Nyt fra formanden

Hva’ så, cykelmotor?

”Hva’ så, cykelmotor? ”

 ”Ja, hva’ så?” 

”Jeg har lige været ovre i motionsrummet og har roet på romaskinen, jeg var også på løbebåndet, det var mig, der bad om at komme derover.”

”Nådada, high five” (Klask).

Sådan startede min vagt på den lukkede psykiatriske afdeling den ene dag. Dejligt at blive modtaget på den måde, når man møder ind. Og så pyt med, at det der med at være psykomotorisk terapeut af og til resulterer i interessante tilnavne. Der er også så mange bogstaver i vores fagtitel, selvom vi mener, at den er både præcis, rigtig og dækkende, og selvom vi er stolte af den…

Jeg har, som så mange gange før, brugt noget tid på at tale mig ind på en patient, at skabe en relation og på at give lidt mening til rygsmerter, stillesiddende liv, beroligende medicin og måder at mærke sin krop på. Både når den gør ondt, når det er rart, og når kropsfornemmelser får én til at føle sig angst, eller urolig, eller utilpas.

Et lille gryende forløb med behandling, øvelser og refleksion, har måske haft den effekt, at der blev plads til at have lyst og vilje til at træne lidt, bevæge sig og gøre lidt selv, så kroppen føles som et mere behageligt sted at være. Så det er muligt at føle sig lidt mere herre over situationen, når psykisk sygdom ellers har gjort sig herre over livet, så det bedste sted at være er en lukket og sikret psykiatrisk afdeling - selvom det heller ikke er særlig fedt. 

Og rykker det så noget? Vil han fremover sørge for at træne og bevæge sig i stedet for at gå i stå i sofaen og måske drikke alkohol eller tage stoffer for ikke at mærke kroppens og psykens behov? Det ved jeg ikke. Men det var en god eftermiddag og et dejligt smil, og så er jeg gerne en cykelmotor, eller hvad det nu hedder…

Det er disse små momenter, hvor arbejdet giver mening, der giver et rygstød til alle de andre øjeblikke, hvor det er lidt kedeligt, lidt op ad bakke og hvor det kan være svært at forklare sig, eller måske endda selv at mærke og huske på, hvad det der psykomotorik egentlig var for noget.

Jeg tror, at jeg deler dens slags oplevelser med rigtigt mange af mine fagfæller: Det er her i praksis, i undervisning, behandling eller samtale med klienter, patienter eller deltagere, at man kan se det psykomotoriske fag udfoldet og se, hvordan det passer ind i livet hos de mennesker, vi er i kontakt med.

At beskæftige sig med fagpolitik, bestyrelsesmøder, skriverier og udviklingsprojekter, handler om at støtte at disse momenter bliver flere, hvor vores faglighed giver mening, og hvor vi gør en forskel for de mennesker, vi arbejder med.

God arbejdslyst til alle cykelmotorer, psykoøhhh-er, afspændingspædagoger, behandlere, konsulenter, undervisere, aktivitetsmedarbejdere, alle psykomotoriske terapeuter – High Five!

Vi tales ved….

Ditte-Marie Post,
formand

 

---------------

26. februar 2019

Vi nærmer os en valgkamp og et folketingsvalg, og de store og vigtige ting i danskernes liv kommer derfor i spil: Hvad med vores sundhed, skole, infrastruktur og velfærd? Sundhedsfagenes organisationer er på banen og giver deres besyv med, for hvad mener de? Og hvad mener vi i Danske Psykomotoriske Terapeuter om den reform, som regeringen har foreslået indført i sundhedsvæsenet?

Regionerne skal nedlægges – det mener vi nok ikke så meget om – og sundhedsvæsenet skal organiseres med fokus på det ”tætte og nære sundhedsvæsen”: Lokale sundhedshuse, tværfaglighed og tæt samarbejde med praktiserende læger i primærsektoren.

Det kan vi som organisation mene en masse om:

Et sundhedsvæsen, der skal organiseres på denne måde, åbner for at anvende endnu flere af de sundhedsfaglige professioner. Der er brug for psykomotoriske terapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykologer i et tæt og nært sundhedsvæsen, og der er brug for et større, bredere og mere tilgængeligt samarbejde mellem disse fagligheder, hvis behandling og forebyggelse skal rykke tættere på borgerne. Og hvis antallet af indlæggelser på hospitalerne skal reduceres – et af de store mål med reformen.

Psykomotoriske terapeuter arbejder allerede rundt omkring i sundhedshuse, smerteklinikker og liaisonpsykiatri – blandt andet. Vi bidrager med vores faglighed til sundhedsoplysning, rådgivning, undervisning og behandling, og vi kan noget indenfor behandling af stress, kroniske smerter og indenfor udredning og behandling af de svære psykosomatiske tilstande, som falder ned mellem stolene i det traditionelle behandlingssystem.

En psykomotoriske terapeut kan også noget med støtte og relationer, vi er gode til at tale med mennesker, og vi er gode til at hjælpe med at få sat ord og handling på, når kroppen har noget at sige. Og ikke mindst har vi konkrete kompetencer indenfor undervisning og manuel behandling, der kan sættes ind både før, under og efter anden behandling og udredning.

Med andre ord: De ting, der foreslås gennemført i den nye reform gør, at vi som faggruppe og faglig organisation bør følge med i, hvad der sker, og vi skal være klar til at byde ind, tale med og søge de stillinger, der forhåbentlig følger med en implementering.

For det er jo selvfølgelig lige det: Hvad kommer der egentlig til at ske? Hvordan og hvornår kommer det i gang? Og følger er der penge (nok) med til, at et nært og tæt sundhedsvæsen bliver en realitet?

Danske Psykomotoriske Terapeuter følger udviklingen, og er med i det omfang vi har ressourcer til det, når reformplanerne diskuteres i Sundhedskartellet og mellem organisationerne.

Men vi har også brug for dig, kære medlem, der har erfaringer med arbejde på kommunalt og lokalt plan i sundhedshuse, rehabilitering, og lignende – hvor er vi repræsenterede allerede? Hvordan går det? Hvilke ydelser efterspørges?

Fortæl os det, så vi kan blive endnu bedre og skarpere til at byde ind. Skriv eller ring til os på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. , eller direkte til din formand, Ditte-Marie Post, på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Og husk at opdatere din medlemsprofil på Membersite – vi arbejder bedst, hvis vi kender vores medlemmer. Læs mere her

Vi tales ved

 Ditte-Marie Post                                                                                                                                                                                                                                   

---------------------

Januar 2019: 

Kære medlem,

Årets første måned er snart gået, og vi er alle ved at vænne os til, at der står et nyt årstal på alting. Når jeg begynder på et nyt år, er det med alle ønsker, planer og nytårsforsætter i baghovedet og mange tanker og overvejelser om, hvordan det kan komme til at lykkes. Sådan tror jeg, mange af os har det…

Som formand for DAP, drejer mange af tankerne sig om at få emnerne på arbejdsprogrammet, de mere faste opgaver, og samarbejdet indadtil og udadtil i foreningen til at gå op i en højere enhed, så vi kan se, at vi kommer fremad, udad og udvikler os. 

Den nye hovedbestyrelse har netop haft sit andet møde, og jeg er glad for at vi er ved at få etableret et godt samarbejde, at der bliver budt ind med idéer og entusiasme, og at arbejdsopgaver og udvalgsposter bliver fordelt, alt efter hvor meget tid, de enkelte medlemmer har.

Hovedbestyrelsens og formandskabets vigtigste opgave er at omsætte arbejdsprogrammet og generalforsamlingens beslutninger til arbejdsopgaver, der kan udføres indenfor foreningens tidsmæssige og økonomiske ressourcer, og de første fokuspunkter bliver dimittendledigheden, og arbejdet med en ansøgning om autorisation. 

Begge emner kan komme til at tage tid, og består af en række større og mindre opgaver, både for den politiske ledelse og for sekretariatet - og begge emner, mener jeg, har potentiale til ikke blot at være interessante for ledige dimittender, og for de, der føler stærkt for en autorisation af vores profession: Med et fokus på dimittender, der går ledige lidt for længe, følger et generelt fokus på, hvordan psykomotoriske terapeuter finder beskæftigelse. Og forarbejdet til en autorisationsansøgning består blandt andet i, at vi bliver endnu skarpere til at formulere, hvordan, hvor, og med hvem psykomotoriske terapeuter arbejder. 

Nu må vi se, hvor langt vi kan nå. I år. Til begge emner har uddannelserne i Hillerød og Randers budt ind på samarbejde og vidensdeling, og jeg ser frem til dette arbejde, der bliver søsat i løbet af de næste måneder.

Og så blev det, at vi er en fagforening, der indgår i overenskomstforhandlinger i kraft af aftaler og samarbejder med andre fagforeninger og organisationer af fagforeninger, lige pludselig meget vigtigt. 

Læs også: DAP har opsagt forhandlingsaftalen med Danske Fysioterapeuter

Vi kan planlægge så meget vi vil, men at Danske Fysioterapeuter beslutter at skifte hovedorganisation, så de ikke længere kan forhandle overenskomst for DAP i Sundhedskartellet, det kunne vi ikke planlægge. Der kommer til at ligge en opgave på mit bord, som skal løses inden forberedelserne til OK21 går i gang næste år. 

Nu er det ikke længere som det plejer, og vi skal nu finde en vej gennem det, vi gerne vil, og det, der er muligt, så vi kan få det bedst mulige resultat i 2021. Der skal holdes møder, indsamles information, stilles spørgsmål og diskuteres i hovedbestyrelsen om, hvordan vi som en lille forening kommer tættest på det bord, hvor forhandlingerne foregår. 

Overenskomsterne på det kommunale og regionale område gælder for alle psykomotoriske terapeuter, og danner grundlag for de lønaftaler, som foreningens lønforhandler kan få i land for det enkelte medlem. Så det er vigtigt. Og det er en opgave, der også kommer til at tage tid. Hold dig opdateret her, på hjemmeside, nyhedsbrev og fagblad.

Så, ja, formands- og fagforeningskalenderen er blevet fyldt op. Det bliver spændende.

Vi tales ved.

 

Ditte-Marie Post, formand, Danske Psykomotoriske Terapeuter

 

-------------

December 2018

Af Ditte-Marie Post, 
formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter 

Danske Psykomotoriske Terapeuter har netop afholdt generalforsamling. Der var 31 stemmeberettigede medlemmer til stede, men lægger man de medsendte fuldmagter til, var der repræsentation af mere end 75 medlemmer ved dette møde.

Da vores forening har lidt flere end 1.000 medlemmer, hvoraf cirka 700 er stemmeberettigede, vil det sige, at cirka 10 procent af medlemmerne har brugt deres stemme til generalforsamlingen og har været med til at sammensætte hovedbestyrelse, formandskab og til at godkende emnerne for foreningens arbejdsprogram. 

LÆS OGSÅ: Arbejdsprogram 2018-2020 (pdf)

Er det så meget eller lidt engagement i forhold til andre fagforbund? Tjah, jeg har prøvet at sammenligne med andre fagforeninger, både de store og de små, og forholdsmæssigt er det nok cirka det samme over hele linjen. Som nyvalgt formand, som en del af det nyvalgte formandskab og den nyvalgte hovedbestyrelse, kommer man til at hænge sig lidt i den slags. Det er jo den tilkendegivelse, det mandat og de beslutninger, der blev taget, der kommer til at være styrende for en stor del af, hvad foreningen skal beskæftige sig med de næste to år. Så det betyder noget, hvem der kommer, og hvad der bliver sagt og diskuteret.

Det er blevet sagt uendelig mange gange, at vi som psykomotoriske terapeuter er få, og at fagforeningen er lille i sammenligning med de andre. Og det er da også mange af medlemmernes daglige virkelighed, at vi arbejder alene eller sammen med et par stykker og er fordelt over store dele af vores land, og at det derfor ofte føles, som om der er meget langt mellem os, både fysisk og mellem de forskellige specialer, som vi arbejder med.

På den anden side, så er fordelen ved at være små og få, at kommandovejene er kortere, og at det er lettere at få sekretariatet og formandskab i tale og at få taletid på en generalforsamling. Og fra mit perspektiv, fra den formandspost, hvor jeg er kommet til at sidde, skal der ikke herske tvivl om, at det er vigtigt at høre fra medlemmerne om problemer og udfordringer, men da også om succeser og sejre og alt det indimellem, således at jeg og vi ved så meget som muligt om, hvad der sker rundtomkring.

Jeg håber derfor, at man vil benytte sig af muligheden for at ringe eller skrive til mig som formand og i øvrigt bruge det nye medlemssystems muligheder for at registrere geografiske og arbejdsmæssige oplysninger, det betyder noget for, hvad og hvordan vi kan arbejde som central organisation for psykomotoriske terapeuter i Danmark.

LÆS OGSÅ: Opdater dine oplysninger og deltag i lodtrækningen om et gavekort

Siden generalforsamlingen i oktober har hovedbestyrelsen haft sit første møde, og vi er godt på vej med den endelige formulering af foreningens arbejdsprogram for 2018-2020. Hovedpunkterne blev vedtaget på generalforsamlingen: Autorisation, Dimittendledighed, Kernefaglighed og Forskning. Jeg, og vi, ser frem til at arbejde med disse ret forskelligartede punkter, og vi har haft en god diskussion af, hvordan vi inden for foreningens ressourcer kan nå et stykke vej med disse emner.

Afslutningsvis endnu en lille leg med tallene: Vi er en lille forening, ja, men det betyder også, at hvis man ønsker at nedbringe ledighedsprocenten med en procent, handler det om, at syv(!) medlemmer skal i fuldtidsarbejde. At du og dine fagfæller er medlemmer, betyder meget for foreningens kapacitet: De 6.344 årlige kroner (hvoraf de 6.000 kan trækkes fra i skat), som et aktivt medlemskab koster, bliver omsat til mandetimer på sekretariatet, deltagelse i flere møder, konferencer, informationsmateriale etc., etc., der ikke bare kommer det enkelte medlem, men alle psykomotoriske terapeuter til gode. Forestil dig så, hvor meget 10 eller 20 flere medlemmer kunne betyde ...

Så du betyder noget, DAP-medlem, både med din stemme til generalforsamlingen, med dit bidrag og input til foreningens arbejde og med det, at du er medlem og sørger for, at dine fagfæller også bliver medlem. Det er noget, som vi alle får noget ud af, derfor er betegnelsen ”Psykomotorisk terapeut, DAP”, også et tegn på faglig solidaritet.

 

Læs alt om generalforsamlingen: dap.dk/gf2018 

 

--------------------------------------------------

ARKIV:

November 2018 

 

Af Ditte-Marie Post,
formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter

Ved generalforsamlingen den 27. oktober blev jeg valgt til formand for vores fagforening, Danske Psykomotoriske Terapeuter. Jeg vil gerne takke for denne forsamlings tillid til mig, og jeg håber, at jeg vil kunne vise mig tilliden værdig og varetage foreningens og medlemmernes interesser. Dette gælder både i arbejdet mod vore fælles mål på kort og på langt sigt.

Det nye formandskab, Anne Marie Thureby Horn og jeg, har sammen med den nyvalgte hovedbestyrelse fået til opgave at foretage den endelige sammenfatning og formulering af foreningens arbejdsprogram for de næste to år.

Af de stillede forslag, og af den debat, som vi havde på generalforsamlingen, fremgik det heldigvis ganske klart, hvad der var ønskerne og behovet, og vi kunne vedtage de hovedpunkter, der skulle med. Nemlig autorisation, dimittendledighed, fagets kernefaglighed og forskning.

Der forestår nu et spændende arbejde med at sætte sammen og planlægge, og at sætte de gode og entusiastiske kræfter i spil, der er kommet til at udgøre den nye ledelse af vores forening. 

Jeg glæder mig, og glæder mig til de næste måneder, hvor der forestår et vigtigt, men også intenst stykke arbejde. Den nye hovedbestyrelse og det nye formandskab består af både ”nye” og ”gamle” i DAP-sammenhænge, som har gode muligheder for at få et godt og frugtbart samarbejde i gang. 

Vi tales ved!

Om Ditte-Marie Post

Jeg er på vej til de 48 år, uddannet i 2007 under den nye uddannelse – professionsbacheloren – men de første to år under titlen ”Afspændingspædagog”, indtil vi skiftede professionsbetegnelse i 2010.

Før jeg blev psykomotorisk terapeut, har jeg taget en bacheloruddannelse og dele af en kandidatuddannelse ved Roskilde Universitet i humaniora, engelsk og udviklingsstudier, og jeg har blandt andet, arbejdet nogle år som lærer på gymnasieniveau.

Jeg har boet i flere lande, blandt andet Frankrig og Brasilien, og taler derfor, ud over engelsk, flydende fransk, portugisisk og en slags spansk.

Under og efter min uddannelse i 2007 arbejdede jeg som underviser i en række aftenskoler: Familieskolen, APA, AOF og FOF. Jeg underviste gravide og nybagte mødre, underviste i vand, og havde en del hensyntagende hold.

2008 blev jeg ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på et botilbud, siden i et Opsøgende Psykiatrisk Team og siden 2016 har jeg haft min gang som psykomotorisk terapeut på en lukket psykiatrisk afdeling.

Sideløbende hermed har jeg taget en mastergrad i sundhedsfremme, uddannet mig til stressvejleder, og jeg har siden været tilknyttet psykomotorikuddannelsen i Hillerød som timelærer i psykiatri, nogle dage hvert semester.

Jeg vil fortsat arbejde i psykiatrien, da formandsposten i DAP er en halvtidsposition, og især da jeg mener, at det er vigtigt, at jeg som formand for fagforeningen bevarer en tæt forbindelse ikke blot til faget og til mine fagfæller, men også til selve fagets praksis med dets udfordringer, glæder og oplevelser.

Jeg har været engageret i DAP i forskellige funktioner siden 2010, som hovedbestyrelsesmedlem, udvalgsmedlem, næstformand og siden 2016 som delegeret i de internationale organisationer, OIPR og EFP, hvor jeg er vicepræsident i den sidstnævnte. Dette er et stykke frivilligt arbejde, som jeg bevarer sideløbende med min funktion som formand for DAP. 

 

----------------------------

Juni 2018

Faget har brug for dig!

Af Rolf Auhagen

Sommerferien er på trapperne for de fleste, og jeg ser tilbage på et første halvår af 2018, som begyndte i autorisationens navn, hvor jeg var på tur rundt i landet og møde en del af jer, og jeg vil gerne takke dem som tog sig tid til at komme og debattere emnet. Resultatet kender vi jo alle og som jeg har skrevet tidligere: ”Det var den nemme del, nu mangler vi den svære del. At lave en god ansøgning”.

LÆS MERE: Medlemmerne har stemt ja til at søge om autorisation

Langt den største del af mit arbejde hen over foråret har været koncentreret om OK18. Jeg sad ikke selv med ved de langstrakte forhandlinger - den del ”har vi folk til”, hvis jeg kan tillade mig at sige sådan. Men der har været en enorm mængde emails og de utallige sider tekst med dertilhørende justeringer og rettelser, som skulle gennemgås. 

Mængden af detaljer der skal passe sammen, når 11 sundhedsfaglige organisationer skal enes om at udvælge overenskomstkrav, og antallet af møder der skal til for at det hele går op i en højere enhed er næsten for meget. 18 møder i Sundhedskartellet er det blevet til her i den 1. halvdel af 2018. Phyyyy! 

Og så var jeg lige ved at glemme at nævne det kæmpe arbejde, som sekretariatet har udført i den forgangne OK-periode. Rigtig mange af jer medlemmer har kontaktet os for at får klarhed over situationen: ”Skal jeg i konflikt?”, ”Hvorfor er jeg udtaget, når min fys-kolleger ikke er?” er nogle af de mange spørgsmål. Der har været meget usikkerhed, men jeg synes nu, at vi kom OK-igennem (undskyld den dårlige joke), også selv om ingen af os havde prøvet at stå i sådan en situation før.

I midten af juni var vi endnu engang en tur til Folkemødet på Bornholm, og jeg synes faktisk, at det har været det mest vellykkede af vores Folkemødeture indtil nu. Jeg håber, at I har fulgt med på Facebook og Twitter og dermed fået en lille bid af stemningen fra vores tre events, som faktisk fungerede rigtig godt. 

LÆS MERE: Folkemødet 2018

Vi lagde ud med en quiz om stress og angst, og selvom Folkemødet lige var begyndt, var der fuldt hus i FTFa´s telt. Lidt fis og ballade krydret med finurlig viden om emnet, viste sig at kunne hold folk interesseret. 

Senere samme dag havde vi debat om unges mistrivsel, hvor gode kapaciteter som Niels Sandø fra Sundhedsstyrelsen, Kim Callesen fra Headspace, Borgmester Jesper Christensen og professor Carsten Obel kom med deres besyv om mulige løsninger. Debatter er nu en sjov størrelse, for der bliver sagt en hel masse ting og der kan være langt mellem de entydige konklusioner. 

Jeg håber dog, at alle både debattører og tilskuere blev en smule klogere. Når alt kommer til alt handler Folkemødet nok mest om at mødes, netværke, blive set og få fremlagt sine pointer. Vi sluttede vore events af med en gang kommunekærlighed, hvor jeg forsøgte at gøre mine hoser grønne overfor tre kommunalpolitikere. Jeg synes, at du skal give dig tid til at se den fine video som ligger på Facebook fra dette event lige her:

 

 

Folkemødet er spændende og helt sikkert et fint sted at flashe vores fag, men hold da fest, hvor var jeg bombet efter de fire dage. De fire frivillige, som var taget med, skal have stor tak for indsatsen - de var på farten under hele Folkemødet, så jeg kan forestille mig at de også har været godt brugt.

Husk generalforsamlingen i oktober!

Den kommende sommerferie trækker gevaldigt, men inden jeg lukker ned, synes jeg, at det er vigtigt at nævne, at vi har generalforsamling den 27. oktober i Odense. Hvad der endnu vigtigere er at der er valgt til både næstformandsposten og som vanlig er hele hovedbestyrelsen på valg. 

Der er ikke langt imellem, at jeg på Facebook eller til møder bliver mødt med noget i denne stil: ”Det må DAP da gøre” eller ”Hvorfor gør DAP ikke…?”

Og jeg kan kun sige en ting til dette: Husk at Danske Psykomotoriske Terapeuter er ALLE os medlemmer, altså også dig! Vores sekretariat består af fire medarbejdere, hvor kun én er på fuld tid. Derudover er formandskabet på deltid, og vi har en frivillig hovedbestyrelse. Set i det lys synes jeg faktisk, at vi gør et rigtig, rigtig godt stykke arbejde.

Skal vi gøre mere end i dag, ja så er der behov for at mange flere medlemmer (læs: også dig), stiller op og tager del i arbejdet. Der er mere end nogensinde brug for engagerede medlemmer, som vil prioritere det fagpolitiske arbejde, som tør og vil tage udfordringen op, så vi kan få skabt en dynamisk indsats. 

De andre danske sundhedsfag har for længst opdaget, at der er noget der hedder ”helhedsorienteret” og ”bio-psyko-social”. Vi er bagud på point og nærmer os forlænget spilletid. Jo længere tid der går, desto sværere bliver det at forklare, hvorfor man skal benytte en psykomotorisk terapeut og ikke en fysioterapeut, ergoterapeut eller måske en sygeplejerske med et kursus i kontakt og relation. 

Jeg vil til slut stjæle lidt og omskrive et kendt citat af John F. Kennedy: ”Kære medlem, spørg ikke hvad Danske Psykomotoriske Terapeuter kan gøre for dig, spørg hvad du kan gøre for Danske Psykomotoriske Terapeuter”. For kun sammen er vi stærke nok til at vinde kampen for at det psykomotoriske fag også i fremtiden bliver udført af psykomotoriske terapeuter.

Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommerferie

 

------------------------------

 

26. april 2018

En historisk beslutning kan det vel kaldes, at Danske Psykomotoriske Terapeuters stemmeberettigede medlemmer med et stort flertal har valgt, at vi skal ansøge om autorisation på vegne af hele faggruppen i Danmark.

Hele 77,9 pct. af de afgivne stemmer var et ja. Der var 10,7 pct. som stemte blankt og 11,4 pct. der stemte nej. Stemmeprocenten var på hele 66  procent. At så mange valgte at bidrage med deres mening, ser jeg som et glædeligt udtryk for at vores fag og dets fremtid ligger mange på sinde.

Læs mere om afstemningen her

Jeg ser med tilfredshed tilbage på den proces, vi har være igennem op til afstemningen. Langt de fleste medlemmer, jeg har mødt på de otte medlemsmøder rundt i landet har givet udtryk for, at det har været rart at få et mere fast grundlag at beslutte sig på. Samtidig har min fornemmelse også været, at der er en lyst til fremadrettet at diskutere, hvor faget er på vej hen. Det må være næste projekt.

Nu begynder alvoren

Imidlertid var forløbet op til afstemningen og selve afstemningen den lette del af processen. Det kommende arbejde med autorisation er der, hvor alvoren begynder. Nu skal hovedbestyrelsen på arbejde og finde ud af, hvordan vi kommer videre. Der skal besluttes, hvor mange ressourcer der skal afsættes til arbejdet og vi skal finde frem til, hvem der skal hjælpe os i mål.

For en ting er helt sikkert: Vi skal udarbejde og indsende en saglig og yderst kompetent ansøgning til Styrelsen for patientsikkerhed, for der vil gå nogle år før vi får en ny mulighed.

Den største udfordring

Alle der har været med på debatmøderne er sikkert gået derfra med en fornemmelse af, at det her ikke bliver nemt. Men hvorfor egentlig ikke? Vi er jo et sundhedsfag lige som alle de andre, ikke?

Jo! Men det er bare ikke sikkert, at det er nok. Vores allerstørste udfordring i forhold til at blive autoriseret er, at vi jo rent faktisk ikke gør noget i vores praksis, som er decideret farligt. I hvert fald ikke set ud fra den gængse holdning hos Sundhedsstyrelsen, som går ud på, at man skal ”knække” eller ”bryde huden” hos patienten for at være farlig.

En farbar vej

Men der er ingen grund til at give op på forhånd! Vores opgave må så blive at finde en farbar vej i vores ansøgning. Dét jeg prøver at sige er, at det på ingen måde er givet, at vi opnår autorisation i første omgang. Men jeg kan love, at jeg vil gøre hvad jeg kan, for at vi gør et godt forsøg.

Ender vi med at have en autorisation indenfor rækkevidde, så står vi overfor at skulle finde løsning på nogle af de løse ender, der er dukket op i debatterne. Det handler f.eks. om efteruddannelse, fagtitel for dem der vælger ikke at lade sig autorisere osv.

Jeg forslår at vi løser udfordringerne, når de er reelle, og vi ved præcis, hvad de indeholder, frem for at bruge en masse energi på dem på forhånd. Er det ikke en plan?

 

Marts 2018: Hvorfor nu alt den ballade?

De fleste borgere i dette land har nok opdaget, at der er varslet både strejke fra store dele af fagbevægelsen og lockout fra de tre offentlige arbejdsgivere. Det er også ret tydeligt, hvad balladen handler om:

1) De offentligt ansatte vil have del i det samfundsopsving, som er i gang lige nu. Derfor ønsker de at følge lønudviklingen i det private.

2) Den betalte spisepause er i fare for at blive fjernet uden kompensation

3) En samlet fagbevægelse kræver, at undervisernes arbejdstid skal bygge på resultater af forhandling mellem arbejdsgiver og arbejdstager fremfor at være bestemt ved lov i folketinget.

Principper under angreb
Men er det virkelig så vigtige emner, at hele Danmark potentielt skal lukkes ned fra den 10. april? Er det ikke bare den samme gamle sang fra fagbevægelsen: Mere i løn, længere ferie og så videre?

Nej, den store forskel er, at det er principperne for hele den danske forhandlingsmodel, som er under angreb. Kogt ind til benet handler det simpelthen om, hvorvidt løn og ansættelsesvilkår aftales mellem arbejdsgiver og arbejdstagere, eller om det er en siddende regering, som dikterer vilkårene for de offentligt ansatte.

Er lønniveauet sukket af?
Undervejs i forløbet har det været interessant at følge udmeldingerne fra statens forhandler, Sophie Løhde. Om det er taktik, eller om Sofie Løhde bare har været en elefant i en glasbutik, skal jeg ikke kunne sige, men det er da lykkedes hende at gøre den samlede fagbevægelse temmelig vred.

Fra arbejdsgivernes side er vi blevet mødt med en masse ’spin’ om, at de offentligt ansatte ikke bidrager med værdi og at de offentligt ansattes lønniveau er ’stukket af’. Det mest interessante har nok været udmeldingen efter den varslede strejke, nemlig at fagbevægelsen med 70.000 strejkende medlemmer ville ramme samfundet virkeligt hård - hvorefter stat, regioner og kommuner varsler lockout af 440.000 offentligt ansatte. Jeg undres!

Lad os kæmpe for den danske model
Det giver da ikke mening. Eller gør det? Tjo, for hvis vi nu taget et stort skridt bagud for at få lidt overblik, så har vi et siddende regeringsparti, som helt tilbage til Anders Fogh Rasmussen ikke har lagt fingrende imellem, når det kommer til nedlæggelse af den offentlige sektor. Hele denne konflikt har sit udspring i, at der i visse partier på Christiansborg er et ønske om at spare så meget som muligt på den offentlige sektor.

Den pointe rækker meget længere end en varslet konflikt i april 2018. Lad os stå sammen og kæmpe for, at vi kan bevare den danske model som misundes mange andre steder i verden. Og lad os samtidig huske de bagvedliggende årsager til, at de offentligt ansatte bliver presset så meget i deres dagligdage og på deres løn, når du skal sætte dit kryds ved næste folketingsvalg.

 

2017 – et godt år

Julen og nytåret nærmer sig – og som altid begynder man at gøre status over året.

Og hvad har det forgangne år så bragt os i Danske Psykomotoriske Terapeuter? Jeg synes faktisk, at det har været et okay år, sådan sagt med lidt jysk underdrivelse. Der er sket rigtig meget i foreningen. Sekretariat har haft virkelig travlt og har det stadig. Samtidig med, at vi fik to nye medarbejdere på sekretariatet, flyttede vi ind på 1. sal hos FOA i København. I sidste måned flyttede vi så den sidste tur videre op på 3. sal, hvor vi har fået lidt mere plads og nogle bedre kontorer. Nu skulle vi gerne blive der i et godt stykke tid.

Som nogle af jer har opdaget, er vi ved at skifte til nyt medlems- og økonomisystem. Vi har udfordringer – men når vi er i mål, bliver det rigtig godt. Indtil da håber jeg, at I vil bære over med os, hvis der dukker en forkert kontingentopkrævning op eller andet mystisk. At lave store strukturelle ændringer, samtidig med at den normale drift skal passes, trækker hårde veksler på en lille medarbejdergruppe som vores. Derfor vil jeg på vegne af hele foreningen sige tak for en stor indsats i det forgangne år. 

Overenskomstforhandlinger i sigte
Politisk har en del af året stået på forberedelse til overenskomstforhandlingerne, som løber af stablen i den første del af 2018. Vi sætter vores lid til fysioterapeuternes formand Tina Lambrecht, som skal forhandle på vores vegne. Jeg er sikker på, at hun vil gøre alt, hvad der står i hendes magt for, at vi får et tilfredsstillende overenskomstresultat.

Har du bare har fulgt en lille smule med i medierne på det sidste, vil du have opdaget at regeringen allerede er godt i gang med ”mediespinneriet”. Det nyeste eksempel er innovationsminister Sophies Løhdes (V) udmelding om, at offentligt ansatte får for meget i løn

Det er jeg selvfølgelig dybt uenig i – og Sundhedskartellet, som Danske Psykomotoriske Terapeuter er en del af, arbejder da også for bl.a. mere i løn til ansatte i regioner og kommuner

Danske Psykomotoriske Terapeuter stiller kun med ét krav til overenskomstforhandlingerne – nemlig at vi skal løftes til samme løntrin som de sundhedsfaglige fag, vi sammenligner os med. At vi kun stiller det ene krav, betyder selvfølgelig ikke, at vi kommer i mål med det. Men lykkes det ikke i denne omgang, vil vi kæmpe videre. Selvfølgelig skal vi have lige løn for lige uddannelse.

Sundhedskartellet stiller da også med et krav om ligeløn, så i det lys rammer vores krav jo dagsordenen 

Større synlighed
Når jeg ser tilbage på året der er gået, så synes jeg faktisk at vores faggruppe er blevet mere tydelige for omverdenen. Når vi deltager på Folkemødet Bornholm, Psykiatritopmøde og lignende, så er min oplevelse, at flere kender til vores fagtitel og at der er en generel interesse for vore helhedsorienterede tilgang til arbejdet med mennesker.

Jeg har fået flere direkte henvendelser fra interesserede, senest af et forsikringsselskab, som var interesserede i at finde ud af, om vi kunne være en del af deres tværfaglige tilbud. Spændende at se hvad det bliver til.

Afstemning om autorisation
Vi skal da også se frem mod det nye år, hvor der er flere spændende ting på programmet. Det bliver yderst interessant at se hvad overenskomstforhandlingerne for det offentlige bringer, og så er der jo afstemning om, hvorvidt vi skal søge autorisation.  

Jeg håber, at se rigtig mange af jer til informations- og debatmøderne om autorisation i begyndelsen af året. Måske tænker du, at det ikke er relevant for dig, men mød op alligevel og få opdateret din viden om autorisation og benyt lejligheden til at komme med din mening og hilse på dine fagfæller.

Du kan lsæe mere om autorisation her

Generalforsamling
Og selvfølgelig skal vi ikke glemme at der er generalforsamling i oktober 2018. Her har du muligheden for direkte at påvirke Danske Psykomotoriske Terapeuters arbejde fremover, for husk på at alle os der er medlemmer af foreningen er lig med Danske Psykomotoriske Terapeuter og jo flere vi er des større muligheder har vi.

Du ønskes en rigtig god jul og et skønt og givtigt nytår!

 

 

Denne hjemmeside benytter Googla Analytics til statistik

Ved at forsætte erklærer du dig indforstået med dette Learn more

I understand

Cookies på dap.dk
Vi benytter cookies til webanalyse med henblik på at optimere brugernes oplevelse af hjemmesiden.

Cookies fra webanalyseværktøjet Google Analytics
På dap.dk bruger vi Google Analytics for at analysere, hvordan brugerne anvender hjemmesiden. De oplysninger, som cookien indsamler om din brug (trafikdata, herunder din IP-adresse), sendes til og gemmes på Googles servere i USA.

Google bruger oplysningerne til at evaluere din brug af hjemmesiden, udarbejde rapporter om aktiviteten på hjemmesiden og yde andre tjenester i tilknytning til aktiviteten på hjemmesiden og brugen af internettet. Google kan også videregive oplysningerne til tredjemand, hvis loven kræver det, eller hvis tredjemand behandler oplysningerne på Googles vegne.

Google Analytics sætter to typer cookies:

  • En persistent cookie, der viser, om brugeren er tilbagevendende, hvor brugeren kommer fra, hvilken søgemaskine, der er brugt, keywords osv.
  • Sessionscookies, som bruges til at vise, hvornår og hvor længe en bruger er på sitet. Sessionscookies udløber efter hver session, det vil sige, når du lukker din fane eller browser

Google sammenkører ikke din IP-adresse med andre oplysninger, som Google ligger inde med.