fra fagbladet

Brug naturen! 

11. juni 2019
Artiklen blev bragt i fagbladet Psykomotorik #2 2019

Af Birgit Due Pedersen, Master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme (2019) og psykomotorisk terapeut (2014). Arbejder som sundhedskonsulent på et kommunalt sundhedscenter.

Brug naturen i den psykomotoriske terapi, lyder opfordringen fra Birgit Due Pedersen, der netop har afsluttet en master i naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Hjernen har brug for at restituere, og som mennesker har vi mere end nogensinde brug for hjælp til at finde ro og pauser i en hverdag, der bombarderer os med sanseindtryk. Vores hjerne gør brug af to former for opmærksomhed: målrettet og spontan.

Den målrettede bruger vi, når vi skal løse opgaver, som har brug for vores fokus, som for eksempel når vi skal orientere os i trafikken eller løse opgaver i løbet af vores arbejdsdag.

Denne opmærksomhed forbruger energi, og vores evne til at bruge den er afhængig af, at vi får tilstrækkelig mental hvile. Gør vi ikke det, vil det resultere i øget sympaticusaktivitet med fysisk og mental træthed og symptomer herpå til følge.

Når vi færdes i naturen, fremmes vores spontane opmærksomhed, idet vi ikke har brug for at holde opmærksomheden fokuseret, men kan lade den scanne omgivelserne efter, hvad der fanger vores sanser. Denne proces, uden stillingtagen, er langt mindre energikrævende og giver hjernen og nervesystemet mulighed for at restituere, hvilket fremmer den mentale sundhed og forebygger stressreaktioner (1).

Brug naturen til at styrke klienternes kropsbevidsthed og kropslige kognition

Ved at arbejde med sansning, nærvær og kropsbevidsthed i og med naturen kan vi understøtte naturens iboende effekt på den mentale sundhed. Når vi bruger naturen, får vi meget forærende i vores arbejde med at hjælpe klienten til at styrke sin fysiske kropsbevidsthed.

Stort set alle sanser er i spil og bliver stimuleret ved at opholde sig udenfor. Taktilsansen vækkes for eksempel. ved at mærke vinden eller varmen fra solen, og underlagets uensartethed stimulerer vores proprioceptive sanser.

Naturens lyde, som fuglesang, vinden i træerne eller vandets rislen, gør os opmærksomme på det, vi kan høre her og nu, og det samme gør sig gældende for de dufte, naturen afgiver; duften af jord, skov, vand osv.

Forskningen viser, at især fuglesang og lyden af vand opleves som afslappende (2), og at dufte fra træer kan sænke blodtrykket samt øge aktiviteten i det parasympatiske nervesystem (3).

På den måde kan naturen være med til at underbygge den nærværstræning og afbalancering af nervesystemet, som mange psykomotoriske terapeuter arbejder med.

Naturterapi bruger begrebet ’kropslig kognition’ (4), som sætter ord på sammenhængen mellem krop og psyke samt den læring, der sker kropsligt. Som i psykomotorikken arbejdes der ud fra, at en øget kropsbevidsthed giver mulighed for større sammenhæng mellem kroppens signaler, følelser og handlemuligheder.

Gennem øvelser, der inddrager både naturen og kroppen, styrkes den kropslige kognition. Naturterapi er derfor også en måde at arbejde kropsligt på.

Vælg naturen ud fra dens oplevelsesværdier

Det er ikke lige meget, hvilken slags natur vi som professionelle anvender som ramme for vores undervisning. Det er vigtigt at holde sig for øje, at ”den form for natur, som jeg godt kan lide” ikke nødvendigvis er den bedste. Der er forskellige måder at analysere naturen på (5), for eksempel ved hjælp af ’oplevelsesværdier’ (6), der beskriver karakteristika ved et naturområde, som den besøgende mere eller mindre bevidst forholder sig til – og som dermed får betydning for den oplevelse, den enkelte får (eller ikke får) i og med naturen.

Dermed får et områdes oplevelsesværdi også betydning for, om man som deltager på et forløb synes, det er rart at opholde sig på det på gældende sted, og om stedet er med til at understøtte den virkning, vi som professionelle ønsker at fremme gennem vores undervisning.

Oplevelsesværdierne er det muligt at analysere sig frem til for de naturområder, man som psykomotorisk terapeut kan forestille sig at bruge. Det er dermed en måde at bruge naturens karakteristika bevidst på. Samtidig viser forskningen også, at der er forskel på, hvad den almindelige bruger foretrækker og finder restorativt, og hvilke områder mennesker med stress foretrækker (6).

Derfor er det vigtigt, at vi tager stilling til, hvilken form for natur vi benytter, gennem en analyse af den.

Gør naturen til ’med-terapeut’

Gennem sanse- og nærværsøvelser understøttes naturens restituerende effekt. Naturen understøtter også klientens refleksion. Via de metaforer, symboler og narrativer, naturen tilbyder os, er den en mediator for at reflektere over både eksistentielle og basale behov.

For eksempel inviterer naturens cyklus til refleksion over, at naturen ikke altid blomstrer, og at der er brug for hvile, før noget igen kan gro. Det kan understøtte refleksion hos deltagerne over, hvordan det egentlig forholder sig i deres liv. For hvad har blomsten eller træet egentlig brug for? Hvad gør naturen for at samle kræfter til at gro og spire?

Som psykomotorisk terapeut er det derfor oplagt at lægge både samtaler såvel som forløb med fokus på træning og mental sundhed i naturen. Der forskes løbende i, hvordan naturen virker på forskellige lidelser som PTSD, BED, ADHD, og naturen er derfor et område, hvor vi som psykomotoriske terapeuter kan hente evidens til vores arbejde.

Litteraturhenvisninger

  1. Kaplan R, Kaplan S. Experience of Nature: A Psychological Perspective. New York: Cambridge University Press; 1989.
  2. Franco LS, Shanahan DF, Fuller RA. A Review of the Benefits of Nature Experiences: More Than Meets the Eye. 2017.
  3. Song C, Ikei H, Miyazaki Y. Physiological Effects of Nature Therapy : A Review of the Research in Japan. 2016.
  4. Corazon SS, Schilhab TSS, Stigsdotter UK. Developing the therapeutic potential of embodied cognition and metaphors in nature-based therapy: lessons from theory to practice, 2011.
  5. Pedersen BD. Naturens betydning mental sundhed for – et sundhedsfremmende forløb for mennesker med stress og depression. 2019.
  6. Grahn P, Stigsdotter UK. The relation between perceived sensory dimensions of urban green space and stress restoration. Landsc Urban Plan. 2010;94(3–4):264-75.
Tilmeld dig DAPs nyhedsbrev

Hold dig opdateret

LOGIN