Ferie

Ferie for lønmodtagere på arbejdsmarkedet reguleres af ferieloven. Optjeningsåret følger kalenderåret og er den periode i en ansættelse, hvor der opnås ret til løn under ferie. Ferieåret følger ikke kalenderåret, men er perioden fra 1. maj til 30. april det følgende år. I ferieåret kan du holde den ferie med løn, som du har opsparet i optjeningsåret.

 

Ret til ferie

Offentligt ansatte har ret til 6 ugers ferie. 5 ugers ferie efter ferieloven og 1 uges særlige feriedage.

Hvis du ikke har optjent ferie med løn, kan du ikke pålægges at holde ferie med mindre, der er tale om virksomhedslukning. Men du kan omvendt holde dine 5 ugers ferie (uden løn), hvis du ønsker det.

 

Ferieår

Ferieåret går fra 1. maj til 30. april. Her afholder du den ferie, som du har optjent med løn og øvrig ferie.

 

Optjeningsår 

Optjenningsåret er kalenderåret. Det betyder, at du skal have været ansat et helt kalenderår før du har optjent 5/6 ugers ferie med løn.

 

Ferie med løn

Du får din sædvanlige, faste løn, under ferie. Pensionsbidrag og faste tillæg, skal også udbetales under ferie. Derimod indgår betaling for overarbejde eller merarbejde ikke – heller ikke selv om det forekommer regelmæssigt.

Ud over din sædvanlige løn får du et ferietillæg. Efter loven udgør det 1% af din løn i optjeningsåret. Men i vores overenskomster er ferietillægget for ikke-ledende personale aftalt til en noget højere procent:

Regioner: 2,85% indtil 8 års beskæftigelse og herefter 1,95%

Kommuner: 2,3%

Ferietillægget udbetales typisk med lønnen for maj måned.

Som ansat i en region eller kommune får du udbetalt løn under ferie svarende til din beskæftigelsesgrad, på ferietidspunktet. Hvis du var på fuld tid i optjeningsåret, men er deltidsansat i ferieåret, får du udbetalt løn svarende til din deltidsansættelse under ferien, selv om du i optjeningsåret har optjent ferie som fuldtidsansat. Hvis du omvendt går fra deltids- til fuldtidsansættelse, får du udbetalt løn under ferien som fuldtidsansat.

 

Afvikling af ferie

Ferielovens overordnede formål er rekreation. Derfor sikrer loven, at du kan holde 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden 1. maj – 30. september. Ferien placeres i praksis med hensyn til arbejdspladsens drift og i videst muligt omfang til de enkelte ansattes ønsker og behov.

Hvis der er uenigheder mellem dig og din arbejdsgiver om tidspunktet for at afholde din ferie, kan arbejdsgiver pålægge dig at holde ferien på et bestemt tidspunkt. Det skal ske senest 3 måneder, før hovedferien begynder. I forbindelse med afholdelse af øvrige feriedage (restferien) er varslet fra din arbejdsgiver 1 måned før afholdelse.

Du skal i din ferieplanlægning være opmærksom på, at en kalenderuges ferie svarer 5 feriedage (alle ugens dage undtagen lørdag og søndag).  Ferieloven sikrer også, at de resterende 2 uger, som kan lægges udenfor ferieperioden som udgangspunkt gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed.

 

6. ferieuge

I regioner og kommuner, optjener du din ferie i timer. Du optjener 18,50 ferietimer med løn for hver måneds ansættelse i optjeningsåret. Det svarer til 30 dages (6 ugers) ferie med løn om året. Du har ret til at holde den 6. ferieuge, selv om du ikke har optjent 6 ugers ferie med løn.

 

Overførsel

I regioner og kommuner kan du overføre den 5. og 6. ferieuge til næste ferieår efter aftale med din arbejdsgiver,

 

Fridage

1. maj og Grundlovsdag er fra og med 2012 slået sammen til en hel fridag.

Dette betyder, at 1. maj - som udgangspunkt - er en hel fridag fra kl. 00.00 - til kl. 24.00 og Grundlovsdag dermed bliver en almindelig arbejdsdag. En hel fridag skal forstås således, at medarbejderen har fri med løn de timer der er planlagt den 1. maj. Dette uanset man er ansat på deltid eller fuld tid.

Ifølge den gamle aftale var 1. maj og Grundlovsdag en ½ fridag, men først fra og med kl. 12.00 til kl. 24.00. I og med det er blevet til én hel fridag vil de fleste, deltids- som fuldtidsansatte nu få fuld glæde af ordningen. Der kan dog stadig, lokalt, indgås aftale om at tilrettelægge fridagen på grundlovsdag, men beregning og opgørelse af normtiden vil være som ovenfor beskrevet.

Juleaften den 24. december og nytårsaften den 31. januar kan falde på lørdage. En helligdag, der falder på en lørdag kaldes en søgnehelligdag.

Betydningen af dette afhænger af, hvor du er ansat, og af om du selv tilrettelægger din arbejdstid eller ej.

Er du ansat som selvtilrettelæggende psykomotorisk terapeut i en kommune, har du fri på begge lørdage.

Er du regionalt ansat psykomotorisk terapeut eller kommunalt ansat ikke-selvtilrettelæggende psykomotorisk terapeut resulterer sammenfaldet mellem juleaften og det almindelige ugentlige fridøgn i en ekstra fridag.

LINK

Aftale om ferie i regionerne

Aftale om ferie i kommunerne