I den nye folkeskolereform er motion og bevægelse tænkt ind, som middel til at øge faglig læring og trivsel for skolens elever. Mange af de ideoplæg om bevægelse, der er tilgængelige til dig, som underviser i folkeskolen, tager sit udgangspunkt i idrætten.
Danske Psykomotoriske Terapeuter vil gerne vise at bevægelse kan være andet end idræt. Derfor har vi udarbejdet dette materiale med øvelser som inspiration til dig, der arbejder med bevægelse i folkeskolen i gymnastiktimer, understøttende undervisning eller skolefritidsordning.
BEVÆGELSE KAN VÆRE ANDET END IDRÆT:
Artikler: 'Psykomotorik bidrager til trivsel i folkeskolen' m.fl.
Alle former for bevægelse kan være med til at øge trivsel hos skoleeleverne. De får rørt sig, de har samvær med kammeraterne, de griner, konkurrerer og hygger sig. Men hvis der altid er et fysisk mål eller et konkurrencemoment, når kroppen skal bruges, vil en del af eleverne i klassen sandsynligvis opleve nederlag eller utilstrækkelighed i deres formåen. Når eleverne bevæger sig ud fra fantasien, kroppens sansninger og nogle givne rammer, så kan bevægelse være med til at skabe udvikling hos den enkelte elev både fysisk, psykisk og socialt.
Eleverne kan lære om egne grænser, fysiske såvel som psykiske, om egne bevægemønstre, om forskellige bevægemåder og bevægekvaliteter, hvor meget han/hun fylder i omgivelserne, hvor følelserne sidder i kroppen, hvordan travlhed og ro mærkes osv. Bliver der først taget hul på denne dimension i bevægelsesarbejdet, er det muligt at arbejdet kan udvides til også at handle om klassens gruppedynamik, rollefordeling og problematikker f.eks. i fht. inklusion.
Du kan bruge nedenstående øvelser til at lave bevægelse ”på en anderledes måde”. Her er det muligt at gå på opdagelse i kroppen, dens bevægelsesmuligheder og udtryksformer. Hvor stort et fokus der skal være på kropssansninger og følelser er helt op til dig som underviser, men vi anbefaler at det får nogen opmærksomhed, da denne dimension altid ubevidst spiller en rolle. Øvelserne giver eleverne mulighed for at udvikle sig psykomotorisk og lære noget om sig selv både fysisk og psykisk, som individ og som en del af en gruppe.
Hvad mærker du i din krop?
Hvad er det at mærke kroppen? Hvordan gør jeg, og hvad kan jeg egentlig lægge mærke til? Denne øvelse indeholder ikke meget bevægelse, men er et godt udgangspunkt for at arbejde videre med de to efterfølgende øvelser. Eleverne lærer at være undersøgende på egne kropssignaler og kunne sætte ord på kropssansninger.
Øvelsen: Eleverne blive bedt om at stå med vægten fordelt ligeligt på begge fødder (uden sko), og lægge mærke til hvad de mærker i føddernes kontakt til underlaget. Føles det hårdt? Blødt? Eller noget helt tredje? Derefter lægges en lille bold (evt. hoppebold) under den ENE fod og fodsålen rulles godt igennem (behøver ikke være hårdt). Når dette er gjort placeres fødderne ved siden af hinanden som i begyndelsen af øvelsen. Der snakkes om, hvordan det nu mærkes f.eks:
Eksempler på ord og sansninger kan være. De ene mærkes lettere/tungere, varmere/koldere, bredere/smallere, længere/kortere, prikkende, stikkende, tydeligere osv.
Vær opmærksom på at fortælle eleverne, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar, det er den subjektive sansning, som er interessant. Samtidig er dét at sætte ord på sansningerne en god måde at øge sin kropsbevidsthed på. Der vil sikkert også være elever, som siger, de slet ikke mærker noget. Anerkend dette, måske ændrer det sig over tid.
Øvelsesalternativer:
Rejsen – gå som et monster, svæv som en fe
Øvelsen: Der digtes en historie evt. sammen med eleverne, som tager udgangspunkt i en rejse, hvor der mødes forskellige udfordringer. Eleverne skal bevæge sig, så det passer til historien.
Elementer i historien kunne indeholde forskellige bevægelser:
Underviseren kan stille eleverne opgaver før, under og efter øvelsen, som f.eks:
Hvad fortæller musikken?
Øvelsen: Underviseren spiller musik med tydelig forskelligt udtryk for gruppen af elever, f.eks. hurtig/langsom, voldsom/blid, staccato/glidende, glad/trist osv. Eleverne bevæger sig/danser til musikken, som han/hun nu har lyst til i forhold til det musikalske oplæg. Der kan lægges op til at bruge kroppen på forskellige måder:
Eleverne kan spejle hinanden i par eller grupper eller rummet kan deles op i felter med forskellig bevægekvalitet.
Underviseren kan stille eleverne opgaver før, under og efter øvelsen, som f.eks.:
Vær opmærksom på, at de mindste børn kan have svært ved at bevæge sig/danse med forskellige udtryk. De kan til at begynde med bare bevæge sig frit rundt i lokalet og derefter få instruktioner i lidt mere styrede udtryk i deres bevægelsemåde (hurtig/langsom, voldsom/blid, staccato/glidende, glad/trist).
Øvelserne vil i princippet kunne bruges til elever i alle aldersgrupper. Det kræver, at øvelser og fokusområder tilpasses elevernes alder, udvikling og gruppedynamikken i klassen. De mindre børn kan f.eks. have fokus på forskellige måder at bevæge sig på og mere basale følelser. Jo ældre og mere udviklet gruppen er, kan der stilles større krav til udforskning og refleksioner i fht. kvalitet i bevægelsen, kropslige og psykiske hæmninger, følelser og gruppedynamikker.
Psykomotoriske terapeuter er trænede i at lave bevægelsesprogrammer tilpasset de enkelte alderstrin og klasser. Vil du vide mere, så læs under ’Kontakt’
Ovenstående øvelser er beskrevet, så der er stor mulighed for variation og derved mulighed for at opstille flere mål. Det er underviseren, der sætter målet for øvelsen og tilpasser øvelsen til målet. Der bør altid være et eller flere mål med en øvelse, men de behøver ikke alle være italesat eller bevidstgjort for eleverne. Mange væsentlige processer sker i det ubevidste og er med til at skabe udvikling både på det individuelle plan og på gruppeplan.
Eksempler på mål kan være:
Vær opmærksom på, at øvelser som er anderledes og uvante kan skabe modstand i elevgruppen. Derfor anbefales det at give plads til forskellig niveau af deltagelse og at lave øvelser med et ikke alt for følelsesmæssigt fokus til at begynde med. Jo mere tryghed der er i gruppen, des større er muligheden for at undersøge, afprøve og udvikle sig for den enkelte.
Gruppen eller klassen skal have en passende størrelse. En lille gruppe kan medføre, at nogle elever føler sig hæmmet eller udstillet, hvorimod en stor gruppe kan gøre det svært at holde fokus og koncentration. Nogle gange kan det være en fordel at kønsopdele gruppen. Det kan medvirke til, at det kropslige udtryk bliver anderledes, og der kan være ændringer i fht. gruppedynamik, rollefordeling og det bevægelsesmæssige udtryk.
Øvelserne bør tilpasses lokalets størrelse og udformning ud fra: Hvor stor mulighed der er for bevægelsesudfoldelse. Hvordan akustikken er. Om der er der andre, der kan kigge ind i lokalet. Hvordan lokalets temperatur er. Mulighederne for at afspille musik osv.
'Psykomotorik bidrager til trivsel i folkeskolen'
- "Både bevægelse og ro er vigtigt for velværet. Grønhøjskolen har valgt temaet gruppedynamik for deres 7. klasse, fordi det er en sammenbragt klasse med elever fra to forskellige skoler." (Randers Amtsavis)
'Psykomotorik er kommet for at blive'
- ”’Det vi kan se er, at sådan et seks ugers forløb har betydning for fællesskabet og trivslen i klassen’, fortæller Anne-Mette Thorsen, skoleleder på Grønhøjskolen i Øster Tørslev.” (Randers Amtsavis)
- "Klasselærer for 7. klasse på Grønhøjskolen, Ketty Thejls, er ikke i tvivl om, at forløbene med psykomotoriske øvelser er godt givet ud. Det er en investering i trivslen og i fremtiden, mener hun." (Randers Amtsavis)
Psykomotoriske terapeuter arbejder ud fra en helhedsforståelse af mennesket. Vores definition af psykomotorik er: "Psykomotorik er integrationen af krop, psyke, erkendelse og handling påvirket af en social og kulturel kontekst."
En anden måde at forklare det på kan lyde: Ved at øge sin bevidsthed om kroppens reaktioner og tilstande, fremmes muligheden for at være den man er, frem for at søge at være som andre. Jeg'et og dermed følelsen af selvværd og selvtillid, kan derved udvikles. Ved at arbejde undersøgende og skabe kontakt til kroppen, mærke og tyde dens signaler opbygges stille og roligt fornemmelsen for: "Hvem jeg er"; "Hvad jeg føler" og "Hvordan jeg skal agere". Der skabes grobund for større selvaccept og større selvværd.
Det understøtter således elevens evne til at mestre livets udfordringer og han/hun vil være bedre til at sætte grænser og f.eks. modstå forventningspres fra omgivelserne, der er i modsætning til egne indre impulser.
Nyere neuropsykologisk viden peger i samme retning som det psykomotoriske arbejde: At styrke kontakten til kroppen gør at kognitive og emotionelle reaktioner bliver mere hensigtsmæssige. Ved at aktivere kroppen og være bevidst sansende i forhold til egen krop, forbedres de kognitive funktioner og koncentrationsevnen. Man bliver bedre til at afstemme sig i forhold til andre.
I psykomotorikken arbejder vi således ikke kun med individets egen proces men også med individets evne til at være nysgerrig over for andres livsverden og at indgå i konstruktive relationer med andre.
Vil du høre mere om psykomotorisk bevægelse og øvelser i folkeskolen, så kan vi formidle kontakt til psykomotoriske terapeuter, der er hjemmevante i at instruere lærere og elever. F.eks. ifm. gymnastiktimer, understøttende undervisning, skolefritidsordning el.lign.
Kontakt DAP, fagforeningen for Danske Psykomotoriske Terapeuter, for en uforpligtende samtale:
Adr.: DAP – C. F. Richs Vej 103, 3. – 2000 Frederiksberg. Tlf: 33 79 12 60. Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.
Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.
Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.
Google Analytics sætter to typer cookies:
Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.