg så glad. Det er mennesker, der ofte ikke har så stort et netværk og kan føle sig ensomme. Så det at møde et andet menneske – en ven – at drikke kaffe med og føle sig almindelig med. Det har kæmpe betydning for deres mentale trivsel.”

Arbejdet med at få aktiviteterne på Folkestedet til at føles som et skridt ind i noget almindeligt for deltagerne, bruger Thit blandt andet sociale medier til. På Værdibørsens facebookside deler hun billeder af de fleste aktiviteter.

“Jeg vil gerne vise alt det fede og seje, vi laver sammen. For nogle af deltagerne kan det være tabubelagt eller pinligt at være førtidspensionist. Men det er jo bare helt almindelige mennesker, der hygger sig, laver mad eller bevæger sig på stranden. Det vil jeg gerne vise frem,” siger hun.