Nyheder DAP

 

Mindeord for Lise Plum Holm

Lise Plum Holm blev 91 år gammel. 
Af Eva Frydensberg, Foreningen af Eutonipædagoger

Den 5. april 2018 har vi pludselig mistet vores gode kollega og veninde gennem mange år, Lise Plum Holm. Hun blev 91 år. 

Som fysiurg og eutonipædagog har hun hjulpet og inspireret mange mennesker. Hun blev uddannet eutonipædagog på Gerda Alexander Skolen i 1952 og læste derefter til læge og fysiurg. Hun havde  praksis i eget hjem hvor hun på en kreativ måde har forbundet det pædagogiske og kunstneriske med  hendes medicinske viden om bevægeapparatet. Lise blev sent gift og fik en datter. 

På Gerda Alexander Skolen underviste hun i teoretiske fag, på Ingrid Prahms Seminarium for Afspændingspædagoger i patologi og hun holdt kurser i DAP’s regi om hendes arbejde især med rygpatienter.

I Foreningen af Eutonipædagoger har vi i Lise haft en rigtig god sparringspartner, der gerne ville formidle sine erfaringer og sin viden. Ofte henviste hun patienter videre til holdundervisning hos én af os andre efter endt behandlingsforløb. Udover regelmæssige møder i foreningen mødtes vi i de sidste 10 år til årlige sommerseminarer. Tidligere rejste vi sammen til de årlige ugeseminarer i udlandet, som blev afholdt af den internationale forening af eutonipædagoger. 

Lise var et meget venligt menneske, altid positiv indstillet, en ildsjæl. Hun var dedikeret sit arbejde, hvilket afspejlede sig i hele hendes liv. Utrættelig gjorde hun sig erfaringer med kroppens mekanik, som hun søgte belyst især med ny viden indenfor neurofysiologien. Erfaringer, som hun havde fra eutoni og egen praksis eller fra sit liv om sommeren på en stor naturgrund, hvor hun og hendes mand byggede høfter og flyttede store sten i strandkanten.

På samme måde blev det at dyrke bønner til leg og eksperimenteren. Hun byggede huse og labyrinter af grene, bambus og kviste som stangbønnerne kunne sno sig opad - udover at give en god høst var det til glæde for børnene at lege i. En form for ”landart”, der var et udtryk for hendes gode rumfornemmelse, som var så central i hendes arbejde med at forestille sig og mærke kroppens indre rum - f.eks. skelettet i alle sine detaljer. 

I 80erne forskede Lise på Panum på det Anatomiske Institut hos professor Bojsen-Møller i hvirvelsøjlens evne til at genoprette sig selv som en fjeder uden muskelkraft. Dette førte til en anskuelsesmodel, en meget stærk fjeder af metal, som hun brugte i sin praksis. Hun blev inspireret af Barry Wyke’s neurofysiologiske teorier om vores dybdesensibilitet, nærmere betegnet mekanoreceptorerne, og hvordan de bedst bliver stimuleret. Det lå hende meget på sinde at give den viden videre drevet af sin begejstring over hvor genial vores krop i grunden er.

For at styrke knoglerne og fordybe bevidstheden om dem,  brugte hun udvalgte udendørslege, hverdagsbevægelser og enkle øvelser, som hun udviklede til formålet. Hun var mester i at guide patienterne med ord og behandling til at udføre disse øvelser med præcision og klar fokus. Hendes mål var altid, at eleverne lærte, hvad de selv kan gøre for at få det bedre. 

Om disse emner skrev hun en hel del artikler og blev ved med at kæmpe for anerkendelsen af sine teorier og erfaringer i lægefaglige sammenhænge. Hun lod sig ikke påvirke af sit synshandicap gennem de sidste 20 år og var meget taknemmelig for den hjælp, hun fik af børnebørn og frivillige. Ganske få uger før sin død siden  formulerede hun sin idé til hendes næste artikel.  

Vi vil mindes Lise med hendes venlige smil og savne samarbejdet med hende i taknemmelighed. 

Foreningen af Eutonipædagoger
April 2018

 

Mindre sygefravær: Nyt projekt skal skabe job til faggruppen

Som psykomotorisk terapeut har Lise Lang Pedersen været med til at sænke sygefraværet på Vejle Sygehus markant. De erfaringer giver hun videre i et nyt projekt, der skal hjælpe psykomotoriske terapeuter, der gerne vil arbejde i virksomheder og organisationer.

Af Mette Vosgerau

I 2013 var Lise Lang Pedersen ansat på Neurologisk Afdeling på Vejle Sygehus, og i løbet af et år blev sygefraværet nedsat markant. Ledelsen pegede selv på hende som en af de primære årsager. Men hvad gjorde hun egentlig? 

”Det handler meget om at være nærværende og tilgængelig og gribe det, der kommer. Det kan begynde med en helt almindelig smalltalk, hvor man lige fanger, at der er et eller andet, måske er der en lille tøven omkring et emne. Det kan også være, at man ser en, der trækker lidt på benet, og spørger ind til det – eller opdager, at en isolerer sig lidt fra snakken i kaffepausen”, siger Lise Lang Pedersen.

For hende handler det rigtig meget om at få understreget kroppens betydning og at bruge den som indgangsvinkel over for både ledelse og medarbejdere.

”Hvis man kender sin egen krop, så kan man bruge den som udgangspunkt til at sige ja og nej i arbejdssammenhænge. Så ved man, at hvis man har sovet dårligt en nat, skal man tænke sig ekstra godt om, før man siger ja til en ekstra opgave. Det gælder både medarbejdere og ledere”, siger hun og fortsætter:

”Det skaber bedre trivsel, og der er rigtig gode chancer for at påvirke både trivsel og sygefravær positivt”.

Lise Lang Pedersen er fortsat ansat på Sygehus Lillebælt, som Vejle også hører under. Her har hun netop afsluttet et projekt om effekten af psykomotorisk terapi til skulderpatienter med smerter, der har varet længere end tre måneder.

Og så vil hun meget gerne give sin erfaringer videre til kolleger. Derfor har hun sagt ja til at lave et projekt sammen med Danske Psykomotoriske Terapeuter, hvor hun samler og videreformidler sin viden og erfaring på et kursus af to dages varighed.

LÆS MERE OM KURSET HER

”Projektet skal klæde vores medlemmer på, så de kan skabe sig et job inden for trivsel og arbejdsmiljø”, siger Dorte Hartvig Jensen, der er næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter.

”Det er et oplagt tidspunkt at lave det projekt nu, hvor der er meget fokus på sygefravær og herunder særligt det psykiske arbejdsmiljø. Der har vi som psykomotoriske terapeuter virkelig noget at byde ind med”, siger Dorte Hartvig Jensen og supplerer:

”Og så har vi et medlem, som har rigtig gode erfaringer med at arbejde med sygefravær. Det gælder om at dele de gode erfaringer, så vi bliver en stærkere faggruppe”. 

Offentligt ansat: Det betyder konflikten for din pension

Hvis en konflikt bliver en realitet, vil det have betydning for lønnen hos de medlemmer, der skal strejke eller bliver lockoutet – og dermed vil det også påvirke indbetalingen til din pensionsopsparing. 

Konsekvenserne er dog begrænset, ikke mindst fordi PFA opretholder dine forsikringsdækninger i konfliktperioden, selvom der ikke indbetales til ordningen. 

Hvad sker der med din opsparing?

Hvis din løn - og dermed din pensionsindbetaling - udebliver, vil det betyde, at du i perioden ikke kommer til at spare op til pension. Hvis du gerne vil kompensere for den manglende indbetaling under konflikten, kan du altid selv vælge at indbetale ekstra til din pensionsopsparing. Ønsker du det, skal du bede din arbejdsgiver indbetale ekstra til din pension når konflikten er afsluttet.

De medlemmer, der er udtaget til konflikt, vil i tilfælde af konflikt få indbetalt på deres pensionsopsparing af Danske Psykomotoriske Terapeuter. Det skyldes, at det er os som fagforening, der pålægger dem at strejke. 

Dem medlemmer, der bliver lockoutet, hverken modtage pensionsindbetaling fra deres arbejdsgiver eller fra Danske Psykomotoriske Terapeuter. Lockouten er imidlertid af så omfattende karakter, at den næppe kommer til at vare længe. Derfor vil skaden også være begrænset. 

Hvad sker der med dine forsikringer?

Som udgangspunkt kan du beholde dine forsikringer i tre måneder uden indbetaling. I denne periode vil PFA i stedet trække udgifterne til forsikringerne fra din eksisterede pensionsopsparing. Det gælder også i tilfælde af en strejke/lockout, som typisk løber over en kortere periode. 

En manglende eller mindre indbetaling under konflikten vil derfor ikke påvirke dine forsikringer. Den kan dog medføre tekniske reguleringer i PFA’s systemer, så du i perioden får vist et lavere dækningsniveau på mitpfa.dk og får fremsendt ny pensionsoversigt. Det skal du se bort fra, da det som nævnt ikke vil påvirke en evt. udbetaling.

Hvis du er offentligt ansat, og vil vide mere om dine forsikringer og pensionsopsparing, ka du kontakte PFA på 70 12 50 00 eller tjekke mitpfa.dk

OK18 - hvad er mulighederne og udfordringerne?

"Psykomotoriske terapeuter et værdifuldt og nytænkende supplement inden for forebyggelse, behandling og rehabilitering."

Sådan skriver Rolf Auhagen, formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter, i en helt ny pjece, hvor han sammen med 10 andre formænd fra Sundhedskartellet giver sit bud på muligheder og udfordringer ved de kommende overenskomstforhandlinger. 

Se pjecen her

Læs mere om Sundhedskartellet her

 

OK18-forlig er klar - næste skridt er en afstemning

Der er henover weekenden indgået forlig på både det statslige, det regionale og det kommunale område. 

Alle pmt´ere ansat på overenskomst i stat, regioner og kommuner vil få en lønstigning på 8,1 procent fordelt over 3 år - et resultat vi er meget tilfredse med. Samtidig har konflikten vist os, at sammenholdet i fagbevægelsen er intakt og har haft betydning for det flotte resultat.

Alle aftalerne skal nu til afstemning i de enkelte organisationer efter deres egne regler. Indtil resultatet af de afstemninger foreligger, er konflikten på det offentlige arbejdsmarked afblæst.

I hører nærmere fra os, når afstemningen nærmer sig.

I kan se de tre aftaler i deres fulde tekst her:

Det kommunale område

Det regionale område

Det statslige område

 

OK18: Det endelige resultat

Efter lange og seje forhandlinger, er overenskomstforhandlingerne næsten slut. Nedenfor har vi specificeret resultatet for vores medlemmer ansat i henholdsvis stat, regioner og kommuner.

Forløbet har dels bestået af forhandlinger med arbejdsgiverne – det var det lange forløb, hvor en storkonflikt truede.

Heldigvis blev der indgået aftaler på alle tre områder, og herefter har fulgt organisationsspecifikke forhandlinger. Det betyder, at alle organisationer i Sundhedskartellet, som vi er en del af, har fordelt forskellige puljer imellem sig.

”På regionernes område har de psykomotoriske terapeuter fået et løntrin og dermed fået gjort løngabet til sammenlignelige professioner en anelse mindre. Det kan vi da kun glæde os over”, siger formand Rolf Auhagen.

På det kommunale område, lykkedes det desværre ikke at forhandle os til flere løntrin. Men pr. 1. april 2019 gives et årligt tillæg på kr. 3.000 efter fire års beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.

”Det er rigtig ærgerligt, at det ikke også lykkedes at få et løntrin på det kommunale område i disse forhandlinger. Vi gjorde, hvad vi kunne og det vil være oplagt også fremover at lægge kræfter på netop det her punkt”, siger formand Rolf Auhagen, der selv deltog i de sidste meget lange forhandlinger med kommunerne. 

Tirsdag den 23. maj vil hovedbestyrelsen træde ekstraordinært sammen for at afgøre, om forhandlingsresultatet skal til afstemning blandt medlemmerne. Danske Psykomotoriske Terapeuter har nemlig en undtagelse i aftalen med Sundhedskartellet, som betyder, at vi ikke er forpligtet til at sende resultatet til afstemning og Hovedbestyrelsen har derved mulighed for selv at tage stilling til resultatet i stedet.

 

Staten

De særlige forhold for statsligt ansatte psykomotoriske terapeuter er endnu ikke helt på plads. Forhandlingerne forsætter i uge 20 – herefter kan vi melde mere præcist ud.

Generelt gælder lønstigninger med en samlet ramme på 8,1% og en regulering, der sikrer, at offentligt ansattes løn følger den private lønudvikling. Den betalte spisepause er sikret. Vi kender endnu ikke udmøntningen af lønstigningen – artiklen her vil blive opdateret, når vi kender den.    

 

Regionerne
Læs hele forliget her

Der er enighed om en samlet økonomisk ramme på 8,1%. Den ramme anvendes som følger:

6,81% til generelle lønstigninger inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen

·        1,29% til organisationsforbedringer, forbedringer vedr. regler for fravær af familiemæssige årsager samt reststigning i perioden.

  • Pr. 1. april 2018 stiger lønnen med 1,10%
  • Pr. 1. oktober 2018 stiger lønnen med 1,12%
  • Pr. 1. oktober 2019 stiger lønnen med 1,42 %
  • Pr. 1. januar 2020 stiger lønnen med 1,70%
  • Pr. 1. april 2020 stiger lønnen med 0,40%
  • Pr. 1. oktober 2020 stiger lønnen med 1,70%

Prisudviklingen skønnes i aftaleperioden at udgøre 5,08%. De generelle lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen forbedrer således reallønnen.

Pensionen stiger med 0,11%, så det samlet giver 16,76%

Vi har fået et løntrin 5 for alle regionsansatte efter 8 års ansættelse og et årligt tillæg på kr. 1500 efter 8 år. Det betyder at det samlede tillæg lander på kr. 13.400.

 

Kommuner
Læs hele forliget her

Der er enighed om en samlet økonomisk ramme på 8,1%. Den ramme anvendes som følger:

·       6,82% til generelle lønstigninger inkl. forventet udmøntning fra reguleringsordningen

·       1,9% til organisationsforbedringer, forbedringer vedr. regler for fravær af familiemæssige årsager samt reststigning i perioden.

  • Pr. 1. april 2018 stiger lønnen med 1,10%
  • Pr. 1. oktober 2018 stiger lønnen med 1,32
  • Pr. 1. oktober 2019 stiger lønnen med 1,34
  • Pr. 1. januar 2020 stiger lønnen med 1,60%
  • Pr. 1. april 2020 stiger lønnen med 0,40%
  • Pr. 1. oktober 2020 stiger lønnen med 1,06%

Prisudviklingen skønnes i aftaleperioden at udgøre 5,08%. De generelle lønstigninger inkl. udmøntning fra reguleringsordningen forbedrer således reallønnen.

Pr. 1. april 2019 gives et årligt tillæg på kr. 3.000 med minimum 4 års beskæftigelse på baggrund af grunduddannelsen.

Særydelserne forhøjes i forhold til aften, nat og lørdage på flg. vis:

  • Alle dage mellem kl. 17.00 og kl. 23.00 fra 27% til 30% af timelønnen
  • Alle dage mellem kl. 23.00 og kl. 06.00 fra 32,5% til 35% af timelønnen
  • Alle lørdage mellem kl. og kl. 24.00 fra 28% til 30% af timelønnen.

 

OK18: Hvad sker der nu?

8. marts

Der er sket meget i denne uge. De faglige organisationer har varslet strejke for godt ti procent af de offentligt ansatte. Stat, kommuner og regioner har svaret igen med et lockoutvarsel mod i alt 440.000 offentligt ansatte.

Er du ansat i det private eller selvstændig, har den potentielle konflikt altså ikke direkte indvirkning på dit arbejdsliv. Men det er klart, at en så omfattende konflikt vil påvirke os alle på den ene eller den anden måde.

Vi har samlet et overblik over, hvad der sker den kommende tid:

Den kommende uge
Mandag den 12. marts fortsætter forhandlingerne i Forligsinstitutionen med det mål at lande en aftale og afblæse konflikten. Der må ikke refereres fra forhandlingerne, så vi skal ikke forvente meget nyt.

Mandag er der desuden stormøde for alle tillidsmænd – her deltager vi også.

Og mandag aften træder hovedbestyrelsen i Danske Psykomotoriske Terapeuter sammen for at diskutere situationen omkring OK18 og niveauet for konfliktunderstøttelse under en eventuel strejke og lockout.

Konflikt: Hvis og hvornår
Lykkes det ikke for de forhandlende parter at finde en løsning, vil den varslede strejke træde i kraft den 4. april – denne dato kan forligsmanden dog udsætte to omgange af to uger, hvis det ser ud som om, der er mulighed for at opnå en forhandlingsløsning.

Strejken omfatter cirka 100.000 offentligt ansatte – herunder 10 medlemmer fra Danske Psykomotoriske Terapeuter

Tirsdag den 10. april har arbejdsgiverne varslet lockout af 440.000 offentligt ansatte. Også denne kan Forligsmanden udsætte to omgange af to uger.

Hvad ved vi om lockout?

Vi kender ikke konkrete arbejdspladser, ligesom vi ikke ved præcis hvornår den enkelte medarbejder vil modtage lockout-varsel. Vi ved dog noget:

Staten varsler lockout af 120.000 ud af i alt 180.000 statsansatte. Undtaget er 50.000 tjenestemænd og 10.000, der varetager livsvigtige funktioner.

Regionerne varsler lockout af omkring 70.000 ansatte – det svarer il cirka halvdelen af arbejdsstyrken. Vi ved ikke, hvilke arbejdspladser det drejer sig om.

Kommunerne varsler lockout af 250.000 ansatte. Vi ved, at alle landets folkeskoler vil blive ramt af lockout, og vi ved at handicap- og ældreområdet er fritaget. Det samme gælder for varme- og vandforsyningen.

Hvad ved vi om strejken?

Den strejke, som fagbevægelsen har varslet, omfatter cirka 100.000 offentligt ansatte – herunder 10 medlemmer af Danske Psykomotoriske Terapeuter.

De medlemmer, der er udtaget til strejke, har fået direkte besked.

En eventuel lockout gælder for alle på den pågældende arbejdsplads – også dem, der i første omgang var udtaget til strejke.

Hvad skal du gøre?

Lige nu er vi alle afventende, og det er vi også nødt til at bede jer om at være, selv om det kan være svært.

I næste uge vil vi begynde at indhente oplysninger på alle medlemmer, der er offentligt ansatte, så alt er klar, hvis det ender i en konflikt. Du modtager som medlem mere information på din email. 

Vi melder selvfølgelig ud på mail, når der er afgørende nyt, men hold jer også opdateret via vores facebookside og dap.dk/ok18

På fysioterapeuternes hjemmeside finder du en grundig ABC om alt fra barn syg, til ferie og kurser. Se den her
Hvad angår økonomisk kompensation, skal du dog være opmærksom på, at reglerne hos fysioterapeuterne kan være forskellige fra vores. 

Du er altid vel komme til at kontakte os på tlf. 33 79 12 60 eller på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

OK18: Konflikt er varslet

Fredag vedtog Forhandlingsfællesskabet, at organisationerne skal indsende strejkevarsler på det kommunale og regionale område. Konflikten vil blive varslet af organisationerne – og altså også af Danske Psykomotoriske Terapeuter - til ikrafttræden onsdag 4. april. 

”Hvad enten vi er privatansatte eller offentligt ansatte skaber vi værdi til hele det danske samfund. Derfor har vi altid været enige om en parallel lønudvikling mellem privat og offentligt ansatte i Danmark. De offentligt ansatte har derfor også været dybt samfundsansvarlige og tilbageholdende ved kriseforligene om overenskomsterne i 2011, 2013 og 2015 – netop fordi Danmark havde problemer efter finanskrisen. Og derfor vil vi insistere på, at den parallelle lønudvikling ikke sættes til side. Det går godt i Danmark. Bruttonationalproduktet sætter rekord i 2018. Krisen er ovre. Vi kræver ingen lønfest, men vi mener tiden er inde til at sikre et fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere", skriver Forhandlingsfællesskabet bl.a. i en udtalelse om strejkevarslet. 

Se pressemeddelelsen fra Forhandlingsfællesskabet her

Varslingen kommer efter et sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst for ansatte i stat, regioner og kommuner. Konflikten vedrører altså kun offentligt ansatte.

LÆS OGSÅ: Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen - hvad sker der nu?

 Alle organisationer – også Danske Psykomotoriske Terapeuter – har på forhånd udtaget mellem 10 og 15 pct. af medlemmerne til konflikt.

Er du udtaget, vil du få direkte besked. Hvis du ikke hører noget, er du ikke udtaget til konflikt, og du skal fortsætte med at arbejde, som du plejer. Du må dog ikke udføre arbejde, som skulle være udført af medarbejdere som er i konflikt. 

Det er vigtigt at understrege, at varslingen af konflikt ikke betyder, at der kommer konflikt. Forligsinstitutionen mødes i den kommende periode med parterne og forsøger at mægle.

Hvis du er udtaget til strejke, og strejken bliver en realitet, vil du som udgangspunkt få udbetalt konfliktunderstøttelse, der svarer til din normale løn. Det er dog umuligt at spå om, hvorledes en potentiel konflikt vil udvikle sig, og derfor vil Hovedbestyrelsen løbende vurdere situationen omkring konfliktunderstøttelse. 

LÆS OGSÅ: Værd at vide, hvis der kommer konflikt (http://dap.dk/nyheder-dap/vaerd-at-vide-hvis-der-kommer-konflikt)

Hvis du har spørgsmål til din egen situation, så skriv en mail på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring til os på 33791260

Læs mere om OK18 her

 

OK18: Nu forhandler organisationerne internt

I sidste uge blev der indgået forlig på alle tre offentlige områder: Det statslige, det regionale og det kommunale.

Men forhandlingerne stopper ikke der - der er nemlig en række puljer, som skal fordeles mellem forbundene, og lige nu og de kommende dage sidder politikerne fra de forskellige forbund og forhandler om, hvordan den fordeling skal være. 

De forhandlinger bliver afsluttet 8. maj, hvorefter vi ved, om vi får vores krav opfyldt.

Vi har udelukkende stillet krav til lønnen - det kan du læse mere om her 

Du kan se forligene på de tre områder her:

Det kommunale område

Det regionale område

Det statslige område

 

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen – hvad sker der nu?

Opdateret 28/2 kl. 8.20.

I fredags kunne man læse, at forhandlingerne for ansatte i staten var brudt sammen. Mandag aften var det forhandlingerne for de ansatte i kommunerne der brød sammen, og tirsdag eftermiddag kom turen til det regionale område

”Vi møder desværre den samme mur i Danske Regioner, som vi har gjort i Finansministeriet og hos KL. Arbejdsgiverne har koordineret tæt, og er enige om ikke at ville forhandle de afgørende emner. Derfor kunne vi hurtigt se, at vi ikke kom videre”, siger Grete Christensen, der er formand for Sundhedskartellet og forhandlingsleder i Forhandlingsfællesskabet på det regionale område.

Det er lønduviklingen, som er knasten i både forhandlingerne med både regionerne, staten og kommunerne.

”Den økonomiske krise er nu ovre. Og det skal selvfølgelig også komme de offentligt ansatte til gode. Vi kræver ingen lønfest, men vi mener, at tiden er inde til at sikre, at der er fremskridt i reallønnen for alle danske lønmodtagere. Det har vi gjort meget klart for KL, men forgæves,” siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Forhandlingsfællesskabet, i en pressemeddelelse

Sammenbruddet i forhandlingerne er ikke ensbetydende med, at der kommer konflikt. Men det er klart, at risikoen er blevet større.

En eventuel konflikt kan først begynde 1. april 2018 – og den skal varsles mindst fire uger før. Begge parter i konflikten kan varsle konflikt. Hvis den varsles af arbejdstagerorganisationerne er der tale om et strejkevarsel, mens arbejdsgiverne vil varsle en lockout. En lockout betyder, at arbejdstagerne bliver sendt hjem uden løn.

Nu vil Forligsinstitutionen træde til og forsøge at finde en løsning. Forligsmanden kan udskyde en varslet konflikt to uger ad to omgange, mens der forhandles.

Bliver mæglingsforslag forkastet af de to parter, vil der udbryde konflikt.

Om det sker – og hvor omfattende det i givet fald bliver – kan der ikke siges noget om endnu.

Er du offentligt ansat, kan du læse mere om dine rettigheder og vilkår under en konflikt HER