DAP har opsagt forhandlingsaftalen med Danske Fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter, som forhandler vores overenskomster, har skiftet hovedorganisation. Det sender en ny og meget vigtig opgave i retning af ledelsen i 2019. Det skal nemlig afgøres, hvem der skal forhandle for faggruppen ved fremtidige overenskomstforhandlinger.  

Hovedorganisationer, forhandlingsret, fagforbund … denne artikel kommer til at indeholde en masse udtryk, der er langt fra den enkeltes hverdag som psykomotorisk terapeut. 

Men ikke desto mindre har emnet stor betydning, for det handler om, hvem der skal forhandle faggruppens overenskomster. 

Danske Fysioterapeuter, der hidtil har forhandlet for os, skifter nemlig hovedorganisation. I forbindelse med fusionen mellem LO og FTF, har fagforbundet valgt at udtræde af FTF og Sundhedskartellet for at melde sig hos AC (Akademikernes Centralorganisation). 

Det betyder, at de ikke længere kan forhandle på vegne af DAPs medlemmer. DAP har på den baggrund opsagt aftalen med udgangen af 2019, og der skal altså ske noget nyt.

- Vi står i en lidt uventet situation, men personligt ser jeg det som en mulighed – lige nu er alle kort kastet op i luften, og nu har i faktisk en mulighed for at tage nogle aktive beslutninger, så de lander på en måde, der giver os de bedst muligt fordele. Det er en spændende tid, siger sekretariatschef Gert Møller Thaysen.

Men lad os begynde fra begyndelsen: I 1993 blev DAP optaget i FTF (Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesorganisation). Det var et vigtigt skridt, for det er i hovedorganisationerne, at fagbevægelsen forener sig og bliver stærk, og det er via det medlemskab, at vores overenskomster er blevet indgået. 

Som medlem af FTF blev DAP også medlem af Sundhedskartellet, der er en sammenslutning af sundhedsfaglige organisationer, der forhandler på det regionale og kommunale arbejdsmarked - områder hvor mange af DAPs medlemmer er ansat.   

Som lille organisation sidder DAP imidlertid ikke selv med ved forhandlingsbordet, når de nye overenskomster skal på plads. I 1993 blev der lavet en forhandlingsaftale med Danske Fysioterapeuter, der siden har varetaget faggruppens interesser ved overenskomsterne for kommunalt og regionalt ansatte. 

- Det er en aftale, der jævnligt er blevet diskuteret indhold og omfang af i den tid, jeg har været i organisationen, fortæller sekretariatschef Gert Møller Thaysen. 

- Kritikken har gået på, at man sætter ræven til at vogte gæs ved at lade fysioterapeuterne forhandle for os. Det er en tanke, jeg godt kan forstå – men jeg må også understrege, at jeg kun har oplevet et godt og professionelt samarbejde med Danske Fysioterapeuter, siger han. 

Men han understreger også, at det er vanskeligt at være en lille organisation i en stor mølle. 

- En hovedorganisation har rigtig mange medlemmer, og vi kommer ikke med ret mange af dem. Derfor er det heller ikke vores mærkesager, der står forrest i køen. Men alle de generelle ting, der bliver forhandlet igennem, kommer også vores medlemmer til gode, og det var aldrig sket uden den vægt, en hovedorganisation giver, understreger han. 

Og nu er vi – langt om længe – ved at være fremme ved det, som det hele handler om.  

1. januar slog to af de store hovedorganisationer sammen. LO og FTF blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), der repræsenterer 1,4 millioner lønmodtagere. Deriblandt DAPs medlemmer.  

Umiddelbart ændrede det ikke noget for DAP. Vores hovedorganisation hedder nu FH i stedet for FTF, men der var ikke udsigt til større ændringer – i hvert fald ikke indtil Danske Fysioterapeuter besluttede sig for at melde sig ud af FH og ind i Akademikernes Centralorganisation (AC) fra 1. januar 2020. 

Overvejelserne bag den beslutning kan du læse meget mere om her

Fysioterapeuternes beslutning har nemlig vidtrækkende konsekvenser for DAP. Danske Fysioterapeuter kan nemlig ikke bevare forhandlingsretten for os, når vi er i to forskellige hovedorganisationer. 

- Det har den konsekvens, at vi har opsagt vores forhandlingsaftale med Danske Fysioterapeuter pr. 1. januar 2020, siger sekretariatschef Gert Møller Thaysen.

Langt om længe er vi fremme ved 100.000-kroners spørgsmålet. Hvad skal der nu ske? 

- Vi må være ærlige og sige, at vi ikke ved det endnu, siger formand Ditte-Marie Post, der blev valgt på generalforsamlingen i oktober 2018.

Dengang vidste man intet om udviklingen, og derfor blev spørgsmålet om ikke debatteret.  

-  Men vi ved, at det er en særdeles vigtig beslutning, og derfor er vi i gang med at vende alle sten og undersøge hvilken retning, der vil være bedst for DAP, siger hun.

Danske Fysioterapeuter forhandlede også overenskomst for Danske Fodterapeuter, så DAP er ikke det eneste fagforbund, der står i en ny situation. 

- Det er klart, at vi snakker sammen på kryds og tværs i disse måneder. Og vi skal selvfølgelig nok holde medlemmerne orienteret, så snart vi ved mere om, hvad der kommer til at ske, slår Ditte-Marie Post fast. 

Det bliver især Ditte-Marie Post, der sammen med sekretariatschef Gert Møller Thaysen, kommer til at forestå det omfattende arbejde. 

- Det er en ekstra opgave, som vil komme til at tage noget tid. Til gengæld vil jeg tilslutte mig Gerts holdning: Det er også en situation, der for første gang i mange år giver nogle helt nye muligheder. 

Næste overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte kommer til at være i 2021. 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.