Boganmeldelse: Jeg bliver inspireret og lidt ærgerlig

Vi bringer her en anmeldelse af bogen ”Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation”. I Psykomotorik #1 2018 er der ligeledes et interview med Jakob Lund, der er én af bidragyderne til bogen. 

Af Ditte Marie Post, psykomotorisk terapeut

Med denne bog ønsker Sofie Hviid at formidle et stærkt, for nogen måske kontroversielt og måske også ambitiøst projekt: Et program til resocialisering af kriminelle, ved hjælp af åndedrætsøvelser, yoga og meditation. Bogen billeder er også stærke: meget smukke og anderledes fotografier af meget tatoverede ”hårde drenge”, dybt koncentrerede i meditation og ro.

At dette er en vej ud af voldelig kriminalitet, stofmisbrug og et liv præget af voldsomme barndomstraumer er en stærk historie, og antologiens kapitler bærer præg af forfatternes ønske om at fortælle, at det faktisk er muligt.

Kapitlerne er meget forskellige, fra udførlige livsbeskrivelser baserede på interviews med deltagerne på åndedrætskurset Breathe Smart, over undersøgelser af kurserne af forskellige forskere, til bidrag fra blandt andet Stephen Porges og psykologen (Maggie Kline). Her skal det også nævnes af psykomotorisk terapeut og cand.pæd.psyk. Lone Mai Clausen bidrager sammen med to forskerkolleger med et kapitel.

LÆS MERE: Bevidst vejrtrækning kan løse op for et nervesystem i alarmberedskab 
(artikel fra Psykomotorik #1)

Bogens emne tiltrak mig fra begyndelsen, både personligt og fagligt, da jeg selv har lang erfaring med at arbejde psykomotorisk med mennesker fra de mindre accepterede dele af samfundet, dog ikke så stærkt kriminelle, men også grupper, der er så massivt belastede, og som har så meget imod sig, at man fristes til at synes, at der ikke er nogen vej frem og ud.

Det er også disse grupper, som samfundet måske helst ville glemme alt om, fordi de er svære at forholde sig til. Derfor er bogens indledning, hvor der står, at disse kriminelle også er en slags ofre, provokerende. Men jeg tror, jeg ved, hvad der menes, og jeg bliver bekræftet heri under læsningen af bogen: Disse mennesker er ikke ofre på den måde, at vi skal ynke dem, fordi de har ved deres handlinger været aktive medspillere i, for eksempel, at være havnet i kriminalitet eller stofmisbrug.

Men deres udgangspunkt er præget af vold, svigt og traumer, der har præget de måder, de har lært at reagere på og har gjort, at de er blevet kriminelle, og sidder/har siddet i fængsel. De fremskridt og den personlige udvikling, de opnår med deltagelse i Breathe Smart, er en lang og sej proces, der har formået at bringe dem videre mod et mere positivt livsindhold. Det er det stærke budskab.

Derfor synes jeg, at livsbeskrivelserne i fire af bogens kapitler står meget stærkt, og bliver en vigtig del af bogen. De er velskrevne og gribende, og det er spændende at læse disse livshistorier og deltagernes beskrivelser af, hvad de oplevede at møde i åndedrætkurserne, med yogaøvelser, meditation og anderledes fællesskaber og møder, end i den kriminelle verden og i behandlings- og retssystemet.

Jeg synes at bogens andre kapitler kommer godt rundt i forhold til at beskrive Breathe Smart-kurserne og deltagerne fra mange vinkler. Men bogen hæmmes desværre af en række ting, som dels kan tilskrives en manglende korrekturlæsning, koordinering mellem kapitlernes indhold, upræcist og inkonsistent brug af fagudtryk, og, til tider, ubehjælpsomt sprog og slåfejl.

Det er meget tydeligt i bogens første kapitel, skrevet af kursets underviser, Jakob Lund, hvor budskabet og ambitionen om af fremlægge kursets resultater er meget tydelige, men hvor fagudtryk fra psykologi, neurofysiologi og udviklingspsykologien bruges lidt i flæng.

Det er uklart, hvilken teori/begrebsramme, begreberne tages fra, når der bruges udtryk som ”at blive mødt, ”at blive spejlet”. Det er også her, hvor forbindelsen mellem barndommens erfaringer og traumer forbindes til reaktionsmønstre i det voksne liv - for eksempel voldelig adfærd. Omend jeg selv, der har læst en fremstilling af dette andetsteds naturligvis forstår og er med i ræsonnementet, så er det ikke forklaret, så læsere uden forkundskaber kan følge med.

Forfatteren gennemgår ganske detaljeret og metodisk den psykologiske og hjernemæssige udvikling hos det omsorgssvigtede barn, men det upræcise sprogbrug betyder, at konklusionerne mangler logik: Eksempelvis i afsnittet ”De faderløse machomænd”, hvor fraværet af en positiv faderfigur og aggressivitet hos barnet kædes sammen. I sig selv et kraftfuldt og spændende argument – men der konkluderes herefter på en mangelfuld udvikling af præfrontal cortex uden videre forklaring af denne sammenhæng. Jeg kender, som fagperson, til disse sammenhænge, men forklaringen er længere end som så, hvis det skal være logisk.

En kritisk læsning af dette kapitel giver mig flere eksempler, og det er ærgerligt, at et bærende kapitel i denne bog har disse svagheder, der kan forvirre eller gøre forfatterens ambitioner og argumenter mindre stærke. Jeg kunne godt have tænkt mig en gennemskrivning af kapitlet af en psykologisk fagperson, eller et efterfølgende kapitel, der kunne sammenfatte disse sammenhænge fra Jakob Lunds beretning.

Som læser bliver jeg også irriteret over, at flere ting gentages flere gange i bogen. Det handler om fremstillingen af Stephen Porges’ teori om vagusnervens funktion i relation til åndedrættet i både kapitel 2 og 6, og at en detaljeret livsbeskrivelse af den samme kvinde optræder både i kapitel 2 og 12.

Åndedrætskurset Breathe Smart optræder også under forskellige navne og beskrives på forskellige, og modstridende måder i bogens kapitler. Det er forvirrende og irriterende for den, der gerne vil have fat i, hvad det handler om, og som vil forstå de væsentlige elementer i kurset.

Sidstnævnte har måske rod i mit eget fag, hvor jeg som psykomotorisk terapeut er ude efter at få fat i de elementer, der netop har fået dette forløb til at have succes. Jeg arbejder jo inden for de samme rammer, det samme paradigme af krop og psyke-sammenhænge, og jeg er interesseret i at forstå fysiologiske, psykologiske, psykomotoriske og sociale faktorer, der er i spil omkring et forløb som dette.

Det handler naturligvis om min faglige interesse i at kunne blive inspireret til at inddrage nogle af disse ting i mit eget arbejde med vanskelige og belastede målgrupper. Her er der lidt at hente rundt omkring, men jeg savner nok allermest netop en sammenhængende beskrivelse af kursusforløbet, tankerne bag det, bedre forankret i de psykologiske og fysiologiske teorier, der er små stykker af i bogens kapitler. bogens kapitel 9, ”Når pansret falder, bliver der plads til forandring gennem kroppen og fællesskabet”, hvor Lone Mai Clausen er bidragsyder, er der, hvor jeg fandt den bedste fremstilling af, hvad kurset bibringer deltagerne i forhold til personlig udvikling og re-socialisering i et fællesskab, der kan forandre et livsløb. 

Denne bog har, alt i i alt, gjort indtryk på mig, på grund af dens historie om resocialiseringsforløb i liv, som ellers ligger så fjernt fra normalen. Det er spændende at læse om, hvorledes disse ting er mulige. Jeg bliver inspireret, selvom, der er ærgerlige svagheder og inkonsistenser i bogen, der gør at den for mig er mindre en praktisk brugsbog, end den måske kunne have været, hvis det teoretiske havde været bedre på plads, og hvis der havde været mere konkret om kursets bestanddele.

Jeg kan anbefale at læse den af interesse, og jeg tror, og håber da, at andre fagfolk og beslutningstagere vil gøre sig bekendt med den, i forhold til at tro og gøre noget for en svær gruppe af befolkningen, de voldelige kriminelle og misbrugerne, der også har det svært.

Titel: Traumebehandling og resocialisering – gennem åndedræt og meditation
Forfatter: Sofie Hviid
Forlag: Turbine, 2017 

Læs forlagets egen omtale af bogen

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.