Nyt fra formanden

Nyt fra formanden: En historisk beslutning

26. april 2018

En historisk beslutning kan det vel kaldes, at Danske Psykomotoriske Terapeuters stemmeberettigede medlemmer med et stort flertal har valgt, at vi skal ansøge om autorisation på vegne af hele faggruppen i Danmark.

Hele 77,9 pct. af de afgivne stemmer var et ja. Der var 10,7 pct. som stemte blankt og 11,4 pct. der stemte nej. Stemmeprocenten var på hele 66  procent. At så mange valgte at bidrage med deres mening, ser jeg som et glædeligt udtryk for at vores fag og dets fremtid ligger mange på sinde.

Læs mere om afstemningen her

Jeg ser med tilfredshed tilbage på den proces, vi har være igennem op til afstemningen. Langt de fleste medlemmer, jeg har mødt på de otte medlemsmøder rundt i landet har givet udtryk for, at det har været rart at få et mere fast grundlag at beslutte sig på. Samtidig har min fornemmelse også været, at der er en lyst til fremadrettet at diskutere, hvor faget er på vej hen. Det må være næste projekt.

Nu begynder alvoren

Imidlertid var forløbet op til afstemningen og selve afstemningen den lette del af processen. Det kommende arbejde med autorisation er der, hvor alvoren begynder. Nu skal hovedbestyrelsen på arbejde og finde ud af, hvordan vi kommer videre. Der skal besluttes, hvor mange ressourcer der skal afsættes til arbejdet og vi skal finde frem til, hvem der skal hjælpe os i mål.

For en ting er helt sikkert: Vi skal udarbejde og indsende en saglig og yderst kompetent ansøgning til Styrelsen for patientsikkerhed, for der vil gå nogle år før vi får en ny mulighed.

Den største udfordring

Alle der har været med på debatmøderne er sikkert gået derfra med en fornemmelse af, at det her ikke bliver nemt. Men hvorfor egentlig ikke? Vi er jo et sundhedsfag lige som alle de andre, ikke?

Jo! Men det er bare ikke sikkert, at det er nok. Vores allerstørste udfordring i forhold til at blive autoriseret er, at vi jo rent faktisk ikke gør noget i vores praksis, som er decideret farligt. I hvert fald ikke set ud fra den gængse holdning hos Sundhedsstyrelsen, som går ud på, at man skal ”knække” eller ”bryde huden” hos patienten for at være farlig.

En farbar vej

Men der er ingen grund til at give op på forhånd! Vores opgave må så blive at finde en farbar vej i vores ansøgning. Dét jeg prøver at sige er, at det på ingen måde er givet, at vi opnår autorisation i første omgang. Men jeg kan love, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at vi gør et godt forsøg.

Ender vi med at have en autorisation indenfor rækkevidde, så står vi overfor at skulle finde løsning på nogle af de løse ender, der er dukket op i debatterne. Det handler f.eks. om efteruddannelse, fagtitel for dem der vælger ikke at lade sig autorisere osv.

Jeg forslår at vi løser udfordringerne, når de er reelle, og vi ved præcis, hvad de indeholder, frem for at bruge en masse energi på dem på forhånd. Er det ikke en plan?

 

------------------------------

 

ARKIV:

 

Marts 2018: Hvorfor nu alt den ballade?

De fleste borgere i dette land har nok opdaget, at der er varslet både strejke fra store dele af fagbevægelsen og lockout fra de tre offentlige arbejdsgivere. Det er også ret tydeligt, hvad balladen handler om:

1) De offentligt ansatte vil have del i det samfundsopsving, som er i gang lige nu. Derfor ønsker de at følge lønudviklingen i det private.

2) Den betalte spisepause er i fare for at blive fjernet uden kompensation

3) En samlet fagbevægelse kræver, at undervisernes arbejdstid skal bygge på resultater af forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager fremfor at være bestemt ved lov i folketinget.

Principper under angreb
Men er det virkelig så vigtige emner, at hele Danmark potentielt skal lukkes ned fra den 10. april? Er det ikke bare den samme gamle sang fra fagbevægelsen: Mere i løn, længere ferie og så videre?

Nej, den store forskel er, at det er principperne for hele den danske forhandlingsmodel, som er under angreb. Kogt ind til benet handler det simpelthen om, hvorvidt løn og ansættelsesvilkår aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstagere, eller om det er en siddende regering, som dikterer vilkårene for de offentligt ansatte.

Er lønniveauet sukket af?
Undervejs i forløbet har det været interessant at følge udmeldingerne fra statens forhandler, Sophie Løhde. Om det er taktik, eller om Sofie Løhde bare har været en elefant i en glasbutik, skal jeg ikke kunne sige, men det er da lykkedes hende at gøre den samlede fagbevægelse temmelig vred.

Fra arbejdsgivernes side er vi blevet mødt med en masse ’spin’ om, at de offentligt ansatte ikke bidrager med værdi og at de offentligt ansattes lønniveau er ’stukket af’. Det mest interessante har nok været udmeldingen efter den varslede strejke, nemlig at fagbevægelsen med 70.000 strejkende medlemmer ville ramme samfundet virkeligt hård - hvorefter stat, regioner og kommuner varsler lockout af 440.000 offentligt ansatte. Jeg undres!

Lad os kæmpe for den danske model
Det giver da ikke mening. Eller gør det? Tjo, for hvis vi nu taget et stort skridt bagud for at få lidt overblik, så har vi et siddende regeringsparti, som helt tilbage til Anders Fogh Rasmussen ikke har lagt fingrende imellem, når det kommer til nedlæggelse af den offentlige sektor. Hele denne konflikt har sit udspring i, at der i visse partier på Christiansborg er et ønske om at spare så meget som muligt på den offentlige sektor.

Den pointe rækker meget længere end en varslet konflikt i april 2018. Lad os stå sammen og kæmpe for, at vi kan bevare den danske model som misundes mange andre steder i verden. Og lad os samtidig huske de bagvedliggende årsager til, at de offentligt ansatte bliver presset så meget i deres dagligdage og på deres løn, når du skal sætte dit kryds ved næste folketingsvalg.

 

2017 – et godt år

Julen og nytåret nærmer sig – og som altid begynder man at gøre status over året.

Og hvad har det forgangne år så bragt os i Danske Psykomotoriske Terapeuter? Jeg synes faktisk, at det har været et okay år, sådan sagt med lidt jysk underdrivelse. Der er sket rigtig meget i foreningen. Sekretariat har haft virkelig travlt og har det stadig. Samtidig med, at vi fik to nye medarbejdere på sekretariatet, flyttede vi ind på 1. sal hos FOA i København. I sidste måned flyttede vi så den sidste tur videre op på 3. sal, hvor vi har fået lidt mere plads og nogle bedre kontorer. Nu skulle vi gerne blive der i et godt stykke tid.

Som nogle af jer har opdaget, er vi ved at skifte til nyt medlems- og økonomisystem. Vi har udfordringer – men når vi er i mål, bliver det rigtig godt. Indtil da håber jeg, at I vil bære over med os, hvis der dukker en forkert kontingentopkrævning op eller andet mystisk. At lave store strukturelle ændringer, samtidig med at den normale drift skal passes, trækker hårde veksler på en lille medarbejdergruppe som vores. Derfor vil jeg på vegne af hele foreningen sige tak for en stor indsats i det forgangne år. 

Overenskomstforhandlinger i sigte
Politisk har en del af året stået på forberedelse til overenskomstforhandlingerne, som løber af stablen i den første del af 2018. Vi sætter vores lid til fysioterapeuternes formand Tina Lambrecht, som skal forhandle på vores vegne. Jeg er sikker på, at hun vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for, at vi får et tilfredsstillende overenskomstresultat.

Har du bare har fulgt en lille smule med i medierne på det sidste, vil du have opdaget at regeringen allerede er godt i gang med ”mediespinneriet”. Det nyeste eksempel er innovationsminister Sophies Løhdes (V) udmelding om, at offentligt ansatte får for meget i løn

Det er jeg selvfølgelig dybt uenig i – og Sundhedskartellet, som Danske Psykomotoriske Terapeuter er en del af, arbejder da også for bl.a. mere i løn til ansatte i regioner og kommuner

Danske Psykomotoriske Terapeuter stiller kun med ét krav til overenskomstforhandlingerne – nemlig at vi skal løftes til samme løntrin som de sundhedsfaglige fag, vi sammenligner os med. At vi kun stiller det ene krav, betyder selvfølgelig ikke, at vi kommer i mål med det. Men lykkes det ikke i denne omgang, vil vi kæmpe videre. Selvfølgelig skal vi have lige løn for lige uddannelse.

Sundhedskartellet stiller da også med et krav om ligeløn, så i det lys rammer vores krav jo dagsordenen 

Større synlighed
Når jeg ser tilbage på året der er gået, så synes jeg faktisk at vores faggruppe er blevet mere tydelige for omverdenen. Når vi deltager på Folkemødet Bornholm, Psykiatritopmøde og lignende, så er min oplevelse, at flere kender til vores fagtitel og at der er en generel interesse for vore helhedsorienterede tilgang til arbejdet med mennesker.

Jeg har fået flere direkte henvendelser fra interesserede, senest af et forsikringsselskab, som var interesserede i at finde ud af, om vi kunne være en del af deres tværfaglige tilbud. Spændende at se hvad det bliver til.

Afstemning om autorisation
Vi skal da også se frem mod det nye år, hvor der er flere spændende ting på programmet. Det bliver yderst interessant at se hvad overenskomstforhandlingerne for det offentlige bringer, og så er der jo afstemning om, hvorvidt vi skal søge autorisation.  

Jeg håber, at se rigtig mange af jer til informations- og debatmøderne om autorisation i begyndelsen af året. Måske tænker du, at det ikke er relevant for dig, men mød op alligevel og få opdateret din viden om autorisation og benyt lejligheden til at komme med din mening og hilse på dine fagfæller.

Du kan lsæe mere om autorisation her

Generalforsamling
Og selvfølgelig skal vi ikke glemme at der er generalforsamling i oktober 2018. Her har du muligheden for direkte at påvirke Danske Psykomotoriske Terapeuters arbejde fremover, for husk på at alle os der er medlemmer af foreningen er lig med Danske Psykomotoriske Terapeuter og jo flere vi er des større muligheder har vi.

Du ønskes en rigtig god jul og et skønt og givtigt nytår!