Hvad er psykomotorik?

 

Psykomotoriske terapeuter arbejder inden for en lang række felter relateret til sundheds- og sygdomsområdet. F.eks. forebyggelse og lindring af fysisk og psykisk sygdom, ergonomi og arbejdsmiljø, fysisk træning og vedligeholdelse m.m. Her kan du læse mere om, hvad faget kan tilbyde.

 

 

 

Psykomotorisk terapi – kort fortalt 

Psykomotoriske terapeuter arbejder inden for en lang række felter relateret til sundheds- og sygdomsområdet. F.eks. forebyggelse og lindring af fysisk og psykisk sygdom, ergonomi og arbejdsmiljø, fysisk træning og vedligeholdelse m.m. Psykomotoriske terapeuter arbejder i kommuner og regioner, i private og offentlige virksomheder samt i eget selvstændigt virke. 

Psykomotoriske terapeuter arbejder grundlæggende ud fra en sundheds-/sygdomsbetragtning, der anskuer den menneskelige krop og psyke som et hele, hvor delene gensidigt påvirker hinanden. Dette konstante dobbelte blik kendetegner hele det psykomotoriske virkefelt, uanset hvilket specifikke faglige område den psykomotoriske terapeut har sit professionelle virke inden for. Ligeledes inddrages de sociale aspekter, som den/de pågældende klienter eller deltagere er påvirket af i deres liv og som dermed har indvirkning på deres velbefindende. 

Det psykomotoriske arbejde kan overordnet deles i to praksiser: En behandlingsdel og en træningsdel. De to måder at praktisere faget på bliver ofte udøvet i en kombination.

 

 

Poul Nyrup Rasmussen om psykomotorisk terapi

”De unge har brug for nogle mennesker, der forstår dem og deres situation set som en helhed, nogle der, ligesom jeres faggruppe, først og fremmest ser mennesket og ikke en diagnose.” 

Grundlægger og formand for Det Sociale Netværk fhv. statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Det Sociale Netværk arbejder for at forbedre vilkårene for psykisk sårbare unge. (Citat fra artiklen ”Jeres fag kan spille en stor rolle”, interview med Poul Nyrup Rasmussen, Psykomotorik 01/14.)

 

Psykomotorisk behandling 

En psykomotorisk behandling består typisk af: 

1. En samtale mellem terapeut og klient 

  • Den psykomotoriske terapeut afdækker i samtalen både de fysiske og psykiske problematikker, som klienten præsenterer.

  • Udgangspunktet kan lige så vel være en psykisk problematik - som ofte også afspejler sig fysisk, f.eks. ADHD, PTSD, stress el.a. Eller det kan være en fysisk lidelse, der også rummer bagvedliggende psykiske problematikker, f.eks. hovedpine, søvnbesvær, spiseforstyrrelse el.a.

  • Ligeledes spørger terapeuten ind til relevante dele af klientens sociale liv for at afdække, om der her kan ligge årsager til klientens problematikker. 

2. Manuel behandling 

  • Den psykomotoriske terapeut arbejder f.eks. med klientens muskulatur, det kan være en afspænding af overspændte muskler eller en stimulering af underspændte muskler, så de strammer op. Graden af muskulaturens spændthed kan være tegn på et forhøjet psykisk beredskab - eller slaphed.

  • Det faglige udgangspunkt er, at alle følelsesmæssige påvirkninger ligger lagret i den fysiske krop, og at disse påvirkninger forbliver lagret dér, indtil klienten bliver bevidst om dem og får bearbejdet dem kropsligt.  

3. Instruktion i øvelser af fysisk og/eller psykisk art  

Den psykomotoriske terapeut opøver klientens bevidsthed i forhold til: 

  • Kropslige signaler – klienten træner dét at kunne genkende og mærke sine fysiske gener. Klienten får konkrete redskaber i form af fysiske/psykisk relaterede øvelser til at håndtere dette på egen hånd.

  • Psykiske signaler – klienten træner dét at kunne genkende sine egne handlemønstre, tankemønstre, fortolkninger osv., der optræder hos ham/hende i forbindelse med udfordrende situationer. F.eks. når klienten oplever stress. Klienten får konkrete redskaber i form af fysiske/psykisk relaterede øvelser til at håndtere dette på egen hånd.

  • Øvelser kan f.eks. være: træning af vejrtrækning, holdningskoordination, guidet afspænding m.v. 

 Til toppen

 

Psykomotorisk behandling er et samarbejde mellem terapeut og klient 

I et behandlingsforløb hos en psykomotorisk terapeut bliver klienten altid inddraget som medspiller. Det er således ikke den psykomotoriske terapeut, der objektivt betragter klienten udefra og ’ordinerer’ nogle øvelser eller giver klienten manuel behandling for at ’fixe’ skaderne. I en psykomotorisk behandling indgår terapeuten og klienten i et teamwork, hvor klienten er ekspert på sig selv. Det forventes derfor også som udgangspunkt, at klienten gør en aktiv indsats i behandlingsprocessen.

 

Hvem kan få hjælp hos en psykomotorisk behandler? 

Psykomotoriske terapeuter behandler både fysisk og psykisk relaterede problematikker, f.eks.: 

  • Rygsmerter
  • Hovedpine/migræne
  • Stress
  • ADHD, PTSD o.l.
  • Spiseforstyrrelser
  • Søvnbesvær
  • Angst
  • Depression

 

Psykomotoriske terapeuter behandler alle aldersgrupper: 

  • Småbørn/børn
  • Unge
  • Voksne
  • Ældre

 

KONTAKT DAP, hvis du har brug for en psykomotorisk behandler – i arbejdssammenhæng eller privat regi.

Tlf: 33 79 12 60 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle psykomotoriske behandlere der er medlem af DAP, er underlagt DAPs etiske retningslinier og vedtægter. Læs mere her

 

Læs om: Forretningsmanden der slap af med sin stress, ved hjælp af psykomotorisk behandling

  

Chris MacDonald anbefaler psykomotorisk behandling

Chris MacDonald, cand. scient i Human Fysiologi, foredragsholder, forfatter m.m. mener, at sundhedssystemet mangler den type behandling, som psykomotoriske terapeuter tilbyder: 

”En kropslig tilgang til behandling er stadig stort set ikke-eksisterende i det offentlige behandlingssystem. […] med det I kan ser jeg jer som en af de riddere, der mangler omkring det runde bord.” 

”Et område, hvor jeg tænker, at jeres faggruppe kan bidrage er i arbejdet med sammenhængen mellem muskelvæv og den psykiske tilstand. Helt konkret kan det handle om at hjælpe stresset muskelvæv til at slappe mere af.” 

(Uddrag fra artiklen ”Det vigtigste er at lytte”, interview med Chris MacDonald, Psykomotorik 04/14, foto: Anders Hviid)

 

 Til toppen

 

Psykomotorisk træning

Psykomotorisk træning består overordnet af tre aspekter:

1. Fysisk træning

2. Øge deltagernes bevidsthed om egne fysiske/psykiske ressourcer

3. Træning af sociale kompetencer

 

1. Fysisk træning

Psykomotorisk træning handler om at øge konditionen, bevægeligheden, evnen til koordination samt at styrke musklerne. Et træningsforløb vil ofte bestå af følgende elementer:

  • Check in/vær til stede her-og-nu
  • Opvarmning
  • Konditionstræning
  • Puls ned
  • Muskeltræning
  • Stræk, afspænding, restitution

 

2. Øge deltagernes bevidsthed om egne fysiske/psykiske ressourcer

Som del af den psykomotoriske træning bliver deltagerne guidet i at mærke deres egen krop, f.eks. ift. hvordan deres krop bliver fysisk påvirket af træningen, hvad de fysisk kan overkomme m.v.. Deltagerne trænes også i at være bevidste på et psykisk niveau: Hvordan ændrer humøret sig f.eks. når pulsen kommer op, og hvad gør træningen ved ens selvopfattelse og selvbevidsthed?

Når deltagerne får et indblik i deres egne fysiske og psykiske ressourcer, har de også mulighed for aktivt selv at tage ansvar i træningen. Måske kan deltagerne klare mere end de selv troede, eller måske har de presset sig selv hårdere, end de fysisk kan klare.

Gennem den psykomotoriske træning får deltagerne en bevidst og realistisk viden om egen krop og psyke – de lærer, hvilke reelle muligheder de har frem for de muligheder, de tror de har. Denne viden vil typisk gøre træningen til en positiv oplevelse, og disse positive erfaringer kan øge motivationen for yderligere fysisk aktivitet.

 

3. Træning af sociale kompetencer

Den psykomotoriske træning inkluderer også et socialt aspekt, der handler om at træne deltagernes sociale kompetencer og/eller generelt stimulere deres liv socialt set. Dette kan f.eks. foregå gennem par- og gruppeøvelser. Det sociale aspekt kan være en hjælp f.eks. til grupper, der fungerer dårligt socialt og for grupper, hvor deltagerne skal lære hinanden at kende – f.eks. på skoler/uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser. Det kan også være en hjælp og glæde for mennesker, der ikke via job el.a. er socialt aktive, f.eks. pensionister, ældre m.fl.

 

 Til toppen

 

Hvem kan bruge psykomotorisk træning?

Psykomotorisk træning er både for syge og raske deltagere i en såvel helbredende som forebyggende kontekst. F.eks.:

  • Folkeskolen
  • Vuggestuer/børnehaver
  • Ældrecentre og plejehjem
  • Jobcentre
  • Ungdoms- produktions- og daghøjskoler
  • Aftenskoler
  • Inden for psykiatrien
  • Handicapcentre
  • Hospitaler
  • Personlig træning (f.eks. ’kom-i-form’, ’tab-dig’ m.m.)
  • Gravide før/efter fødsel

 

Psykomotorisk træning henvender sig til alle aldersgrupper: 

  • Småbørn/børn
  • Unge
  • Voksne
  • Ældre

  

KONTAKT DAP, hvis du har brug for psykomotorisk træning – i arbejdssammenhæng eller privat regi.

Tlf: 33 79 12 60 Mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Alle psykomotoriske terapeuter der er medlem af DAP, er underlagt DAPs etiske retningslinier og vedtægter. Læs mere her

 

Træning i folkeskolen

 

”Vi skal huske kroppen” - Læs om psykomotorisk træning af børn og unge i folkeskolen

 

Træning af seniorer

Læs om psykomotorisk træning af seniorer: ”Undervisning af hold giver god energi”

 

Forældre-træning

”Træn mens barnet leger” - Læs om forældre-træning på legepladsen 

 

 Til toppen

 

Her arbejder psykomotoriske terapeuter 

Privat praktiserende: Tilbyder behandling og/eller træningsforløb. Find en liste over behandlere i hele landet her  

Skoler: Fokus på den kropslige tilgang og trivsel hos barnet, både på det individuelle plan men også på klasse- og familieplan. 

Børnehaver: Trivsel for det enkelte barn bl.a. gennem gruppedynamiske processer. 

Plejecentre: Gennem sansemotorik og brug af musik m.m. skabes ro og kropsligt nærvær for f.eks. borgere med sygdommen demens. 

Jobcentre o.l.: Borgere hjælpes videre til beskæftigelse og uddannelse, bl.a. ved at lære at finde ro og overblik, få større indsigt i egne reaktionsmønstre og større kropsbevidsthed. 

Flere (andre) steder inden for sundhedsfremme og forebyggelse. Undervisning, behandling og rehabilitering. Arbejdsmiljø, ergonomi og personalepleje. Revalidering og rådgivning m.m.

 

 Til toppen

 

Kilder: 

”Psykomotorisk undervisning i fysisk træning” af Manja Flammild og Sanne Rossing Andersson. VIA UC Psykomotorikuddannelsen, 2013. 

Psykomotorik – fagblad for Danske Psykomotoriske Terapeuter NR. 03/12, 06/12, 04/13, 01/14, 03/14, 04/14 

Fotos: Jørgen True, Anders Hviid, Pia Hansen.