Fagforening for alle psykomotoriske terapeuter

Fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Oplever du problemer med dit arbejdsmiljø, skal det tages alvorligt. Find viden om, hvad I kan gøre for at forbedre trivsel og arbejdsmiljø.

Traditionelt har der primært været opmærksomhed om det fysiske arbejdsmiljø, men med tiden er der kommet øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø.

Det er uden tvivl nødvendigt – langt, langt størstedelen af de henvendelser vi får om arbejdsmiljø, handler om psykisk dårligt arbejdsmiljø.

Oplever du problemer med dit arbejdsmiljø, skal det tages alvorligt. Nedenfor kan du finde link til relevante hjemmesider og viden om, hvad I på arbejdspladsen kan gøre for at forbedre trivslen og arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

Hvis du oplever problemer, som du ikke kan finde en løsning på, så kontakt os med det samme. Dårligt arbejdsmiljø gør folk syge, og vi vil hellere have en opringning for tidligt end for sent.

AMIR - arbejdsmiljørepræsentanten

Arbejdsmiljørepræsentanten forkortes AMIR og er medarbejdernes valgte talsmand over for ledelsen. Arbejdsmiljørepræsentanten er din garant for, at der er fokus på sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen. Opdager du nogle arbejdsmiljøforhold, der ikke er i orden, kan du gå til arbejdsmiljørepræsentanten.

Det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at holde øje med arbejdsmiljøet og deltage i planlægningen omkring dette. Hvis sikkerhedsreglerne ikke fungerer tilfredsstillende og ikke bliver fulgt, kan arbejdsmiljørepræsentanten komme med forslag til forbedringer.

Brug din repræsentant, hvis du har tanker om APV eller synspunkter om arbejdsmiljøet i øvrigt.

APV - arbejdspladsvurdering

En arbejdspladsvurdering (APV) er et lovkrav. Det er et arbejdsredskab til at opnå et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Med APV’en i hånden kan I sætte fokus på arbejdsmiljøet. Og få gjort noget ved det. Brug APV’en, det er et godt redskab.

Alle skal udarbejde en APV, og den skal omfatte både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

APV’en skal være skriftlig.

Hvad er APV?
  • En APV er et redskab og en proces, hvor arbejdsgiveren og ansatte i fællesskab arbejder for at opnå et godt arbejdsmiljø.
  • En APV skal sikre, at I ser på alle væsentlige forhold i arbejdsmiljøet og løbende arbejder med at løse problemerne.
  • Overblikket fra en APV gør dette arbejde nemmere.
  • Arbejdspladsen kan selv vælge de metoder og redskaber, som den vil bruge til at gennemføre APV’en.
  • Arbejdstilsynet skal ikke godkende APV’en, men fører tilsyn med at virksomheden gennemfører APV’en.
  • APV’en skal gennemføres mindst hvert 3. år.
Gælder alle virksomheder

Alle virksomheder med ansatte skal ifølge Arbejdsmiljøloven udarbejde en skriftlig APV. Det er arbejdsgivers ansvar, at det sker. Medarbejderne skal inddrages i processen.

Formål

Det handler helt kort om at finde ud af, om I har problemer med arbejdsmiljøet, og hvor problemerne er. Men I skal også finde ud af, hvordan I løser problemerne, og hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op.

Indhold

En APV skal indeholde følgende fem elementer, som også udgør faserne i APV-arbejdet:

  • Udpegning og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.
  • Beskrivelse og vurdering af de enkelte arbejdsmiljøproblemer.
  • Inddragelse af virksomhedens sygefravær.
  • Prioritering og udarbejdelse af handlingsplan til at løse virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.
  • Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

 

Du kan læse mere om arbejdet med APV’en på hjemmesiden “Arbejdsmiljø i Danmark”, som blandt andre Arbejdstilsynet står bag.

Trivselsmåling på offentlige arbejdspladser

Offentlige arbejdspladser er foruden APV’en forpligtede til mindst hvert tredje år at måle medarbejdernes tilfredshed og trivsel. Herunder det psykiske arbejdsmiljø. Målingerne kan ske i tilknytning til den lovpligtige APV.

AMIR

AMIR bliver ofte benyttet som forkortelse for arbejdsmiljørepræsentant. Det svarer populært sagt til din tillidsrepræsentant, bare på arbejdsmiljøområdet. Tidligere hed arbejdsmiljørepræsentanten sikkerhedsrepræsentant.

Det er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at sætte fokus på sikkerhed og sundhed i virksomheden. En vigtig del af arbejdet er APV’en.

Flere relevante link

Du kan finde nyttig viden om arbejdsmiljø via disse link:

Arbejdsmijø.dk

Arbejdsmiljoweb.dk

MUS

Alle offentlige ansatte har krav på en Medarbejderudviklingssamtaler, MUS, en gang om året. Mange private virksomheder afholder også MUS.

MUS er en mulighed for, at du kan vende temaer som arbejdsindsats, arbejdets tilrettelæggelse og efteruddannelse med din nærmeste leder.

Du bør forberede dig forud for din MUS-samtale. Tænk for eksempel over:

  • Hvordan din arbejdssituation er netop nu. Er der noget, du ønsker ændret?
  • Hvad dine kompetencer er. Er der personlige eller faglige færdigheder, som du gerne vil have trænet eller tilegne dig?
  • Hvilke arbejdsopgaver du har. Vil du gerne have uddelegeret nogle arbejdsopgaver til dine kolleger, eller er der nye arbejdsopgaver, som du gerne vil løse?
  • Hvordan arbejdsmiljøet er på arbejdspladsen. Kan du få øje på ting, som kunne forbedre arbejdsmiljøet for dig selv og dine kolleger?
  • Om der er noget feedback, du gerne vil give din leder.

 

Både du og din leder får mest ud af MUS-samtalen, hvis I giver hinanden konstruktiv kritik.

Det vil ofte være gavnligt, at du kigger på de aftaler, som du og din leder indgik i forbindelse med din seneste MUS-samtale. På den måde kan du vurdere, hvad der har været muligt at realisere og få en idé om, hvilke mål der er realistiske at nå, eksempelvis inden for det kommende år.

Du og din leder har et fælles ansvar for at følge op på samtalen og overholde de aftaler, I har indgået med hinanden.

Værktøjer

Kompetencesekretariaet har samlet viden og værktøjer med det formål at skabe de bedste forudsætninger for en udbytterig MUS-samtale. Sekretariatet er det fælles sekretariat for overenskomstparterne inden for staten, men værktøjerne kan også give inspiration til andre dele af arbejdsmarkedet.

Stress

Vi får desværre rigtig mange henvendelser om stress fra medlemmer.

Stress dækker mange forskellige situationer, men i arbejdslivet er stress typisk et udtryk for, at de krav, der stilles, overstiger de ressourcer, man har. Eller sagt på en anden måde, når det, vi vil, kræver mere, end det vi har og kan.

Stress kan opstå alene som følge af for højt arbejdspres. Men helt typisk hænger det sammen med et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Ofte er der for eksempel en dårlig relation til chefen, manglende anerkendelse, utilstrækkelig støtte til det arbejde man udfører, uforudsigelighed, ringe social støtte fra kolleger eller ubalance mellem opgaver og kompetencer eller ressourcer.

Vold og mobning samt fysiske arbejdsforhold kan også føre til stress.

Forebyggelse af stress er et fælles ansvar på arbejdspladsen. Det er derfor vigtigt, at der bliver gjort en indsats på alle niveauer på arbejdspladsen for at forebygge og håndtere stress.

Hvad gør jeg?

Først og fremmest er det vigtigt, at du tager dine stresssymptomer alvorligt så tidligt som muligt. Mange presser sig selv mere og mere og venter for længe med at reagere på stress. Det kan i værste fald føre til lange sygemeldinger.

Søg læge med det samme, hvis du oplever stress, du ikke selv kan håndtere.

Hvis du stadig kan håndtere din situation, men har brug for ændringer i dit arbejdsliv, er en dialog med din chef om at få ændret dine arbejdsforhold helt central.

Men hvis chefen er (en del af) problemet, kan den dialog være vanskelig. Her kan du have glæde af tillidsrepræsentanten, der kan være med til at få dialogen i gang. Eventuelt ved at inddrage jeres HR-afdeling.

Opgaven er at få ændret din arbejdssituation, så stressfaktorerne undgås eller reduceres.

Flere relevante link

Få mere relevant viden om stress via disse link:

Mobning

Mobning skal tages alvorligt. Herunder finder du informationer om, hvad mobning er og råd om, hvad du selv kan gøre, hvis du oplever mobning på din arbejdsplads.

Det kan også være, at du i kraft af dit arbejde som behandler kommer i kontakt med klienter, som har problematikken tæt inde på livet, og som du kan give rådene videre til.

Definition af mobning

Der er tale om mobning, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende. Der er først tale om mobning, når den person, som det går ud over, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt.

Mobbepolitik

Mobning kan opstå på alle arbejdspladser i alle brancher. En hjælp er, hvis ledelsen udtrykker klare holdninger om mobning, for eksempel ved at have en klar politik mod mobning. En politik, der er fastlagt i samarbejde med medarbejderne, og som er synlig.

Det er vigtigt med en kultur, der ikke accepterer mobning og aktivt modarbejder det.

Bliver du mobbet

Hvis du bliver mobbet, er det vigtigt at tage det alvorligt. Tal med en god ven eller med din familie om problemet. Og sig fra over for mobberen. Tag eventuelt en kollegial samtale med den pågældende, og fortæl, hvordan du oplever det. Løser det ikke problemet, så gå til din tillidsrepræsentant med problemet. Vær forsigtig med at tale om det med kolleger, for det kan gøre det vanskeligt at stoppe konflikten.

I sidste ende kan det blive ledelsens opgave at stoppe mobningen.

Misligholdelse

Mobning kan i værste fald være en misligholdelse af ansættelsesforholdet, og mobning kan i sidste ende føre til afsked.

Relevante link

Få mere viden om mobning via disse link:

Chikane

Seksuel chikane er en form for mobning. Der er tale om seksuel chikane, når en person regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en anden person for uønskede handlinger af seksuel karakter, som vedkommende opfatter som krænkende. Men chikane har ikke altid en seksuel karakter.

De sociale medier bruges i stigende grad til at hænge offentlig ansatte ud. Det kan være svært at stoppe eller inddæmme en chikane på de sociale medier. FTF har udgivet en pjece med en række gode råd, herunder en gennemgang af de juridiske grænser.

Seksuel chikane

Typiske mobbehandlinger i forbindelse med seksuel chikane er:

  • Uønskede berøringer.
  • Uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem.
  • Sjofle vittigheder.
  • Uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner.

 

Det er svært at fastlægge en standard for, hvilke handlinger der er acceptable, og hvilke der ikke er. Hvad, der er accepteret som almindelig kollegial adfærd på én arbejdsplads, kan blive opfattet som mobning på en anden.

Hvad gør jeg?

I første række er det din arbejdsgiver, der skal reagere over for chikanen. Inddrag din tillidsrepræsentant i snakken med arbejdsgiver. Det er også altid en mulighed at kontakte DAP på telefon 3379 1260.

Relevante link

Få mere information om, hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for chikane:

Vold og trusler

Vold kan både være fysisk vold, såsom spark, slag og spyt. Det kan også være psykisk vold, der kan handle om trusler om fysisk vold mod medarbejdere og familie eller hærværk.

Ofte er det borgere uden for arbejdspladsen, som gør sig skyldige i vold eller trusler om vold. Reaktionerne for offeret kan være meget forskellige og omfatte alt fra skyldfølelse, angst og vrede til søvnproblemer og maveproblemer.

Arbejdsmiljø i Danmark har offentliggjort en vejledning om arbejdsrelateret vold, som giver yderligere information.

Forebyggelse af vold på arbejdspladsen

Når medarbejdere udsættes for vold, kan det have store konsekvenser for den enkelte, men også for arbejdspladsen. Forebyggelse af vold er derfor vigtig, og den kan foregå ved at følge disse 10 råd:

  1. Samarbejd om at forebygge vold.
  2. Tal om volden.
  3. Tag udgangspunkt i kerneopgaven og det psykiske arbejdsmiljø.
  4. Giv den rigtige instruktion om arbejdsopgaver.
  5. Brug jeres faglighed til at forebygge vold.
  6. Indret arbejdspladsen trygt og sikkert.
  7. Registrer volden.
  8. Lær af voldsepisoderne.
  9. Sørg for at have en beredskabsplan.
  10. Bevar fokus på forebyggelse af volden.

Punkterne er hentet fra Arbejdstilsynets pjece “Et godt psykisk arbejdsmiljø – undgå vold på arbejdspladsen”, hvori du kan få uddybet hvert enkelt punkt.

Når vold finder sted uden for arbejdstiden

Forebyggelse af vold på arbejdspladsen er naturligvis arbejdsgivers ansvar, men det gælder faktisk også for arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden.

Hvis du har et job, hvor der er risiko for, at du bliver udsat for arbejdsrelateret vold, skal arbejdsgiver derfor sikre, at du får vejledning i, hvordan du håndterer risikoen for vold uden for arbejdstiden. Vejledningen kan for eksempel handle om:

  • Samtaleteknik og konfliktnedtrappende kommunikation.
  • Viden om hvordan du kan spotte advarselssignaler og optræk til vold.
  • Adfærd i forbindelse med arbejdsrelateret vold eller optræk til vold uden for arbejdstiden.
  • Håndtering af digitale voldstrusler, såsom sms eller kontakt via de sociale medier.

 

Du har selv ansvar for at melde en voldsepisode uden for arbejdstiden til politiet, men hvis din arbejdsgiver har fået at vide, at episoden har fundet sted, har han eller hun pligt til at hjælpe dig med politianmeldelsen. Læs her, hvordan du anmelder vold.

Du kan læse mere om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstiden på hjemmesiden Arbejdsmiljø i Danmark.

Flere relevante link

Du kan finde yderligere redskaber og viden om at forebygge og håndtere vold på hjemmesiden Vold som Udstryksform.

Arbejdstilsynets vejledning om vold forklarer arbejdsgivers ansvar og vigtigheden af internt samarbejde om vold.

Psykiske arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser

I 2015 stiftede Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet samarbejdet SPARK for at sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø på kommunale arbejdspladser.

Initiativet fungerer på den måde, at arbejdspladsens arbejdsmiljørepræsentanter og ledere bliver enige om at ansøge SPARK om hjælp til det psykiske arbejdsmiljø. Det vil sige, at du som kommunalt ansat kan gå til din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du mener, at SPARK kan gavne din arbejdsplads.

For at få støtte hos SPARK, skal man udfylde et ansøgningsskema. Hvis ansøgningen ender med at give adgang til støtte, sender SPARK en konsulent ud, som sætter et forløb sammen bestående af konkrete tiltag og værktøjer.

Det er muligt at søge hjælp fra SPARK inden for seks temaer:

  • Samarbejde.
  • Arbejdets indhold og omfang.
  • Forandringer
  • Alenearbejde.
  • Chikane.
  • Vold og trusler.

 

Læs mere om initiativet, og find ansøgningsskemaethjemmesiden for SPARK.

Psykiske arbejdsmiljø på regionale arbejdspladser

Alle arbejdspladser og enheder i regionerne har mulighed for at få eksperthjælp til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Ledere og arbejdsmiljørepræsentanter skal være enige om at søge rådgivning. Som ansat i en region bør du derfor gå til din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du mener, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen har brug for eksperthjælp.

Ekspertrådgivningen bliver målrettet den enkelte arbejdsplads, og man kan få rådgivning inden for disse temaer:

  • Organisatoriske forandringer.
  • Faglige forandringer.
  • Vold og trusler.
  • Samarbejde, arbejdspladskultur og mobning.

 

Det er gratis for regionale arbejdspladser at deltage i et forløb, bortset fra at der naturligvis skal bruges nogle arbejdstimer. Ekspertrådgivningen foretages af tre forskellige udbydere, nemlig:

  • NFA – Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
  • RUC – Roskilde Universitetscenter.
  • Niras Joblife.

 

Du kan læse mere om ordningen på regionernes hjemmeside i denne korte præsentation, eller du få dybere indsigt ved at læse udbyderkataloget.

Vi er her for at hjælpe dig

Mangler du svar på noget, så kontakt en af vores medarbejdere.

Kontakt en medarbejder

LOGIN