”Det bedste psykiatritopmøde, vi har deltaget i”

Lørdag den 7. oktober deltog Danske Psykomotoriske terapeuter på psykiatritopmødet, hvor vi både mødte brugere, politkekre og andre fagfolk.

Af Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator

”Hvad kan I gøre for folk med angst og OCD?”

Det var et af de mange spørgsmål, som mødte repræsentanterne fra Danske Psykomotoriske Terapeuter, da vi lørdag deltog på psykiatritopmødet.

Mødet bliver hvert år afholdt af Det Sociale netværk med det formål at give psykisk sårbare og pårørende en stærkere stemme i samfundet. Deltagerne er især brugere af psykiatrien, pårørende, fagfolk, frivillige og politikere. Læs mere her

”Vi fik netværket bredt og ramt mange brugere og fagfolk – og så ramte vi plet med det materiale, vi havde med, så det var det bedste Psykiatritopmøde, vi har deltaget i”, siger formand Rolf Auhagen.

Konkret erfaring gør en stor forskel

Han var selv med på dagen, hvor Danske Psykomotoriske Terapeuter i alt stillede med seks repræsentanter. Tre af dem arbejder til daglig arbejder i psykiatrien. En af dem er Christian Geister Olsen, der til arbejder med psykisk sårbare i social psykiatrien i Taarnby

”Vi skaber sammenhæng mellem vores fag og deltagerne på psykiatritopmødet ved at være tilstede, så vi bliver et levende ansigt på faget. Det gør en forskel, fordi vi kan møde dem der hvor de er”, siger han.

Christian Geister Olsen deltog også i Psykiatritopmødet som studerende – han oplevede, at det gjorde en enorm stor forskel, at han nu arbejde indenfor psykiatrien, kan tale ud fra sin erfaring og dermed gøre faget mere konkret.

”Jeg havde mange berigende samtaler, fordi jeg oplevede at min erfaring og faglighed kan bidrage til en anden persons nysgerrighed. Det, at jeg kunne komme med konkrete eksempler, har imødekommet deres spørgsmål og har skabt genklang og forståelse hos de deltagere, der kom til os”, siger han.

(Nedenfor ses Christian Geister Olsen i samtale med en af de mange besøgende på Psykiatritopmødet. Artiklen fortsætter under billedet)

Et meningsfuldt møde

Vivi Mandrup arbejder til daglig i center for psykosociale indsatser i Sorø kommune, og hun tog også turen til Psykiatritopmødet i København i lørdags for at udbrede kendskabet til faget.

”Ved at være til stede skaber vi et meningsfuldt møde" siger hun.

Hendes erfaring har lært hende at det at kunne møde borgerne "ved første blik" har rigtig stor betydning og ligger kimen til det meningsfulde møde.

Hun blev bl.a. opsøgt af en pårørende, som befandt sig i den smerte, det ofte er at være pårørende til en psykisk sårbar person. Hun brugte sin erfaring og faglighed til at forstå behovet hos vedkommende og henviste til pårørendegrupper i Sind og Bedre Psykiatri.

”Den pårørende kom efterfølgende tilbage med stor taknemmelighed over at være blevet mødt i sit behov, og det var selvfølgelig en dejlig oplevelse og en bekræftelse af, hvad vores fag kan”, siger Vivi Mandrup.

Lene Degn Olsen, som til dagligt arbejder på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde i Skodsborg, kunne i sin samtale med deltagerne bl.a. forklare, hvordan en psykomotorisk terapeut arbejder med angst og OCD.

Hun oplevede, at det hun fortalte vakte forståelse og genklang.

"Det giver rigtig god mening at os der deltager på på psykiatritopmødet også arbejder i psykiatrien. Så kan vi via vores erfaring svare på meget konkrete spørgsmål".

 

 

Deltagenre fra Danske Psykomotoriske Terapeuter:

Lene Degn Olsen, psykomotorisk terapeut på specialinstitutionen Jacob Michaelsens Minde

Vivi Manddrup, psykomotorisk terapeut i center for psykosociale indsatser i Sorø Kommune

Christian Geister Olsen, psykomotorisk terapeut i socialpsykiatrien i Taarnby

Rolf Auhagen, formand i  Danske Psykomotoriske Terapeuter

Dorte Hartvig Jensen, næstformand i Danske Psykomotoriske Terapeuter

Stine Kofod Larsen, projekt- og kursuskoordinator i Danske Psykomotoriske Terapeuter

 

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.