Knas med medlemssystemet - vi beklager!

Vi har i sekretariatet fået nyt medlemssystem og økonomisystem. Begge dele blev implementeret pr. 1. juli 2017. Det kan være svært at undgå børnesygdomme, når man skyder nye it-systemer i gang – og vi er da heller ikke gået fri: De to systemer har nemlig nogle startvanskeligheder med at "tale sammen".

Forsinkede rykkere
Helt konkret betyder det, at der endnu ikke er blevet sendt rykkere ud til de medlemmer, der ikke har fået betalt deres kontingent i tredje og fjerde kvartal 2017. Rykkerne vil imidlertid blive sendt, så snart vi har fået has på problemerne.

Separat opkrævning til forskningspuljen
Generalforsamlingen besluttede i 2016, at der sammen med kontingentet for fjerde kvartal 2017 skal opkræves 200 kroner yderligere pr. medlem, som går til forskningspuljen. Den opkrævning har systemet imidlertid ikke kunnet håndtere så hurtigt som forventet. Derfor bliver de 200 kroner opkrævet sammen med kontingentet for 1. kvartal 2018. I tredje kvartal følger endnu en opkrævning som følge af generalforsamlingens beslutning.

 

Vi beklager og arbejder hårdt på at løse problemerne – hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte sekretariatschef Gert Møller Thaysen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .